Pensionsdebatten: Virkeligheden banker på Christiansborgs tykke porte

Debatten om pension er igen blusset op oven på Socialdemokratiets melding om, at de ved fremtidige afstemninger - efter 2025 - ikke længere vil stemme for en højere pensionsalder i takt med, at levetiden stiger.

Og man må forstå på debatten, at både Venstre og Moderaterne er klar til at skyde Socialdemokratiets nye tilgang ned.

Jeg synes Socialdemokratiets melding er klog. Og måske er det også på tide den kom. Den tyder nemlig på, at hverdagen på mange danske arbejdspladser har gjort et indtryk - og det er jo altid dejligt, når den rigtige hverdag rykker ind på Christiansborg.

Og hverdagen for mange lønmodtagere er altså stadig et dårligt arbejdsmiljø og et langt liv på arbejdsmarkedet, hvor kroppen nedslides fysisk eller psykisk inden pensionsalderen.

En del af forliget tales der meget lidt om

Da man lavede velfærdsforliget, var der gode intentioner om arbejdsmiljø og uddannelse. Men meget lidt er sket. Den del af forliget taler politikerne ikke meget om.

Tværtimod skal fagbevægelsen fortsat slås for midler til Arbejdstilsynet, og antallet af arbejdsulykker og arbejdsskader er stadig meget højt i mange brancher.

Helt på samme måde som det var en hån, da man med et snuptag tog store bededag

Så når Venstre og andre borgerlige partier vælger at lukke øjnene for denne virkelighed, er det en direkte hån mod lønmodtagerne.

Tog bededagen med et snuptag

Helt på samme måde som det var en hån, da man med et snuptag tog store bededag, og dermed brød ind i overenskomstaftalerne på det danske arbejdsmarked.

Sløjfningen af bededagen vidnede om, at regeringen og flere andre politikere og partier i og omkring Slotsholmen ikke forstod, hvor meget en fridag betød for de mange lønmodtagere, der ikke bare kan flekse mellem arbejde og fritid og tage et pusterum på skatteborgernes regning.

Her var en fridag et vigtigt pusterum

De lønmodtagere, der skal møde op på byggepladsen, på fabrikken, i daginstitutioner eller på vores hospitaler.

Her var en fridag et vigtigt pusterum. På helt samme måde, som gode år på pension er lig med livskvalitet.

Her og nu

Derfor venter der nu også et slag om pensionen. Ikke bare efter 2040. Men lige nu inden folketingsvalget. For mange danskere kan ikke holde til den pensionsalder, der gælder i dag.

Derfor er en fastholdelse af seniorpensionen og en forbedring af Arne-pensionen afgørende for, at alle danskere fortsat kan få gode år på pension nødvendig. Her og nu.

Det har fagbevægelsen i Alliancen for værdig tilbagetrækning (Fødevareforbundet NNF, Dansk El-Forbund, Malerforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet og Serviceforbundet) samt 3F og FH også slået fast.

Men løsningen på et langt og godt arbejdsliv ligger i virkeligheden et helt andet sted

Derfor skal vi – som Socialdemokratiet rigtigt peger på - også se på en lempeligere stigning i pensionsalderen i takt med levetidsalderen.

Danskerne vil gerne arbejde længere

Men løsningen på et langt og godt arbejdsliv ligger i virkeligheden et helt andet sted.

Danskerne vil nemlig gerne blive længe på arbejdsmarkedet, hvis de har helbredet til det, hvis arbejdsmiljøet er i orden, og hvis man kan udvikle sig på arbejdet og få uddannelse gennem hele livet.

Kort sagt hvis man bliver betragtet som en værdifuld medarbejder, så bliver man gerne, hvis man kan helbredsmæssigt.

De danske seniorer bliver dermed diskriminerede, det må ændres

Og her har arbejdsgiverne en opgave.

For det viser sig, at flere af dem ikke ansætter seniorer, men hellere vil ansætte udenlandsk arbejdskraft. De danske seniorer bliver dermed diskriminerede, det må ændres.   

Kloge investeringer

Det er forståeligt, at Folketingets partier vil investere i forsvaret i lyset af den sikkerhedspolitiske situation.

Men lige så uforståeligt er det, at vi som samfund ikke vil investere i det vi ellers også bør forsvare med ’krudt og kugler’: Vores fælles velfærd!

Men jeg gætter desværre på, at Finansministeriet ikke kan finde ud af at lægge den helt simple logik ind i regnemaskinen

Og det er altså velfærd for den enkelte at kunne gå på arbejde uden at blive slidt ned fysisk og psykisk. Det er også kloge investeringer. For det sikrer, at alle dermed kan blive lidt længere og bidrage til fællesskabet.

Men jeg gætter desværre på, at Finansministeriet ikke kan finde ud af at lægge den helt simple logik ind i regnemaskinen.

Derfor er det mit håb, at politikerne vil vise helt samme beslutsomhed, når det drejer sig lønmodtagernes ve og vel, som når der skal forhandles forsvar og mink-erstatninger…….

De, politikerne, kan faktisk også beslutte, at et godt arbejdsliv er velfærd for alle!