I et indlæg her på Netavisen Pio slår det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Marianne Vind, et slag for, at EU skal lade sig inspirere af den danske kamp mod plast i naturen. Det er et budskab, som jeg gerne vil bakke op om, da vi i Danmark har en velfungerende affaldshåndtering sammenlignet med mange andre EU-lande.

F.eks. er åbne lossepladser heldigvis fortid i Danmark, men sådan er situationen desværre langt fra i f.eks. Polen og Grækenland, hvor energiudnyttelse og genanvendelse ikke står højt på dagsordenen.

En af fordelene ved plast er, at det er et let materiale, men det kan også være en ulempe, hvis det bliver smidt på en losseplads, hvorfra at det kan blæse ud i naturen.

Derfor håber jeg, at de danske MEP’er vil presse yderligere på for at få de øvrige EU-lande til at investere i den nødvendige affaldsinfrastruktur, så åbne lossepladser forhåbentlig kan være fortid inden for en overskuelig årrække.

Et andet godt eksempel på, at Danmark går foran det øvrige EU, er vores indsamling af glas- og plastflasker. Det har taget mange år og store investeringer at opbygge Dansk Retursystem, men det er i dag så stor en succes, at over 9 ud af 10 plastflasker bliver genanvendt via ordningen. Den indsamlede plast kan dernæst bruges til at fremstille nye flasker eller anden avanceret emballage, der passer på vores fødevarer.

Med det store fokus på øgede mængder af genanvendt plast i flasker kan de øvrige lande nu med fordel lade sig inspirere af Danmarks indsats, når det handler om at udvikle et returtagningssystem for flasker.

Debatten om plastposer har mange nuancer

Nu ved jeg godt, at Marianne Vind i sit indlæg primært argumenterer for, at det er i forhold til højere afgifter på plastposer, at EU skal lade sig inspirere af Danmark, og hun står naturligt nok på mål for statsministerens seneste forslag.

Hvorvidt det er en god idé at fordoble afgiften på plastposer er en længere debat, men kort fortalt mener jeg ikke, at det er den rette vej at gå.

For det første er det lidt mystisk, at regeringen ikke fokuserer mere på at realisere de initiativer, som der allerede er bred enighed om i den danske plasthandlingsplan. Eksempelvis har detailbranchen i form af Dansk Erhverv, COOP og andre butikskæder allerede indgået en aftale om at halvere poseforbruget frem mod 2023.

Plastposen på femten forskellige grønne miljø- og klimaparametre klarer sig bedre end f.eks. poser af bomuld og papir

For det andet kan forslaget om endnu højere plastposeafgifter vise sig at gøre miljø og klima en bjørnetjeneste, da et videnskabeligt studie fra DTU – i samarbejde med Miljøstyrelsen – sidste år viste, at plastposen på femten forskellige grønne miljø- og klimaparametre klarer sig bedre end f.eks. poser af bomuld og papir. Og så er plastposer i forskellige design formidable at genbruge mange gange.

For det tredje er plastposer i den danske natur heldigvis ikke en større miljømæssig udfordring. Det er underbygget af en nyere dansk rapport fra The Nudging Company, hvor Hold Danmark Rent i afsnittet ’ Plastikposerne ender i forbrændingsanlægget – ikke i naturen’ er citeret for følgende om mængden af plastposer i naturen: ’Plastposer udgør således en overraskende lille andel af det samlede plastaffald, der er blevet optalt.’ 

Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at en pose i naturen er en pose for meget, men det er også vigtigt at få alle nuancerne med.

Vi skal også lade os inspirere af andre

Den danske plastposedebat mangler dog for alvor at blive løftet op på et overordnet niveau, hvor der er blik for de mere langsigtede løsninger, og der kan vi med fordel kigge mod Irland for at finde inspiration.

Tilbage i år 2002 valgte Irland at indføre en afgift på plastposer. Afgiften genererede et stort millionbeløb, som ubeskåret gik til at oprette og drive en grøn fond.

I stedet for at fordoble plastposeafgiften foreslår Plastindustrien derfor, at de nuværende indtægter bliver målrettet en uafhængig grøn plastfond

Fonden har siden støttet en række tiltag, som eksempelvis at optimere affaldshåndtering, genanvendelsesprocesser, nye teknologier, oplysning og forskning på klima- og miljøområdet.

I stedet for at fordoble plastposeafgiften foreslår Plastindustrien derfor, at de nuværende indtægter bliver målrettet en uafhængig grøn plastfond, der understøtter øget plastgenanvendelse og forebyggelse af plast i naturen.

Der er med andre ord mange vigtige initiativer i gang i de forskellige EU-lande, og vi kan forhåbentlig blive endnu bedre til at drage fordel af hinandens erfaringer.