Pensionsdirektør om Arne-udspil: “Rammer den gruppe der er reelt nedslidte”

Det er forfejlet, hvis debatten om tidlig tilbagetrækning kommer til at handle om nedslidte akademikere, mener direktør fra et af de store pensionsselskaber.
Foto: Colourbox, Jørgen Flemming
Retten til gå tidligere på pension, hvis man har været mange år på arbejdsmarkedet, som regeringen har lagt op til, bliver diskuteret heftigt for tiden. Også blandt landets pensionsselskaber.

Et af de hyppigt brugte argumenter imod forslaget er, at bankansatte, akademikere og andre med kontorjobs også bliver nedslidt – men at det blot er psykisk nedslidning.

Men det argument bider ikke på pensionsselskabet Pensam direktør Torsten Fels. Det skriver FinansWatch.

Han administrerer som topchef i Pensam pensionsordningerne for en række af fagforbundets FOA's medlemmer, blandt andet sosu'er og pædagogmedhjælpere. Pensam har 430.000 kunder.

Han mener, at regeringens udspil rammer den gruppe lønmodtagere, der er reelt nedslidte:

“Jeg er bekymret over, at en del af debatten synes at handle om, at der også er andre, som kan føle en eller anden grad af nedslidthed. Det er ikke, fordi jeg vil betvivle det, men jeg kan konstatere, at det foreliggende udspil adresserer det forhold, at der er en gruppe af mennesker, som er reelt nedslidte. Og der påpeger jeg, at det kan jeg levere righoldigt af data til at beskrive," siger han til mediet FinansWatch.

Han peger i artiklen på, at hans medlemmer ender ti gange hyppigere på førtidspension end akademikerne og dobbelt så ofte som mureren og tømreren. Og ifølge ham bliver de parkeret på uværdige overførelselsindkomster.

Ikke penge til selvrealisering

Da politikerne i sin tid afskaffede efterlønnen gik meget af debatten på golfspillende akademikere, som brugte efterlønnen til at realisere sig selv. Men med regeringens forslag er der lagt op til en beskeden ydelse på 13.500 kroner om måneden, og det vil ifølge Torsten Fels betyde, at ordningen ikke bliver særlig attraktiv:

"De kommer til at leve på en meget beskeden økonomi, i det der nu ligger i at kunne få en tidligere folkepension og få den pension, som de kan få fra os, der så skal fordeles ud over to-tre år mere, end den ellers skulle. Så det her er ikke et spørgsmål om at kunne realisere sig selv med jordomsejlinger eller golf, men simpelthen et spørgsmål om at leve,” siger han.

Grænsen går ved 61 år

Regeringen fremlagde sit forslag til en model for tidligere tilbagetrækning den 18. august.

Ifølge forslaget får man retten til at gå tre år før fra, hvis man som 61-årig været på arbejdsmarkedet i 44 år, mens 42 og 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til at gå fra et eller to år før folkepensionsalderen.

Regeringen regner med at 22.000 personer vil benytte retten til tidlig pension i 2022. Af dem vil 6.000 personer komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Hvor skal det ikke ende når forskellige partier betyder at give mere velfærd til deres vælgere, end andre i samme situation!

Men så kender man Pamperpartiet igen igen!

Annonce