Annonce

Pios Julekalender: 10. december

Bag dagens låge gemmer sig en historie om sneen, der faldt så tungt og tæt, at gaver og julemad måtte transporteres frem på kælk og ski!
I dette års julekalender går vi tæt på en række folketingsmedlemmer, borgmestre, profiler i fagbevægelsen og andre. Vi har spurgt dem om, hvad det bedste og det værste ved julen er.

Bag dagens låge gemmer sig kommunalbestyrelsesmedlem Gunvor Wibroe, som ved det nyligt overståede kommunalvalg var nummer to på Frederiksberg, som blev tættere end nogen havde regnet med. Færre end 200 stemmer skilte de to blokke og efter valget har Socialdemokratiet, for første gang i 40 år, fået en udvalgspost i kommunen.

Gunvor Wibroe er 45 år gammel og arbejder til dagligt som kampagneleder i Amnesty International, men har blandt andet en fortid på Socialdemokratiets partikontor. Gunvor er 45 år gammel og mor til to drenge på 13 og 11. Og inden jul kan der være kommet en tredje til.

– Min bedste juletradition er…
I virkeligheden alt det, der forbindes med julen: Tid med familien, julesysler og masser af dejlig julemad som æbleskiver, klejner og gløgg. De sidste mange år har jeg holdt jul med min svigerfamilie, og her får julen og dens traditioner en ordentlig skalle med julefrokost, juleklip og storproduktion af julekonfekt. Og 1. juledag er der altid julefrokost med hønsekødsuppe, tarteletter og kæmpe mængder af ris a la mande. Igen med mandelgave. En fast tradition som jeg er ret vild med.

– Mit bedste minde om jul er fra dengang…
Jeg har mange fantastiske juleminder. Men et af de bedste juleminder fra min barndom er fra engang vi skulle holde jul i sommerhus. På de afsides veje lå der en meter sne, og de sidste 1,5 kilometer til sommerhuset måtte vi fragte al bagage herunder julemad og julegaver med kælk og på ski. Og vi måtte gå flere gange. De voksne synes, at det var både besværligt og drønirriterende, men for os børn var det hele en skøn leg. Vi havde nemlig lige læst “Det lille hus på prærien”, så for os var det en ret eventyrlig oplevelse.

– Den værste julegave jeg nogensinde har fået…
Som barn frygtede jeg altid “bløde” pakker. For det var lig med fornuftige gaver som sokker, trøjer og fløjlsbukser. Den værste julegave jeg har fået som voksen, er også en af de mere fornuftige af slagsen. Nemlig et trådløst tastatur - og mus. Begge dele var lige kommet på markedet, og giveren, min mand, ønskede sig vist selv både den trådløse mus & tastaturet. Og så blev det mig, der fik det. Senere blev jeg faktisk ret glad for gaven...

God jul!

 

De øvrige der har medvirker i Netavisen Pios julekalender 2017 er:

1. december: Trine Bramsen
2. december: Jens Joel
3. december: Benny Engelbrecht
4. december: Alexander Petersen
5. december: Birgit Hansen
6. december: Niclas Bekker Poulsen
7. december: Nicolaj Bertel Riber
8. december: Dan Jørgensen
9. december: Nissen

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet