Poesien er rød og grænseløs

I disse tider er der længsel efter poesi med nye sproglige åbninger, hvor den menneskelige psykes uudtømmelige dybder træder tydeligt frem i al deres mystik.

Svensk-etiopiske Judith Kiros har skrevet en sådan digtsamling ‘det røde er det grænseløse’, som viser vej mod det mystiske og grænseløse i poesien og eksistensen – og den er nu kongenialt oversat til smukt poetisk dansk af Helga Marie Jansson.      

Som en ny stjerne i svensk poesi har Judith Kiros vundet et hav af litterære priser. Hendes første digtsamling ‘O’ fra 2019 blev en litterær begivenhed i Sverige.

Ligeledes fik ‘det røde er det grænseløse’, der udkom på svensk i 2023, enorm anerkendelse, og den fik bl.a. Svenska Dagbladets litteraturpris, så det er en digtsamling, der allerede har flotte anbefalinger med på vejen från hinsidan. 

Sådan rent jordisk, så har Judith Kiros arbejdet som journalist ved SVT, og hun er i øjeblikket ph.d.-studerende ved Karlstads Universitet i engelsk litteratur. Hun har en etiopisk baggrund, men er vokset op i Stockholm.

Poesi via sygdom

Med Judith Kiros har svensk litteratur også fået en ny Edith Södergran. Ligesom Södergran kredser Judith Kiros om sygdom som en vej til erkendelse. 

Hos Edith Södergran var det den tuberkuløse situation, der gav anledning til poetiske billeder, som naturligvis også indeholdt mange sjælelige aspekter.

Hos Judith Kiros er det en ikke nærmere bestemt psykisk sorgtilstand efter at have mistet en elsket, måske også en depression, der foranlediger de poetisk-mystiske erkendelser. 

Vi møder en splittet subjektivitet i ‘det røde er det grænseløse’, som ikke heles, men som dog rejser sig og synger sin sort-røde-hvide svanesang ud i verden:

Der er noget hemmeligt, inciterende mystisk og uudgrundeligt i Judith Kiros’ digtsamling. Og som læser drages man uimodståeligt af ordenes flow som en slags magisk og mystisk plaisir du texte. 

Man bliver litterært forelsket og betaget af teksten: Hvem, hvor, hvad? Nysgerrigheden vokser. Sanseligheden er allestedsnærværende: Der er sygdom, krop, organer, blod, safter, antydninger af en voldsom erotik, lemlæstelse og død.

Hvad er det som fortælles og ikke fortælles? Det er et apokryft eller gnostisk skrift, hvor det essentielle er hemmeligt transcenderet. Der er også noget grundlæggende queer over den mystiske erfaring. 

Mystikeren skal så at sige gennem en renselsesproces, befri sig fra afstamning, køn og seksualitet for at nå den rene erkendelse, måske endda en åbenbaring af det guddommelige. Men måske lykkes det ikke.

En slags kristen mystik

Judith Kiros bruger Julian of Norwich som med- og modstemme i ‘det røde er det grænseløse’ som en slags medsøster i lidelsen.

Digterjeget befinder sig ligesom den engelske middelaldermystiker fra midten af 1300-tallet i anakoretens situation, altså hvor hun får åbenbaringen gennem isolation og sygdom. 

Digtsamlingen vrimler med stærke farver, og det udtrykker en grænseløshed ikke bare i farvevalg, men i erkendelse:

Senere optræder Gud faktisk også direkte i teksten, måske lidt overraskende i en nutidig kontekst, men dog ikke som afsender, nærmere som en slags garant i den menneskelige eksistens og søgen efter en grund. 

Der er noget, vi har glemt i mørket, og det er vi nødt til at kigge på igen. Ikke fordi det redder os, men fordi det er et slags kald fra det indre. 

Men der kommer desværre ikke svar nogetsteds fra, og det er frygteligt og lidelsesfuldt for digterjeget, som digtsamlingen ender med en allestedsnærværende opløsning af kohærens:

Rød som i politisk

Selv om ‘det røde er det grænseløse’ primært rækker ud efter den mystiske erfaring, er der også et visionært politisk raseri i digtene. 

Digtsamlingen forholder sig mere eller mindre direkte til svenske politiske kernetemaer som försäkringskassan – som jo er et centralt element i den socialdemokratiske velfærdsmodel. 

Mødet med sagsbehandlere og det svenske offentlige system skrives der om. Naturligvis berøres også flygtningesituationen, klima- og miljøproblemer og ikke mindst de nye fascistiske strømninger::

Litteraturhistorisk skriver Judith Kiros også videre i den svenske tradition for postmigrant litteratur med hovednavne som Athena Farrokhzad og Johannes Anyuru, begge omtalt og oversat i dansk kontekst. 

Blandt andet er Athena Farrokhzad kendt for sit monumentale og apokalyptiske langdigt ‘Europa’, der er ikke blevet mindre aktuelt i vores samtid.

Judith Kiros’ digtsamling ‘det røde er det grænseløse’ kan tolkes som et kulturkristent og indre kontemplativt værk, som også er queer, socialistisk, anarkistisk og stærkt revolutionært. 

Det er et særegent ambivalent værk, der både skriver fra en outsider- og insiderposition

Indirekte ligger der samtidigt en politisk kritik af al religion, en slags ideologisk nedbrydning af himlen og det ophøjede. 

Det er et særegent ambivalent værk, der både skriver fra en outsider- og insiderposition, lidt som Gunnar Ekelöf også gjorde det i ‘Fyrsten af Emgión’. 

Det er en konfessionel og performativ lyrik med en ny retning, som både peger tilbage mod den mystiske middelalder i en senmodernistisk tolkning og frem mod det revolutionære og nye queer samt epokale udfordringer. 

Det er utroligt prisværdigt, at Forlaget Korridor og Ovo Press har satset på udgivelse af en oversættelse af denne svenske digtsamling, så et dansk publikum også mere ubesværet kan læse den geniale lyrik från hinsidan.     

Judith Kiros: ‘det røde er det grænseløse’. Originalsprog: Svensk. Oversætter: Helga Marie Jansson. 192 sider. Forlaget Korridor & OVO Press, 2025