Annonce

Pios julekalender: 2. december

Hvilken folketingspolitiker gemmer sig mon bag låge nummer 2? Hans værste juleminde var en ny Venstreborgmestre i sin hjemkommune.
I dette års julekalender går vi tæt på en række folketingsmedlemmer, borgmestre, profiler i fagbevægelsen og andre. Vi har spurgt dem om, hvad det bedste og det værste ved julen er. I dagens låge venter Jens Joel Nielsen, der er socialdemokratisk klima - og energiordfører og folketingsmedlem fra Aarhus.

Selvportrættet fra Jens Joel med julehyggelig familiegåtur fra Skæring Strand ved Aarhus var indrømmet en smule afslørende.

- Min bedste juletradition er…
"...ret ny, fordi den først er opstået efter, jeg har stiftet familie. Det er når vi samler bedsteforældre og søskende i vores hus ved Skæring Strand i Aarhus. Der er mad til overflod og masser af gode gåture langs vandet, når det hele skal fordøjes mens vinden rusker i både træer og tanker".

- Mit bedste minde om jul er fra dengang…
"...hvor der altid var to juleaftener. Fordi mine forældre er skilt har jeg altid haft glæden af dobbeltjul. Når man holder jul både i Både i Aarhus og Odense er der dobbelt så meget mad, mindst ligeså mange gaver og to byers storcentre, der har indrettet julelandskaber. Det sidste har jeg altid haft en svaghed for og derfor også brugt store mængder af tid på at lave mine egne vatnisser".

- Den værste julegave jeg nogensinde har fået…
"...var en Venstre-borgmester i Aarhus i 2001. Heldigvis er vi kommet styrket ud på den anden side efter den dukkert og jeg satser ikke på at det sker igen ;-)".

[read-also]

Hver dag i december frem til juleaften åbner Netavisen Pio en låge med en ny politisk personlighed fra arbejderbevægelsen.


Flere artikler om emnet