Denne uges regnestykke på Netavisen Pio hedder ”hvidvaskning og skattely i den finansielle sektor”. Til at løse det, har vi allieret os med et panel, der med næb og kløer prøver at sætte fokus på den økonomiske kriminalitet. Vi har nemlig besøg af Jeppe Kofod, der til dagligt sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, Frederik Vad, forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), samt David Bentow, redaktør på finansmagasinet FinansWatch.

Vi vil aldrig igen acceptere, at stater og skatteydere skal betale for det, når bankerne går bankerot

Ingen tager ansvaret
Jeppe Kofod har i årevis beskæftiget sig med organiseret og grænseoverskridende økonomisk svindleri. Noget bankerne ifølge ham alt for ofte får lov at slippe ustraffet fra. Eksempelvis ved den sidste store finanskrise, hvor regningen endte hos skatteyderne: ”Vi vil aldrig igen acceptere, at stater og skatteydere skal betale for det, når bankerne går bankerot”, lyder det fra EU-parlamentarikeren.

Og det, at politikerne har accepteret det, er absurd

Frederik Vad, DSU’s forbundsformand, stiller sig også kritisk overfor bankverdens tilsyneladende ubegrænsede fejlmargen. Han supplerer Jeppe Kofods skepsis og siger: ”Jeg synes det er absurd, at vi i Danmark har finansielle institutioner, som vi ikke kan holde til bukker under, hvis markedsøkonomien kollapser. Og det, at politikerne har accepteret det, er absurd”.

Man må nemlig ofte kigge forgæves, når den skyldige i finansielle kriser skal udpeges, forklarer forbundsformanden. I klar erindring hentyder han til sine bedsteforældre, der mistede 1/3 af deres pensionsopsparing, da Roskilde Bank krakkede. Her var der nemlig ikke nogen, der kunne eller ville stå til ansvar for folks forsvundne opsparinger.

50 millioner svenske kroner. Det svarer til, hvad Nordea tjener på 4 timer

Konsekvens er en ukendt valuta
Redaktøren på FinansWatch, David Bentow ligger desuden inde med et godt eksempel på den totale mangel på konsekvens for de implicerede i økonomisk svindel. Her henviser han til den globale finanskrise tilbage i 2008, hvor kun en enkelt person – på verdensplan – blev sat i fængsel på baggrund af krisen. Og selv når det faktisk lykkes at indføre sanktioner mod bankerne, kan det føles som at skyde med løst krudt:

”I 2015 gav myndighederne i Sverige, Nordea den størst mulige bøde på 50 millioner svenske kroner. Det svarer til, hvad Nordea tjener på 4 timer”, forklarer David Bentow, og understreger dermed, at mange banker simpelthen kan lukrere på at snyde. Fordi regningen for overtrædelse er som en dråbe i havet.

Men findes der løsninger? Lyt med, når Netavisen Pio sammen med de tre finanspolitiske kendere gennemgår de redskaber, som kan gøre livet surt for svindlerne!

Podcasten kan høres på Soundcloud, iTunes og www.piopio.dk.  Husk at anmelde og abonnere på podcasten!