Annonce

Politiet opgiver at finde Wammens læk

Københavns Politi kan ikke finde ”gerningsmanden”, som lækkede regeringsnotat. V mener, at det har været med til at ”forpeste” forhandlingsklima
Finansminister Nicolai Wammen (S) kaldte det ”helt uacceptabelt, departementschef Peter Stensgaared Mørch så på det ”med største alvor" og Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, krævede, at det fik en ”konsekvens."

Nemlig at et internt regeringsnotat fra forhandlingerne om en kommunal udligningsreform sidste forår lækkede til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Svaret kom da også prompte: Samme dag som avisen bad om en kommentar til regeringsnotatet, anmeldte Finansministeriet lækagen til Københavns Politi.

Men nu har Københavns Politi i al ubemærkethed måtte opgive at finde ud af, hvem der lækkede det interne regeringsnotat - og hvorfor.

Efterforskningen er derfor indstillet

 

”Det har ikke været muligt at identificere gerningsmanden, og efterforskningen er derfor indstillet,” skriver Københavns Politi i en kommentar til Netavisen Pio.

"Højest usædvanligt"

Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, har kaldt politianmeldelsen ”højst usædvanligt” med henvisning til, at ikke er usædvanligt, at der bliver udleveret dokumenter, beregninger og notater. Men det er usædvanligt, at et ministerium vælger at gå til politiet for at finde den skyldige.

Notatet opsummerede positionerne under de da igangværende forhandlinger om udligningsreformen, og hvad Finansministeriet mente, at de forskellige partier – og ikke mindst Venstre - kunne være interesserede i at få af dem. Ifølge notatet ville Venstre således forsøge at favorisere en række kommuner, hvor partiets egne politikere bar borgmesterkæden.

Måske ikke overraskende afviste Venstre skulle have forfulgt sådanne snævre interesser bag de lukkede døre i Finansministeriet. Regeringsnotatet var "fabrikeret", lød det fra finansordføreren, og Nicolai Wammen forklarede, at det skam heller ikke var tilfældet. Altså, at oppositionspartiet under forhandlingerne om fordelingen af milliarderne mellem fattige og velstående kommuner forfulgte en sådan forhandlingslinje.

Ifølge finansministeren var der kun tale om, at embedsmændene i Finansministeriets forventede, at regeringen måske kunne få Venstre med i en aftale, hvis den fredede specifikke Venstre-kommuner i udligningsreformen.

”Det, der bliver skrevet, er, at man kunne forestille sig, at det kunne være en imødekommelse i forhold til Venstre,” lød det ved den lejlighed fra finansministeren.

Nogle embedsmænd, der har vurderet

”Det er der nogle embedsmænd, der har vurderet. Det er ikke det samme, som at Venstre har sagt det – for det har de ikke.”

Fortroligt forhandlingsrum

I dag har hverken finansministeren eller Finansministeriet ønsket at kommentere, at det ikke er lykkedes Københavns Politi at finde ”gerningsmanden.”

”Finansministeriet har ikke kommentarer til sagen, men henviser til Københavns Politi,” hedder det i en skriftlig kommentar til Netavisen Pio.

Til gengæld mener Troels Lund Poulsen, at sagen har været med til at ”forpeste” forhandlingsklimaet på Christiansborg.

Lækket kom kort efter, at Jyllands-Posten havde kunnet fortælle, hvordan Socialdemokratiet planlagde at bruge oplysninger fra forhandlingerne om udligningsreformen til at angribe Venstre. Hvilket resulterede i et forsoningsmøde mellem Venstre og statsminister Mette Frederiksen (S), der også lovede, at forhandlingsrummet nu ville være fortroligt.

”Venstre noterer sig udtalelsen fra Københavns Politi, men vi noterer os desværre også, at denne sag har vist, hvor kynisk regeringen arbejder,” siger Troels Lund Poulsen i dag til Netavisen Pio.

Har været med til at forpeste forhandlingsklimaet

 

”Regeringen konstruerede et dokument om Venstres synspunkter på udligningsområdet. Disse udsagn i dokumentet var 100 procent forkerte og var på ingen måde et retvisende billede af Venstres politiske prioriteter. Den måde at drive politik på har været med til at forpeste forhandlingsklimaet med regeringen på en række områder i løbet af 2020.”

Det dårlige forhold mellem regeringen og det tidligere regeringsparti forhindrede dog ikke, at de to partiet til sidst, i maj, indgik en aftale sammen med De Radikale, SF og Alternativet om en ny udligningsreform. En reform der betyder, at der i de kommende år vil blive omfordelt 19,3 milliarder kroner på tværs af kommunerne.

Løftet pegefinger

Efterfølgende er blandt andet oplysninger fra et møde i regeringens sikkerhedsudvalg, hvor regeringstoppen havde udtrykt skepsis over for sundhedsmyndighedernes indsats for at inddæmme coronasmitten, også blev lækket.

Kan i visse tilfælde være strafbart

Hvilket har fået Mette Frederiksen til at understrege, at regeringen tager ”læk fra interne møder, forhandlinger og lignende meget alvorligt, og videregivelse af oplysninger fra sådanne møder kan i visse tilfælde være strafbart.”

Lækken fra mødet i sikkerhedsudvalget blev dog ikke meldt til politiet.

Tavshedspligt

  • Offentligt ansatte har tavshedspligt. Det indebærer bl.a., at de ikke må videregive fortrolige oplysninger, som de får adgang til i forbindelse med deres arbejde, til uvedkommende.
  • Det kan være oplysninger om de borgere, som den ansatte behandler sager om eller i øvrigt kommer i kontakt med gennem arbejdet. Det kan også være oplysninger om den myndighed, som den ansatte arbejder hos, f.eks. om dens kontrolmetoder.
  • Overtrædelse af tavshedspligten straffes med bøde eller fængsel indtil seks måneder.

Kilde: Folketingets ombudsmand

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet