Det er mandag den 2. august og Netavisen Pio - og dermed også vores daglige nyhedsoverblik - er i dag vendt tilbage efter en god sommerferie.

Foran venter der et spændende politisk efterår, som kulminerer med kommunalvalget i november og de efterfølgende konstitueringsforhandlinger.

I dag begyndte retssagen mod Morten Messerschmidt i sagen om svindel med EU-midler og i København har en kandidat til overborgmesterposten været udsat for hærværk. Det kan du læse mere om andetsted på siden.

I vores korte nyhedsoverblik har vi historier om en partistifter der gør comeback, sygeplejersker som udvider deres strejke, en tidligere chefredaktør som har fået nyt arbejde og endelig en analyse som viser, at andelen af privatskoleelever fortsat stiger.

Velkommen tilbage og tak fordi du læser med.

Sygeplejersker udvider igen strejke

Dansk Sygeplejeråd (DSR) udvider endnu en gang den strejke, som skal

Yderligere 315 sygeplejersker vil strejke fra 31. august. Det oplyser DSR, der er fagforening for mange af landets sygeplejersker, i en pressemeddelelse.

Strejke skal indvarsles til arbejdsgiverne med fire uges varsel.

Sygeplejersker tilslutte sig den strejke, der har været i gang siden 19. juni, altså i knap syv uger.

6000 strejker

Fra strejkens start har cirka 5.000 sygeplejersker været udtaget. Efterfølgende er der de seneste tre uger blevet udtaget flere sygeplejersker til strejken.

Samlet for de seneste tre uger er yderligere 1.142 sygeplejersker udtaget til at strejke. Oveni kommer så de 315 sygeplejersker, som DSR nu kan melde om.

Den seneste udvidelse omfatter sygeplejersker i kommunerne, og det kommer især til at ramme borgere i overgangen fra sygehus til kommune.

Der er cirka 45.000 sygeplejersker ansat i kommuner og regioner. Der har henover sommeren ikke været nogen fremdrift i forhandlingerne mellem de stridende parter.

Danske Regioners chefforhandler, Anders Kühnau, har tidligere efterlyst at sygeplejerådet kommer med konkrete bud på hvad de ønsker.

Læs mere her.

Partistifter gør comeback i front for veganerne

Michael Monberg har tidligere været forperson for Veganerpartiet. Søndag er han valgt som politisk ordfører. Det skirver Ritzau.

43-årige Monberg var oprindeligt partiets forperson, men trak sig, efter at partiet blev opstillingsberettiget i september sidste år.

Michael Monberg blev efterfulgt af Lisel Vad Olsson, som overtog posten, mens Henrik Vindfeldt blev partileder. Vindfeldt og Monberg stiftede Veganerpartiet sammen i 2018.

Men op til partiets landsmøde 12. juni trak Vindfeldt sig som partileder. Det blev besluttet på landsmødet, at posten som partileder skulle erstattes af en politisk ordfører.

Michael Monberg vandt med 62 procent af stemmerne over Lisel Vad Olsson og Simon Nyborg Jensen. De fik henholdsvis 27 og 11 procent af stemmerne.

Veganerpartiet er opstillingsberettigede til det kommende folketingsvalg, men ligge i de fleste meningsmålinger tæt på 0 procents opbakning.

Læs hele historien her.

 

Poul Madsen bliver podcaster

Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Poul Madsen har fået nyt arbejde, siden han 10. marts forlod den formiddagsavis han i 14 år stod i spidsen for,

Han skal fremover være vært på en ny nyhedspodcast ved navn ‘På forsiden med Poul Madsen’ hos Podimo.

Det oplyser Poul Madsen i et tweet.

Podcasten vil blive sendt mandag til fredag klokken 15, og Poul Madsen vil hver dag have to gæster i studiet.

Sammen kommer de til at vende dagens store nyhedshistorier i podcasten på 30 minutter.

Podcasten bliver sendt første gang i dag.

Folkeskolen er truet: Flere forældre vælger privatskolen

Forældre flytter i stigende grad deres børn fra folkeskolen til fri- eller privatskoler. Det truer den lokale sammenhængskraft og sociale mobilitet, lyder advarslen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Nye tal viser, at mere end hvert femte barn i første klasse går på en privat- eller friskole i mere end hver tredje kommune. For at være præcis gælder det i 40 kommuner i 2019.

Udviklingen er til at tage at føle på. I 2007 var det kun i 10 kommuner, at så mange børn gik i privat- og friskoler.

På landsplan er vi de seneste ti år gået fra, at cirka 13 procent af danske skoleelever i første klasse er indskrevet på en privat- eller friskole, til at det nu er knap 18 procent.

Bag tallene gemmer sig det faktum, at hver femte folkeskole er lukket siden 2007.

Med private skoler risikerer man at dele samfund op i A- og B-hold, for ikke alle har råd til at betale. Der er noget sikkerhed i, at folkeskolen skal finde pengene til at rumme alle, lyder det fra tænketankens direktør Lars Andersen

Læs hele analysen her.