I denne uges ’Politisk’ diskuteres psykiatrien, psykisk sårbare og de unge. I sommer brugte Mette Frederiksen Folkemødet på Bornholm til at snakke om psykisk sårbare børn og unge. Siden da er det strømmet ind med historier til partiformanden, som har gjort hende endnu mere opmærksom på, hvor vigtigt et politisk tema, det reelt er. Men skal det kun ses som et sundhedsproblem, eller er det i højere grad et samfundsproblem?

Til at diskutere dette har vi inviteret Mette Frederiksen, Poul Nyrup Rasmussen, som er protektor for Det Sociale Netværk, og Line Høvik Søby, der selv har en bipolar lidelse og er aktiv i DSU, med i studiet. De diskuterer problematikker, løsninger og kommer med personlige fortællinger og erfaringer med psykiatrien og psykiatriske diagnoser.

Halvdelen af den danske befolkning kommer i berøring med det psykiatriske system på et tidspunkt – enten som patient eller pårørende. Men som Poul Nyrup Rasmussen påpeger: ”Det er en af de største folkesygdomme, men også en af de mindst folkelige.”

Det var det jo ikke, men det kunne det ligeså godt have været

Vi skal turde tale om det
Da Mette Frederiksen i sommer valgte at sætte fokus på netop de sårbare unge, gjorde hun det, fordi hun oplevede et stigende problem – både i samfundet og i sit private liv: ”Jeg valgte at tage udgangspunkt i en ung kvinde, jeg selv kender, og beskrive hendes vej fra at være en hel almindelig pige med venner, fritidsjob og uddannelse, til at tage hele turen ned, ind i psykiatrien og rejse sig igen. Og til det var der bare mange, der sagde: ”Det var min datter, du fortalte om”, og det var det jo ikke, men det kunne det ligeså godt have været”, fortæller hun.

Jeg tror, at det handler om, at man ikke taler om, hvad man føler og hvordan man har det

For Line Høvik Søby er det svært at definere, hvad der kan ligge til grund for, at specielt så mange unge får det dårligt og bliver syge. Hun mener, at der både er noget i kulturen, som gør, at man ikke tør spørge ind til andre mennesker, og når det endelig sker, tør man ikke svare ærligt: ”Jeg tror, at det handler om, at man ikke taler om, hvad man føler og hvordan man har det. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, når folk endelig har spurgt, ’hvad er der galt’ eller ’er der noget galt,’? Og jeg så har sagt ’nå nej, jeg er bare træt’. Og det er jo ikke holdbart. Derfor kan det være svært for folk at forstå, hvad der foregår inde i hovedet på andre, hvis det heller ikke er i orden at tale åbent om det,” fortæller hun.

Det er et alment menneskeligt fænomen; du har op- og nedture

Diagnosen er en overfrakke
Det er vigtigt for Poul Nyrup Rasmussen, at man lærer at skelne mellem diagnosen, og det menneske, som har fået diagnosen, og som man gerne vil hjælpe: ”Jeg plejer at kalde diagnosen en overfrakke. Jeg tror, at det er meget vigtigt, at man siger ”Det er ikke din overfrakke, jeg snakker til nu – det er dig. Og du skal vide, at det er dig, jeg gerne vil være med til at hjælpe”, fortæller han. ”Vi kan alle sammen få vores nedture. Det er et alment menneskeligt fænomen; du har op- og nedture. Du har sorg og glæde, og det er en del af vores liv.”

Jens Jonatan Steen er som altid vært på podcasten, som kan høres på Soundcloud, www.piopio.dk og iTunes. Husk at tegne abonnement og anmelde podcasten.