Polens finansminister går nu hårdt til EU-kommissionens forslag om at stramme op på reglerne for udstationeret arbejdskraft. I et netop offentliggjort interview med Financial Times udtaler Mateusz Morawiecki, at det vil skade ikke blot de østeuropæiske lande men hele EU, hvis reglerne strammes.

”Moderne økonomier baserer sig mere og mere på tjenesteydelser [...] Vi bør arbejde på at gøre det nemmere at udveksle tjenesteydelser på tværs af grænserne, på at fjerne bureaukratiet”, lyder det blandt andet fra den polske finansminister, der tillige beklæder posten som vicepremierminister.

Dermed fortsætter striden om EU’s nye udstationeringsdirektiv, som har udviklet sig til lidt af et slagsmål mellem øst og vest, mellem ”nye” og ”gamle” EU-lande.

Nye regler skal hindre social dumping
EU-Kommissionen forslog sidste år at ændre det meget omtalte udstationeringsdirektiv. Direktivet fastlægger de vilkår, som gælder, når et firma udstationerer sine medarbejdere til at arbejde i et andet land. Det kan eksempelvis være et polsk firma, som udstationerer sine polske arbejdere til at bygge en skole i Danmark.

Formålet med ændringen er at stramme reglerne, så det sikres, at udstationerede arbejdere aflønnes på baggrund af reglerne i det land, hvor arbejdet udføres – og ikke reglerne i de land, hvor firmaet hører hjemme. Det sker efter kritik af, at de nuværende regler er for upræcise og derfor åbner op for social dumping.

Den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Emmanuel Macron signalerede under et møde i Berlin i maj måned, at de støtter forslaget om at stramme reglerne mod social dumping. De har formentlig også noteret, at netop modstand mod social dumping, der især presser lønnen i bunden af arbejdsmarkedet, har været medvirkende til den stigende EU-modstand, der blandt andet kom til udtryk ved Brexit-afstemningen i Storbritannien sidste år.

De østeuropæiske lande ser derimod forslaget som et forsøg på at holde østeuropæisk arbejdskraft ude af de ”gamle” EU-lande, og den polske regering har tidligere kaldt forslaget ’protektionistisk’. I dagens interview med Financial Times nøjes Morawiecki dog med at konstatere, at ”nogle af Macrons handlinger trækker i den forkerte retning”.

De østeuropæiske lande mener, at de nye regler vil gøre de polske virksomheder langt mindre konkurrencedygtige i Vesteuropa. De vesteuropæiske lande mener omvendt, at der blot er tale om en ligestilling, fordi de nu skal overholde de samme regler.

Dansk bekymring over lønbegreb
Socialdemokratiets EU-ordfører Peter Hummelgaard fortæller til Netavisen Pio, at netop kampen mod social dumping har været det afgørende i Socialdemokratiets tilgang til revisionen af udstationeringsdirektivet:

”For Socialdemokratiet har det været en meget stor prioritet at få gjort det vanskeligere at trykke løn og arbejdsvilkår. I dag er det alt for nemt for virksomheder, der udstationerer arbejdere, at trykke lønnen, og det er uacceptabelt. Det skal være sådan, at der skal betales samme løn for samme arbejde i det samme land. Vi har derfor også presset den danske borgerlige regering til at indtage en mere aktiv holdning i den her sag”.

Et flertal i Folketinget uden om regeringen valgte sidste år at sende EU-Kommissionen et såkaldt ’gult kort’. I øvrigt ligesom en række østeuropæiske lande, blandt andet Polen.

Men modsat de østeuropæiske lande, så gik de danske bekymringer i en helt anden retning. Både blandt politiske partier og i fagbevægelsen var der nemlig bekymring over, at Kommissionen i sit udkast havde strøget en passage om, at løn defineres i overensstemmelse med ’national lovgivning og/eller praksis’. Den sletning kunne rejse tvivl om de enkelte medlemsstaters ret til selv at definere lønbegrebet.

Kommissionen afviste sidste år den danske bekymring og skrev, at forslaget ”utvetydigt og til fulde [overholder] medlemsstaternes kompetence til at fastsætte bestemmelser om aflønning samt arbejds- og ansættelsesvilkår i henhold til national lov eller praksis”.

Forhandlingerne om udstationeringsdirektivet fortsætter de kommende måneder i både EU’s Ministerråd og i EU-Parlamentet.