Disse spørgsmål og mange andre, forsøger vi i denne uge at blive klogere på sammen med Kim Simonsen, forbundsformand for HK Danmark, Max Meyer, forbundsformand for Blik og Rør, og professor emeritus Ove Kaj Pedersen.
Hvis vi vil noget, så skal vi være større og stærkere – for medlemmerne og indflydelsens skyld
Forhandlingerne og forberedelserne er nu så langt, at der er kommet et konkret forslag om fusionen, som forretningsudvalget i FTF og hovedbestyrelsen i LO skal stemme om i starten af februar.
Årtiets beslutning?
For Kim Simonsen, er dette ikke bare årets vigtigste beslutning i fagbevægelsen, det er årtiets vigtigste beslutning. For ham gælder det om, at det er nødvendigt at have en vis størrelse, for at kunne opnå resultater: ”Vi leder efter at få begejstringen tilbage, og vejen til begejstringen, det er at få indflydelse og resultater. En af de nye måder, for at opnå det, er, at slå tøjlerne sammen og samle kræfterne. Finansministeriet, arbejdsgiverne og EU blevet stærkere. Hvis vi vil noget, så skal vi være større og stærkere – for medlemmerne og indflydelsens skyld”, siger han.
Kim Simonsen er ikke i tvivl: Der skal stemmes for at gå videre i forhandlingerne.
I stedet skal vi samarbejde, og lave fællesskaber – uden en fusion.
Max Meyer er derimod mere kritisk overfor fusionen, og mener ikke, at det er nødvendigt med en fusion, for at opnå mere indflydelse. For ham handler det i stedet om et større samarbejde mellem FTF og LO – større end det allerede er gældende nu: ”Jeg tror ikke, at vi får mere indflydelse ved at samle os. Indflydelsen får vi, hvis vi kan være enige om, hvilken vej vi skal gå. Den vej giver styrke. Jeg tror ikke, at vi alle har de samme interesser, når der er en masse offentligt ansatte og en masse private ansatte. I stedet skal vi samarbejde, og lave fællesskaber – uden en fusion.” Sådan lyder det klart fra Max Meyer.
20 år for sent
Ove Kaj Pedersen har i mange år beskæftiget sig med arbejdsmarkedet og fagbevægelsen via sin karriere som professor. Han er derfor helt klar med sin holdning: ”Det her sker 20 år for sent.”.
Hvis ikke den her fusionering finder sted, så har vi ikke den samfundsmodel, og så har vi ikke fagbevægelsen
For ham er det her en kamp – ikke bare for hele fremtidens fagbevægelse, men også for en bestemt samfundsmodel: ”Den samfundsmodel er så udsat for tiden, og derfor kan jeg også kun støtte det forslag om at gøre en hovedorganisation til en civilorganisation. Netop for at fastholde en velfærdsmodel og en samfundsmodel, som har en plads til fagbevægelsen. Jeg tror, at hvis ikke den her fusionering finder sted, så har vi ikke den samfundsmodel, og så har vi ikke fagbevægelsen”, lyder Ove Kaj Pedersens vurdering.
Lyt til den spændende debat på Soundcloud, iTunes eller www.piopio.dk. Podcasten er som altid sponsoreret af HK Danmark og Dansk Metal.