Pia K’s 1. maj forglemmelse: Arbejderne har forladt Dansk Folkeparti

Socialdemokratiet har længe været arbejdernes klart foretrukne parti. Og Dansk Folkepartis ulmende fagforeningshad kommer kun til at gøre ondt værre.
Pia Kjærsgaard er sur. Det har hun været mange gange før, men denne gang går det manglende overskud ud over landets lønmodtagere, den samlede arbejderbevægelse og de mange danskere, der i generationer har fejret Arbejdernes Internationale Kampdag 1. maj.

Det plejer typisk at være Venstre og Konservative, der håner arbejderkampen

Det plejer typisk at være Venstre og Konservative, der håner arbejderkampen, men i år springer ingen ringere end Pia Kjærsgaard altså med på vognen i en voldsom 1. maj kronik.

Fagforeningshad ulmer under overfladen

Den tidligere partiformand betegner 1. maj som ”En dag, der har haft sin tid”. Om det er de ideologiske taler, den slagkraftige solidaritet eller de manglende 1. maj invitationer, der gjort Pia Kjærsgaard sur vides ikke.

Men at Dansk Folkeparti har det svært med kampen for ordentlige arbejdsforhold er ikke nyt. DF spiste stegt flæsk på Restaurant Vejlegården for at håne 3F, DF stillede forslag om at begrænse fagbevægelsens konfliktret, og før valget sidste år kaldte DF’er Kim Christiansen en 3F’ers krav om sygedagpenge til en stressramt medarbejder for ”fagforeningslort”.

placeholder

Det var på Pia Kjærsgaards vagt, at Dansk Folkeparti fik stemt en halvering af dagpengene igennem og samtidig fik begrænset fradraget for faglige kontingenter.

Fagforeningshadet har altid ulmet lige under overfladen

Selvom Pia Kjærsgaard arbejdede som hjemmehjælper i slutningen af 70’erne, så har det organiserede arbejdsmarked aldrig rigtig været Pia’s kop the.

Fagforeningshadet har altid ulmet lige under overfladen.

Pia K’s dinosaur-tanke

Lige så langt væk fra skiven rammen den tidligere partiformand, når hun udråber Dansk Folkeparti som dem, der har øret på jorden, når det handler om landets arbejdere. Hun skriver ellers svulstigt:

”Dermed også være sagt at Socialdemokratiet ikke længere repræsenterer arbejderne - og ikke har gjort det i en rum tid. Socialdemokratiet er blevet lige så djøficeret som resten af venstrefløjen.”

Sorry Pia; patentet er udløbet, og DF er blevet gennemskuet

At Socialdemokratiet var vildfaren i årene under Helle Thorning og Bjarne Corydon kan næppe helt afvises, men hvis man var på gaden under valgkampen i 2019, så ville man finde ud af at opinionen har flyttet sig med syvmileskridt.

Jeg mødte selv adskillige DF-vælgere, som var grov-trætte af deres tidligere parti. De kunne ikke forstå, hvorfor DF kæmpede imod S-forslag om tidligere tilbagetrækning for de nedslidte, de kunne ikke forstå, hvorfor dagpengene skulle halveres, og de kunne ikke forstå, hvorfor DF slingrede i kampen mod social dumping.

Den egentlige dinosaur-tanke er, at Pia K. stadig tror hendes parti sidder tungt på arbejderne

Det Pia Kjærgaards har så lidt lyst til at forstå er simpelt: Arbejderne har droppet Dansk Folkeparti. Den egentlige dinosaur-tanke er således, at Pia K. stadig tror hendes parti sidder tungt på arbejderne. Men sorry Pia; patentet er udløbet, og DF er blevet gennemskuet.

DF har for længst tabt arbejdervælgerne

Allerede ved 1. maj sidste år var Socialdemokratiet klart arbejdernes foretrukne parti med opbakning fra 26,1 procent af arbejdervælgerne. Sofaen tog i den måling andenpladsen, mens DF kom ind på en sløj tredjeplads.

Ved valget i 2019 snuppede Liste A således 32,7 procent af arbejderstemmerne

Samme tendens viste sig ved folketingsvalget kort derefter, hvor DF igen måtte nøjes med en tredjeplads bagefter både Venstre og Socialdemokratiet. Ved valget i 2019 snuppede Liste A således 32,7 procent af arbejderstemmerne.


Kilde: Kasper Møller Hansen, Kantar Gallup og Norstat. 

Det er arbejderne, der har forladt Dansk Folkeparti. Derfor bør Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl måske genbesøge deres politiske positioner og samtidig holde øje med den hastigt stigende arbejdsløshed, hvor corona-arbejdsledigheden alene nærmer sig 50.000.

Der er god grund til at styrke arbejderkampen og holde et brag af en 1. maj

Coronakrisen har afsløret mange sprækker på vores arbejdsmarked og viser sammen med arbejdsløsheden, at der er god grund til at styrke arbejderkampen og holde et brag af en 1. maj.

God kampdag til alle!  

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Arbejderne har nok forladt Dansk Folkeparti fordi det er gået op for dem at partiet er BORGERLIGT og mere BLÅT end godt. Hvad har DANSK FOLKEPARTI nogensinde gjort for en eneste arbejder ? Og hvad har Dansk Folkeparti nogensinde gjort for "manden på gulvet" ? Ikke en kæft.For "stemmefiskeri" har Dansk Folkeparti foregøglet at være et "arbejderparti" og et parti med interesse for de ældre. For at kunne SE det skal man virkelig have nogle helt "særlige briller" på. Med en styrke ud over det sædvanlige. NU er det for sent at oppe jer Dansk Folkeparti. I er for længst gennemskuet.

Hej FUP, hvor har du fundet det tal henne, det er rent FUP.

Det altsammen ændrer nu ikke på, at udlændingepolitikken fortfarende er et aktuelt stridspunkt, og det, at andre dagsordenpunkter for en tid har erobret dagsordenen tillader ikke, at vi slækker på udlændingepolitikken. Det forhold, at Socialdemokratiet tilsyneladende har været i stand til at absorbere de udlændingekritiske standpunkter, ændrer ikke ved, at vi bestandigt skal være opmærksomme på udlændingepolitiske svækkelser, og det er et åbent spørgsmål, hvorvidt Socialdemokratiet vil være i stand til at holde udlændingepolitiske positioner, som går åbentlyst imod Radikale synspunkter. Det forhold, at Piopio ikke med et ord har omtalt Yahya Hassans død ser jeg som en svag kulturpolitisk position. Pia Kjærsgaard, og dermed Dansk Folkeparti, har gennem sit mangeårlige virke for en fornuftig udlændingepolitik formået at dreje hele diskursen herhjemme på en måde, der ikke tillader dette emne at afgå ved en stille død. Jeg finder det kritisabelt, at Piopio ikke tager disse problemstillinger op, og gratis coronarelaterede synspunkter vedrørende håndtrykkets bortfald finder jeg, at avisen slipper alt for let om ved. Vi er stadigtvæk et stort flertal, der er totalt fremmede overfor islams indmarch i vort land og som må reagere overfor islams tilhængeres forsøg på at almengøre islam her i landet. Jeg har selv el slægtning, som har været islamisk gift, og som med stor overbevisning i stemmen, efter skilsmissen konkluderede: ”Alle muslimer er hyklere”. Islams væsensforskellige karakter i forhold til andre religioner, hvor islam er en lovreligion og en adfærdsregulerende religion, må vi til enhver tid modarbejde, og den der med, at det store flertal af muslimer jo passer deres arbejde som almindelige borgere, må vige for den konstatering, at der fra muslimsk side aldrig har foreligget nogen afstandstagen til ugerninger foretaget i islams navn. Det er stadigtvæk op ad bakke med at assimilere det indvandrede befolkningsindslag, selvom der synes at være visse fremskridt i forhold til muslimers deltagelse i vore valghandlinger. Men det synes fortsat at være en umulighed at få en samtale med muslimerne i gang, der indeholder muligheden af helt at forlade den muslimske tankegang. Den er i muslimernes psyker ganske hævet over enhver brug af argumentation og logik, ganske som den kristent religiøse position er det, og som også bør bekæmpes. Men det er ikke så nødvendigt, fordi vi herhjemme, blandt danskere, ikke har en religiøs opinion af betydning, hvilket vi skal være glade for. Det er et entydigt gode, at vi, blandt danskere, snarere værdsætter det gode argument end religiøse fiksfakserier. Man kan nogenledes betvivle nytten af Özlem Cekics debatkaffe, for hvis samtalen kun består i at stadfæste allerede eksisterende positioner, er vi jo lige vidt. Cherrypicking i forhold til viden kan i mange tilfælde bestå i det rene pjat.

Annonce