Pio møder Jens Joel

Mit navn er Jens Joel… jeg bor i Gellerup ved Aarhus og er vokset op i en familie temmelig langt ude på venstrefløjen. Med hele fire forældre i undervisningssektoren fik jeg tidligt en naturlig skepsis over for Bertel Haarder og et klart udgangspunkt til venstre, hvor hjertet sidder.

Jeg er træt af… politik uden holdning og diskussioner om nødvendighed. Ud over at overflødiggøre os selv som politikere, tror jeg også, den slags tager lysten fra selv den mest engagerede borger. Politik er en kamp om knappe ressourcer, og selvom vi skal tage ansvar for helheden, er der selvfølgelig nogen, der regner med, at vi taler deres sag.

Jeg vil meget hellere… tale om lige muligheder. Vores bevægelse handler jo om at give folk håb. For fremtiden, for deres børn og for alle dem, der ikke er født med en sølvske i munden.

Som formand for Frit Forum Århus… lærte jeg at drikke snaps, synge flere arbejdersange og smide bukserne i fryseren på det lokale værtshus. Det stod aldrig klart præcist hvorfor, men de venskaber og de politiske diskussioner, der fulgte med, har været fundamentet for mit engagement lige siden. Sandt at sige, var det jo også i Frit Forum, jeg mødte Svend Auken, der senere blev en god ven, et stort politisk forbillede, og grunden til jeg gik ind i politik.

Gennem min tid på Christiansborg… har færre og færre forvekslet mig med Martin Brygmann. Jeg håber selvfølgelig (måske lidt naivt), at det er fordi folk i højere grad kender mig for mit arbejde på Christiansborg og i Aarhus – men det skyldes nok bare, at de har opdaget, jeg ikke er så sjov.

Hvis vi skal klimaforandringerne til livs… er vi allerede for sent ude. Vi kommer til at mærke forandringer som kraftigere skybrud og flere oversvømmelser. Men vi kan undgå de allerværste konsekvenser ved at vise verden, at der er arbejdspladser og penge i den grønne omstilling. Vores bedste argument over for kineserne og andre er netop, at vi har et system, der virker og skaber velstand. Uden at ødelægge miljø og mennesker.

Lars Christian Lilleholt fra Venstre… vil jeg hellere diskutere med end Inger Støjberg. Han er saglig og ikke så skinger. På den måde er alt jo relativt i Venstre.

Jeg ville høre Bruce Springsteen… hvis jeg kørte tværs over USA i en benzinsluger. Herhjemme er jeg mere til Allan Olsen og Folkeklubben.

Det bedste… ved vores arbejde er at skabe resultater i fællesskab. Være en del af et samfundsbærende parti og bevægelse, der faktisk kan ændre verden, hvis vi holder sammen og tør.

Inden jeg dør… håber jeg, at vi har håndteret klimaudfordringen, at der er skabt en to-statsløsning i Palæstina, og at jeg har fundet en anden at være gift med end partiet.

Læs også ”Pio møder Leif Lahn” her.