Pio Podcast: Regnemodellerne skal relanceres

Umuliggør finansministeriets nuværende regnemetoder rød fordelingspolitik? Debat med Dragsted (EL), Rosenkrantz- Theil (S) og Erik Bjørsted, AE
Finansministeriets regnemodeller - som der føres økonomisk politik ud fra - bygger på et ufuldstændigt datagrundlag. Det mener Enhedslisten, der med Pelle Dragsted som pennefører har leveret en 120-siders rapport, der skal gøre opmærksom på problemet. Til at dykke ned i detaljerne i rapporten har vi endvidere fået hjælp af Pernille Rosenkrantz-Theil, socialordfører for Socialdemokratiet, samt Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Grundlæggende fungerer de sådan, at det er meget dyrt at føre venstreorienteret politik

Borgerlige doktriner favoriseres

”Vi fandt ud af, hvordan finansministeriets regnemetoder – eller regneprincipper, kan man kalde det – fungerer,” starter Pelle Dragsted ud med at forklare som baggrund for Enhedslistens rapport: ”Grundlæggende fungerer de sådan, at det er meget dyrt at føre venstreorienteret politik, fordi man ikke bare skal betale for de direkte udgifter – for eksempel at forbedre vilkårene for arbejdsløse – men også fordi man skal betale for nogle forventede negative adfærdseffekter (i form af flere arbejdsløse, red.).”

Jeg mener klart, at de principper man har lagt ind for regnemodellerne er skæve

Det skaber en politisk skævvridning, da blå finanspolitik af den grund bliver bedre stillet resultatmæssigt i forhold til at være økonomisk gavnligt for samfundet. Enhedslisten har da også mødt bred opbakning til rapporten. Blandt andet af overvismand Michael Svarer, der til Fyens.dk udtaler: ”Jeg vil give Enhedslisten ret i, at man kan komme til at stille skattelettelser i et bedre lys, end de fortjener” i forhold til de nuværende regnemodeller.
Enighed om skævhed

”Jeg mener klart, at de principper man har lagt ind for regnemodellerne er skæve” konstaterer Pernille Rosenkrantz-Theil, social- og erhvervsordfører for Socialdemokratiet, nøgternt. Hun underbygger dette med en oplevelse fra en åben høring i, Folketingets Finansudvalg hun deltog i for et år siden: ”Det var relativt spektakulært, at alle, lige fra CEPOS til AE-rådet, vismænd og så videre, havde samme erkendelse af skævheden i regnemodellen”.

nu sænker vi skatten, og det finansierer vi så via lavere udgifter til sundhed

Man får det resultat man gerne vil have

Den brede konsensus om uligevægtigheden i måden at regne på spreder også ringe i vandet udenfor Christiansborgs tykke mure. Eksempelvis i flere økonomiske kredse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

”Jeg tror man skal tænke over, hvilket regnestykke det er, man gerne vil regne på,” fortæller Erik Bjørsted, der har specialiseret sig i konjunkturvurderinger og konsekvensberegninger:

”Der er nogle beregninger lavet af Finansministeriet, hvor man siger, at nu sænker vi skatten, og det finansierer vi så via lavere udgifter til sundhed. Og så indregner de et stort fedt rundt nul på effekterne af, at man skærer på sundhed, og til gengæld sænker de så afgifterne på sodavand, alkohol og tobak, og det er bare skønt for økonomien,” melder cheføkonomen ud, og langer som de to politikere ud efter det tynde empiriske grundlag bag beregningerne.

Ikke alene kan det videnskabelige datagrundlag, som regnemodellerne bygges på, karakteriseres som værende tyndt, men favoriserer det virkelig også borgerlig politik? Disse spørgsmål og meget mere går vi i dybden med i denne uges politiske podcast. Lyt med og gør dig selv klogere på, hvordan vi udregner økonomisk vækst, og om det nødvendigvis behøver være sådan.

 

Podcasten kan høres på Soundcloud, iTunes og www.piopio.dk. Husk at anmelde og abonnere på podcasten!


Flere artikler om emnet

Annonce