Pio Podcast ifører sig i denne uge pelshuen, og undersøger risikoen for endnu en omgang sibirisk kulde. Puster Putin sig bare op, eller udgør Rusland egentligt en reel trussel mod vesten?

Til at gøre os klogere på en sag med flere lag end de klassiske babushka-dukker, har vi i denne uge besøg af et panel med et imponerende internationalt vid.

Nemlig folketingsmedlem Nick Hækkerup, der er tidligere forsvarsminister og nuværende udenrigsordfører for Socialdemokratiet, Jens Worning, der er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg samt Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier.

Rusland er gået fra at være den ene af verdens to supermagter til ikke engang at være en stormagt

Hvad udad tabes skal indad vindes
Nick Hækkerup, der som tidligere forsvarsminister, har prøvet at sidde med sikkerhedspolitik på allerhøjeste niveau, ser tydeligt en forandring i Ruslands status: ”Rusland er gået fra at være den ene af verdens to supermagter, ned ad skalaen til ikke engang at være en stormagt – defineret som en magt der kan sætte sin vilje igennem i nærområdet.” At der for tiden bliver rumsteret så meget med sabler og missiler i Moskva mener Nick Hækkerup kan skyldes, at Putin ved at etablere en ydre fjende - som eksempelvis vesten – kan skabe grundlag for et nationalt sammenhold. Et skridt på vejen mod tidligere tiders storhed og magt.

Rusland tror på sikkerhed på en meget gammeldags facon

Jens Worning synes ikke vi skal være bange for russerne, men at vi dog skal være opmærksomme på de nye områder hvor nationerne kan tilkæmpe sig dominans.

Som eksempelvis cyber-området, som russerne benytter som sandkasse til at udvikle nye strategier til netop dette. Men konventionel magt har stadig meget at sige, mener den tidligere generalkonsul: ”Vi skal finde nogle faste svar overfor Rusland. Det har de respekt for som gammel stormagt,” og uddyber med, at ”Rusland tror på sikkerhed på en meget gammeldags facon”.

Russerne opfattede sig selv som de direkte efterfølgere til en supermagt, og derfor skulle de også behandles som en supermagt

Statuspanik
Flemming Splidsboel Hansen forklarer nogle af de tiltag som vi ser fra Kremls side, som en reaktion på den ’statuspanik’ der opstod i 90’erne, efter Sovjetunionens fald:

”Russerne opfattede sig selv som de direkte efterfølgere til en supermagt, og derfor skulle de også behandles som en supermagt. Men det var jo på samme tid som de fik fødevarehjælp”. Verdens andre stormagter havde altså svært ved at se Ruslands legitimitet ved forhandlingsbordet, når de store beslutninger skulle tages. Noget der tog hårdt på den stolte russiske selvfølelse, og som der med næb og kløer kæmpes for at vende om på.

Så lyt med i denne uge, når Netavisen Pio kigger nærmere på den russiske bjørnefælde, og giver lytterne en status på de helt store internationale spørgsmål.

Podcasten kan høres på Soundcloud, iTunes og www.piopio.dk.  Husk at anmelde og abonnere på podcasten!