Politiet har i et vist omfang genskabt ellers slettede sms-beskeder

De genskabte sms’er skal nu gennemgås manuelt for at tjekke om der er sms-beskeder af relevans for Mink-kommissionen
Politiets it-teknikere har i et vist omfang fået genskabt ellers slettede sms-beskeder.

Sådan må man forstå en ellers noget kryptisk meddelelse fra Justitsministeriet.

De genskabte sms-beskeder skal nu gennemgås manuelt for at finde ud af, om der blandt de sms’er, der nu tilsyneladende er genskabt, er sms-beskeder af relevans for Mink-kommissionen.

Justitsministeriet fåmælt

Justitsministeriet meddeler følgende skriftligt:

“I det omfang det måtte være lykkedes at genskabe sms-beskeder fra perioden april til december 2020, vil det kræve en manuel gennemgang heraf med henblik på at identificere, om der er genskabt materiale af relevans for kommissionens arbejde,” oplyser Justitsministeriet og tilføjer:

Det er således endnu ikke muligt at oplyse, om det er lykkedes at genskabe relevant materiale

“Minkkommissionen, Justitsministeriet og om muligt de pågældende personers bisiddere vil nu drøfte den videre proces herfor. Det er således endnu ikke muligt at oplyse, om det er lykkedes at genskabe relevant materiale.”

Meddelelsen må forstås således, at der er genskabt i hvert fald nogle af de slettede sms’er, blandt en eller flere af de personer, hvis mobiltelefoner har været sat op til automatisk sletning.

Justitsministeriet oplyser intet om hvilke personers sms-beskeder, det i et vist omfang tilsyneladende er lykkedes at gendanne.

Fire i Statsministeriet, flere i Justitsministeriet

Mink-kommissionen har ikke hidtil kunnet få sms-materiale fra statsminister Mette Frederiksen, departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen, særlig rådgiver for statsministeren, Martin Justesen, departementsråd i Statsministeriet, Pelle Pape, departementschef i Justitsministeriet, Johan Legarth, yderligere et par ansatte i Justitsministeriet, og tidligere fødevareminister Mogens Jensen.

Alle de nævnte personer har haft deres mobiltelefoner indstillet til automatisk sletning efter 30 dage.

Det gælder dog så vidt vides ikke Mogens Jensens minister-mobiltelefon. Hans sms’er blev - efter sædvanlig praksis ved ministerafgang - derimod slettet i forbindelse med, at han gik af som fødevareminister i november sidste år.

man forsøger at opspore Mogens Jensens minister-mobiltelefon

Senest er det oplyst, at man forsøger at opspore Mogens Jensens mobiltelefon. Men indtil nu er det tilsyneladende ikke lykkedes.

Har bedt 61 vidner stille med relevante sms’er

Det er også uvist, om det er lykkedes Statsministeriet at finde frem til samtlige de mobiltelefoner, som i den relevante periode har været anvendt af statsminister Mette Frederiksen.

Mink-kommissionen har indkaldt i alt 61 vidner. Mink-kommissionen har udbedt sig relevant sms-materiale fra samtlige vidner.

Hovedparten af vidnerne har leveret eventuelle relevante sms-beskeder til kommissionen. Herunder også embedsmænd fra Statsministeriet, hvis mobiltelefomer ikke har været opsat til automatisk sletning efter 30 dage.

Statsministeriet oplyser i øvrigt fredag, at statsminister Mette Frederiksen vil stille op til et samråd i Folketinget i sagen om de slettede sms'er.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Minkerhverv = dyrplageri
Desuden blev der ikke sagt at minkerhvervet skulle lukke,
der blev sagt at alle mink skulle aflives, fordi de var syge,
ikke noget om at det ikke kunne genoptages 3-4-5 år efter
men nu er det slut med dyrplageriet.

Ja, ALLE mink, incl. avlsdyrene!

"Oppositionens våde drøm, er at slagte regeringen".
Ville det være anderledes hvis vi havde en blå regering?

Det ville det nok. Men sidst vi havde en sådan slagtede de jo sig selv 😁
Jeg synes, at det er længe siden at vi kan haft en dygtig statsminister. Jeg var ikke vild med MF inden, men jeg synes at hun har vist sit værd

Der skulle stå 'det ville det nok ikke'

"Det ville det nok".
Hvad er så problemet?

Ja K.S.I.E.S. hvis Ellemann havde været statsminister,
så var vi sikkert syge allesammen med Covid19.
M.F. har klaret det godt.

PETERSEN
“hvis Ellemann havde været statsminister,
så var vi sikkert syge allesammen med Covid19”
HVOR HAR DU LÆST DEN ÅNDSSVAGE SPÅDOM???
I EB ELLER BT??
ELLER BERLINGSKE??

JA DET HAR DU VEL?

Ovenstående er en lettere omskrivning af PETERSENs indlæg her
https://piopio.dk/politiet-har-i-et-vist-omfang-genskabt-ellers-slettede...
---
PETERSEN - 13 november, 2021 - 03:16 - #16298
“Mette Frederiksen bliver Danmarks kortest siddende statsminister!”
HVOR HAR DU LÆST DEN ÅNDSSVAGE SPÅDOM???
I EB ELLER BT??
ELLER BERLINGSKE??

JA DET HAR DU VEL?
---

PETERSEN DU ER EN TABER!!!

NEJ, og det kan du ikke udtale dig om,
Jeg er pensionist på 6. år, så det er jeg sgu ikke,
men du tror så meget og du ved sgu så lidt.
“Hvis Ellemann havde været statsminister,
så var vi sikkert syge alle sammen med Covid19”
DU ER DA IKKE SÅ GAMMEL SÅ DET GØR NOGET, K.S.I.E.S.

Du ved da ikke hvor gammel jeg er.

"det kan du ikke udtale dig om", men du kan godt udtale dig om noget du ikke ved noget om eller kan dokumentere?

Du er jo BLANK PETERSEN!

Jeg følger også med i minkkommisionen på diverse medier. Det er virkeligt for viderekommende. I dag udtalte en af embedsmændene ( en kvinde) sig om at 'det var et voldsomt pres at være under og at medarbejderne stadig er meget påvirket af mediestorm og politisering
Der er begået fejl..ja, men hensigten var jo at afværge en mulig katastrofe. Ingen vidste dengang hvor det endte. Det er let at være bagklog. Ingen har jo gjort noget for egen vinding eller for at snyde. Men kan man slagte en regering er det jo en sejr for oppositionen. Godt det ikke var dem der skulle lede landet på daværende tidspunkt

Nynne, du nævner: "Der er begået fejl". Hvilke fejl har du i tankerne?

Jamen som jeg ser det er fejlen jo som det hele tiden bliver sagt 'manglende lovhjemmel'
Det er vel derfor der er al den palaver? Og næste fejl var brevet til minkavlerne...og nu de slette sms'er. Det har egentlig ikke noget med politik at gøre, men er fatale forfejlet i embedsværket. De arbejdede under voldsomt pres. Derfor sker der fejl....ikke for at score kassen e.lign

Sider

Annonce