Annonce

Podcast: Opskrift på succes for Europas socialdemokratier

Netavisen Pio ser tilbage på valgene i Norge og Tyskland, ser på hvad der gik galt og hvorfor Socialdemokratiet i Danmark har fremgang.

Netavisen Pio præsenterer sit andet afsnit i serien ’Politisk’, hvor der i denne uge er fokus på den krise, som præger langt størstedelen af alle Europas socialdemokratier, hvis man kigger udenfor Danmarks grænser.

Til at guide os igennem virvaret af forsimplede løsninger, quick-fixes og frusterede opråb, så gæstede Malte Frøslee Ibsen, post.doc. ved Statskundskab på Københavns Universitet, og de socialdemorkatiske folketingsmeldemmer Lea Wermelin og Peter Hummelgaard Thomsen studiet. Peter og Lea med dugfriske oplevelser fra henholdsvis Tyskland og Norge, hvor de var henne for at føre valgkamp.

Når først man har brudt den tillid, til dem, som skulle være ens kernevælgere, så er den brudt

Tillidsbrud hænger fast
Mens valgkampen i Norge var tæt helt til det sidste, så var det nærmest afgjort på forhånd i Tyskland. Det begrunder Peter Hummelgaard Thomsen med, at tyskerne stadig husker, hvem der stod bag reformerne i 00’erne: ”Når først man har brudt den tillid, til dem, som skulle være ens kernevælgere, så er den brudt – måske ikke for evigt, men i hvert fald så langt øjet rækker”. Og samtidig peger han også på at Shulz' opgør med uligheden aldrig blev tilstrækkeligt konkret.

Hvad er det egentligt, de vil rulle ud for de her 15 milliarder

Lea Wermelin peger helt parallelt på, at det der muligvis gik galt i Norge, var, at de ikke havde tilstrækkeligt med løsninger og konkret politik, da valgkampen for alvor gik i gang – vælgerne vidste ikke, hvad de fik med Arbeiderpartiet. Wermelin peger derfor på: ”De lykkedes ikke med at sige, hvorfor de ville hæve skatten med 15 milliarder, hvad er det, de vil bruge dem til. Det var først omkring to uger før valgdatoen, at man i virkeligheden får skitseret en ti punkts plan for, hvad er det egentligt, de vil rulle ud for de her 15 milliarder”

Fremgang i Danmark
Socialdemokratiet i Danmark står til at få omkring 30 procent af stemmerne ved næste Folketingsvalg. Malte Frøslee Ibsen peger på, at det skyldes, at Socialdemokratiet har turde italesætte de problematikker, der er knyttet til indvandre- og flygtningespørgsmålet – hvad enten man kan lide den måde, det er gjort på eller ej – så har det været med til at få nogle stemmer tilbage fra Dansk Folkeparti: ”Der er ikke opbakning hele vejen rundt, og man taber også nogle stemmer til for eksempel Alternativet med den retorik, men det er jo det, der skal til for, at man kan vinde det næste valg. Så på den måde, så synes jeg, at strategien virker”.

Socialdemokratiet har turde italesætte de problematikker, der er knyttet til indvandre- og flygtningespørgsmålet

Omkring fremgangen for Socialdemokratiet, påpeger Lea Wermelin, at en af de ting Socialdemokratiet gør er, at de både lytter til og kommer med bud på løsninger: ”Det Socialdemokratiet kan, som de andre partier ikke kan, er så at sige og hvordan løser vi så det?”. Både Peter Hummelgaard og Lea Wermelin peger ligeledes på, at opgøret med uligheden kommer til at stå centralt for Socialdemokratiet i mange år fremover.

Podcasten kan høres på Soundcloud, via www.piopio.dk eller iTunes (Søg på Netavisen Pio).

Medlem af Frit Forum og psykologistuderende


Flere artikler om emnet