Pios julekalender: 22. december

Julen kan være fantastisk og magisk, men en udstoppet fugl var ikke det der fik julehumøret i top hos politikeren bag dagens låge.
I dette års julekalender har vi spurgt en række socialdemokratiske folketingsmedlemmer, borgmestre og Netavisen Pios faste klummeskribenter om deres bedste og kedeligste oplevelser ved jul.

Bag dagens låge gemmer sig folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen, som i år fik lidt af en hovedrolle i en af de store politiske sager, nemlig sagen om PostNord, som lige pludselig stod og manglede milliarder. Og så måtte den socialdemokratiske postordfører i aktion,

Christian Rabjerg Madsen er 31 år gammel og har siddet i folketinget siden 2015. Denne jul bliver noget særligt for ham og hans kone, for først i det nye år skal de være forældre for første gang.

 

Christian Rabjerg Madsen fanget på Christiansborgs gange.

Min bedste juletradition er…
At min hustru løber altid en halvmaraton første juledag, men hun er gravid i år, så måske skal jeg fortsætte traditionen. Eller måske bliver det næste år…

Den bedste juletradition er maden. Helt uden tvivl. Tung sovs, tung andesteg og tung rødvin. Det er genialt. Og så er julen en dejlig tid, fordi der er tid til at ligge på sofaen og læse en bog.

Mit bedste minde om jul er fra dengang…
Julen er superfin nu, men barndomsjul var magisk. Blandt de bedste minder er gåture med min morfar eller farfar, når juletræet skulle tændes. Kulsort julenat og så visheden om, at træet og gaverne var klar, når man kom hjem.

Jeg husker også enkelte gange, hvor julen var så kold, at der var is på søen, så vi kunne spille ishockey. Det er årsagen til, at begge mine fortænder er af plastik, men det var det hele værd.

Den værste julegave jeg nogen sinde har fået er…
En udstoppet fugl! Jeg var ikke ret gammel og havde ønsket mig noget sejt legetøj –sikkert rulleskøjter eller en cykel.

Den udstoppede fugl var i hvert fald ikke på listen, og jeg kan huske, at jeg måtte mobilisere en del kræfter for at vise glæde over gaven, der var givet med de bedste hensigter. I dag står den i gangen hjemme hos mine forældre.

 

Rigtig glædelig jul!

De øvrige der har medvirker i Netavisen Pios julekalender 2017 er:

1. december: Trine Bramsen
2. december: Jens Joel
3. december: Benny Engelbrecht
4. december: Alexander Petersen
5. december: Birgit Hansen
6. december: Niclas Bekker Poulsen
7. december: Nicolaj Bertel Riber
8. december: Dan Jørgensen
10. december: Gunvor Wibroe
11. december: Mette Aagaard Larsen
12. december: Kasper Fogh
13. december: David Garby-Holm
14. december: Anders Winnerskjold
15. december: Lea Wermelin
16. december: Peter Rahbæk Juel
17. december: Rasmus Horn Langhoff
20. december: Frederik Vad Nielsen
21. december: Sonja Marie Jensen

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce