PET får kritik af efterretningstilsyn

Det er ikke godt nok, at PET ikke sletter oplysninger rettidigt og ikke får ændret på kritisable forhold, lyder kritik
Foto: PET
Politiets Efterretningstjenestes hovedkvarter i Søborg
Politiets Efterretningstjeneste (PET) kritiseres nu for ikke at slette oplysninger som de skal, og for ikke at ændre kritisable forhold.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) skriver således i sin årlige redegørelse om PET og Center for Cybersikkerhed (CFCS), at efterretningstjenesten i flere tilfælde har overtrådt reglerne for behandling af personoplysninger.

Selv om TET – med egne ord – ”generelt” har et godt samarbejde med PET om gennemførelsen af tilsynets kontroller, så var der sidste år endda meget lange svartider i forbindelse med tilsynets høringer. PET’s gennemsnitlige sagsbehandlingstider for tilsynets høringer var i 2019 på 41 arbejdsdage.

Formålet med planlagte kontroller forspildes

 

”Som følge af PETs sagsbehandlingstider har tilsynet i 2019 oplevet, at formålet med planlagte kontroller forspildes,” hedder det i redegørelsen. ”Endvidere har PETs sagsbehandlingstider begrænset tilsynets muligheder for at foretage supplerende kontroller.”

Registrerede demonstranter ulovligt

Tilsynet nævner blandt andet, at en uafsluttet kontrol fra 2018 vedrørende lovlig politisk virksomhed har afsløret, at PET har ”behandlet oplysninger vedrørende otte personer med tilknytning til én sag om en demonstration i strid med PET-loven.” Og kontrollen i 2019 viste, at PET har behandlet oplysninger vedrørende 30 personer med tilknytning til fire sager om demonstrationer i strid med loven.

Oplysningerne om de pågældende personer vedrørte lovlig politisk virksomhed

 

”PET har erklæret sig enig med tilsynet i, at oplysningerne om de pågældende personer vedrørte lovlig politisk virksomhed, samt at behandlingen ikke længere levede op til betingelserne i PET-loven,” hedder det i redegørelsen.

Ifølge TET overholder PET ”generelt” lovgivningens bestemmelser om behandling af personoplysninger og lovlig politisk virksomhed. Kontrollen har imidlertid også vist, at PET ”i et ikke ubetydeligt omfang” ikke har overholdt kravene til slettefrister.

Manglende retskendelse

I et andet tilfælde blev TET ved sin kontrol af én af PET’s databaser opmærksom på, at tjenesten i tre tilfælde havde gennemført tvangsindgreb uden den fornødne retskendelse.

”Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at tilsynet ikke har kompetence til målrettet at kontrollere PETs efterforskning og tvangsindgreb mv., og at tilsynet derfor har anbefalet tjenesten at iværksætte en bredere undersøgelse af tjenestens gennemførelse af tvangsindgreb efter retsplejeloven,” hedder det i redegørelsen.

TET har herudover på baggrund af en tematisk kontrol af PET’s fastsættelse af slettefrister for alle de databaser, som tilsynet er bekendt med, konstateret, at tjenesten i forhold til alle eller udvalgte poster i 19 procent af de gennemgåede databaser ikke har fastsat en slettefrist i overensstemmelse med reglerne.

PET er dog uenig i TET’s fortolkning af reglerne og spørgsmålet skal nu afgøres af justitsminister Nick Hækkerup (S).  

TET har i 2019 behandlet anmodninger fra 128 fysiske eller juridiske personer om at undersøge, om PET uberettiget behandlede oplysninger om dem. Tilsynet har i den forbindelse konstateret, at PET har overholdt lovgivningens bestemmelser i hovedparten af sagerne, men at tjenesten i 13 af de færdigbehandlede sager uberettiget har behandlet oplysninger om ansøgerne.

Endelig kritiserer TET, at PET ikke har gennemført fem ud af seks konkrete ændringer, som efterretningstjenesten ellers havde oplyst, at tjenesten ville foretage. Blandt andet skulle regler præciseres over for PET's medarbejdere, så antallet af fejl kunne blive nedbragt.

Fejl i 67 procent af tilfældene

TET’s kontrol af CFCS har viste, at centret ”generelt” overholder lovgivningens bestemmelser om indgreb i meddelelseshemmeligheden, om behandling af personoplysninger samt om analyse og videregivelse. Men endnu engang lyder der kritik af, at sletningsfristerne ikke bliver overholdt.

Kontrollen har nemlig afsløret, at CFCS’s behandling af såkaldte sensordata i 67 procent af de udtrukne tilfælde ikke var i overensstemmelse med lovgivningens krav om løbende sletning, fordi tilsynet fandt, at det af centret oplyste formål ikke var tilstrækkeligt grundlag for behandlingen.

Senest har TET’s undersøgelse af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) resulteret i, at forsvarsminister Trine Bramsen (S) har hjemsendt chefen for efterretningstjenesten, Lars Findsen, og to ledende medarbejdere, samt – i fællesskab med Nick Hækkerup – bebudet en nærmere undersøgelse af tjenesten. Den kan blive ved hjælp af en kommissionsundersøgelse.

Det sker efter, at TET har kritiseret FE for i flere omgange siden 2014, hvor tilsynet blev oprettet, i forbindelse med blandt andet tilsynets konkrete kontroller at have tilbageholdt – eller givet forkerte - centrale og afgørende oplysninger.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce