I ”De forbandede år” om fabriksejer Karl Skov og hans familie borer Anders Refn (”Sort Høst”, ”Strømer” red.) i et betændt sår fra 2. verdenskrig, nemlig samarbejdspolitikken. Med en række flotte skuespilpræstationer viser filmen, hvor indviklet spørgsmålet om samarbejdspolitikken rent faktisk var i dens samtid.
Skal film ikke kun give mening, men også helst være sjov, så er filmen ”De særlige” et god bud. Bag filmen står makkerparret Eric Toledano og Olivier Nakache, som lagde verden med ”De urørlige i 2011. Nu har de gjort det igen. Med sin hjertevarmende komedie og feel good-vibes om to kammerater, der på tværs af kulturer hjælper unge autister i den franske underklasse.
I den prisvindende ”Onkel” lavet af Frelle Petersen (Hundeliv red.) får man et rørende drama om den 27-årige Kris, der efter farens selvmord balancerer mellem en hverdag, hvor hun tager sig af sin halvinvalide onkel og den lille gård på den ene side og egne drømme og ambitioner på den anden.
En stille og medmenneskelig protest imod en filmindustri, hvor følelser og klippefrekvenser typisk fyres op på fuldt skrald og et samfund, hvor vi ofte taler egne som Sønderjylland som tilbagestående hul. Sådan er det ikke i Onkel. Og nøøøj, hvor dejligt!
4. KUNSTEN: Dea Trier Mørch - Ind i verden
Er man nybagt forældre til børn, der er født i mellem 13. november 2019 til 23. februar 2020, får man gratis adgang til udstillingen ”Dea Trier Mørch - Ind i verden” på Kunsten i Aalborg.
Med en enestående udstilling giver det nordjyske museum os et nyt blik på en engageret, folkelig og politisk kunstner, hvis enkle og nærværende skildringer både er et eviggyldigt statement om samfund og kvindeliv plus et nostalgisk trip tilbage til 70’ernes Danmark. Læs mere her.
Befinder man sig derimod i København, er det nærliggende at slå et smut forbi Arbejdermuseet. Museet satte sidste år besøgsrekord. Og ikke uden grund.
Museet satte sidste år besøgsrekord. Og ikke uden grund
Det skyldes nemlig ikke mindst udstillingen ”Håndens arbejde”, der med stærkt engagement og æstetisk kant sætter fokus på faglærte.
Læs mere her.
Udstillingen ”Anna Ancher” er tilrettelagt i samarbejde med Skagens Kunstmuseer, hvor næsten 200 varierende malerier ofte oversete skagbo fylder salene. En udstilling, der rykker hende ud af de mandelige kollegaers skygge og placerer hendes i en international sammenhæng, som en af de helt centrale kunsterne omkring år 1900.
Læs mere her.
Intet er bedre end en god bog i vinterferien. Og det gode ved netop Margit Bech Vilstrups ”Kampen om arbejderen” er, at den gør os klogere på hvem vi overhovedet taler om, når vi i dag snakker om arbejdere.
Den gør os klogere på hvem vi overhovedet taler om, når vi i dag snakker om arbejdere
Med hendes spændende afhandling, der udkom i efteråret, afdækker hun således et omdiskuteret begrebs politiske historie fra 1750 og frem til i dag.
Kristian Bang Foss’ seneste bog er blevet udråbt til alt fra suveræn samtidsroman til et moderne take på Henrik Pontoppidans gamle klassiker ”Lykke-Per”. Og man forstår hvorfor.
Med en stor, sort og sjov slægtsfortælling om mønsterbryderen Frank, der kæmper for at finde sig en plads i livet midt i forkerthedsfølelse og sin champagnesocialistiske svigerfamilies nærvær. ”Frank vender hjem” var efterårets store must read. Og must read… det er den sådan set stadig her i det nye år.
I bogen “Ama’r halshug’ fortæller den 27-årige Henriette Karlsen, kendt fra TV 2-dokumentaren ”De brændte børn”, om sin opvækst, hvor hun voksede op i en verden af alkohol og vold på Amagers dunkle bodegaer.
Alkohol og vold på Amagers dunkle bodegaer
“Ama’r halshug’ er en hjerteskærende fortælling om en barsk opvækst i samfundets skyggeside, men også om et velfærdsdanmark, der svigter sine svageste. Og samtidig en rørende og stærk mønsterbryderfortælling om bryde med det miljø man kommer fra.