Politik og party i provinsen

Gadekampagner, grillmad, børnerock og ballondans. Vi var en tur med den socialdemokratiske folketingskandidat, Kaare Dybvad, en tur rundt på Holbækegnen.
Når man sidder plantet foran computeren med TV2/News kørende næsten i døgndrift, kan man godt få et indtryk af, at alle ikke laver andet end at diskuterer politik og folketingsvalg, men hvad siger vælgerne egentlig ude på gaden. Det synes jeg ikke, at jeg har nogen fornemmelse af.

Min erfaring fra tidligere valg er også, at kandidaterne altid overdriver om hvor godt det går. ”De elsker os og hader de andre,” siger de, når man spørger. Hvilket aldrig viser sig at holde stik på valgaftnen.

Jeg besluttede mig derfor for at tage en tur rundt i Nordvestsjælland, sammen med den lokale socialdemokratiske folketingskandidat Kaare Dybvad, der stiller op i Holbækkredsen, for selv at opleve vælgernes reaktion på første hånd.

Kl. 09.00: Bog & Ide i Ahlgade
Vi mødes om morgenen foran Bog & Ide i Ahlgade i Holbæk. Allerede fra morgenstunden er der bogsignering uden foran den lokale boghandler. Kaare Dybvad har for nogle måneder siden skrevet debatbogen Udkantsmyten, som siden har solgt lige knap 2.000 eksemplarer. Bogen er et forsøg på at gøre op med myten om, at fremtiden tilhører de store byer, mens resten af landet er fortabt.

”Den giver mig et langt bedre grundlag at stille op på,” vurderer han og fortæller hvordan han qua sin bog har fået plads i både radio og tv-programmer, ligesom at foreninger i hele landet har inviteret ham forbi til at holde oplæg. Han skal også deltage i en stor paneldebat om emnet på Lolland.

Det er anden gang, at Kaare Dybvad stiller op til folketinget. Ved sidste valg var det kun 500 personlige stemmer der gjorde at han ikke blev valgt. ”Og næsten fire år uden, at komme ind en eneste gang som suppleant. Det må næsten være en form for rekord,” fortæller han. Det er i så fald ikke en rekord, som han er specielt begejstret for at indehave, kan jeg fornemme.

Der er ikke ligefrem ”Jussi Adler Olsenske tilstande” udenfor den lille boghandel, men til gengæld er invitationen sendt ud til hele butikkens kundekartotek på 4.000 mennesker. Det betyder også lidt. Og han får da også solgt et par eksemplarer mere denne formiddag.

Klokken 10.30: Politisk torvedag i Holbæk
Lidt længere oppe ad Ahlgade er der politisk torvedag. På ganske få kvadratmeter har man klemt de ti partiers telte eller campingvogne sammen. Enhedslisten har tilmed medbragt et orkester. Det er meget festligt.

Mest aktivitet er der nede ved de radikales telt, hvor partiet ikke bare deler hotdogs ud. De radikale har også fået både partiformand Morten Østergaard og både far Niels og bror Morten Helveg Petersen til at komme og hjælpe den lokale kandidat, energiminister Rasmus Helveg Petersen med at få lidt opmærksomhed.

Kaare torvedag

Partisoldaterne stod tæt på Ahlgade. Her med roser fra Socialdemokraterne og balloner fra de konservative.

Men det er et fåtal af almindelige vælgere, der kommer forbi. Faktisk er der flest der forsøger at snige sig ubemærket forbi af bagvejen, men den rute blive effektivt dækket af Liberal Alliances aktivister. At det ikke ligefrem vrimler med tvivlende vælgere betyder også, at det hovedsageligt er partisoldaterne, der forsøger at deler deres pjecer ud til de andre partisoldater.

Selvom partihopperi virker populært i disse år, så lader det ikke som om at nogen har held med at omvende modstandere i dag. Men måske skulle Socialdemokraterne alligevel forsøge sig nede i SF-teltet, tænker jeg. Man ved jo aldrig om der er nogen, der skulle være klar til at skifte.

I det socialdemokratiske telt deler de lokale DSUere iført en Lars Løkke-maske kage ud, med sloganet ”Et stykke med nulvækst”. Det er nok mest de allerede overbeviste, der synes det er rigtig sjovt, tænker jeg. Ellers kan man få sig en rose, en guldkaramel og en pjece.

”Vi bliver lige indtil TV2/Øst er kørt,” siger kandidaten, med henvisning til kameraholdet. De kommer også over, og Kaare Dybvad giver et kort interview. Interviewet kommer dog ikke med i dækningen om aftenen, hvor man i stedet viser dækbilleder af DSUernes kageuddeling.

Klokken 13.00: Torvedage i Jyderup
Vi sætter os ind i bilen og kører videre til Jyderup. En lille stationsby med godt 4.000 indbyggere halvvejs mellem Holbæk og Kalundborg. Undervejs kører vi igennem et par af små nordvestsjællandske landsbyer, hvor butikkerne er lukket og der er ”til salg”-skilte foran lidt for mange af husene. Her er udkantsproblematikken med fraflytning og manglende arbejdspladser vist ikke kun en myte.

Undervejs skal der lige ordnes et telefonopkald fra nogle lokale partifæller, der er blevet sure på hinanden over noget i byrådet. ”Jeg ved ikke hvorfor jeg skal blandes ind i det?” siger han og ryster på hovedet.

Foran Jyderup Centeret, har den lokale erhvervsforening arrangeret torvedag. Der er både loppemarked, og 15-20 telte hvor forskellige foreninger viser sig frem. Socialdemokraterne har fået et af de yderste telte længst væk. Det er måske meget godt, for så er lyden fra bandet fra den lokale musikskole ikke helt som gennemtrængende. Jeg er ikke ekspert på området, men jeg er helt sikker på, at U2 ikke havde tiltænkt at "One" skulle lyde sådan.

Der sidder fire lokale socialdemokrater i boden, hvor de byder på en kop kaffe og et socialdemokratisk bolsje, sammen med en pjece.

Kaare Jyderup

Kaare Dybvad taler med en vælger foran Jyderup Centret.

”Vil du have en pjece fra Socialdemokratiet?” spørger Kaare Dybvad, de forbipasserende. De fleste takker pænt nej. ”Vi ved godt, hvad vil stemme,” siger de. Der er også et par stykker der gerne vil tale politik. En ældre mand er sur over, at man har lukket de lokale uddannelsesinstitutioner. Folketingskandidaten giver ham ret, indtil vælgeren begynder at skyde skylden på EU. Hans stemme får Kaare Dybvad nok ikke, men mon ikke den bliver inden for den røde blok, tænker jeg.

En anden vælger stopper også op. ”Jeg har allerede stemt på jer,” siger han og smiler. Han har brevstemt på Socialdemokraterne hjemme på Færøerne, fortæller han. Ikke en stemme som kandidaten kan bruge til så meget. Derefter får de to sig en lille snak om Færøerne og rigsfællesskabet.

Frokosten bliver indtaget i teltet. Det bliver en grilltallerken fra Chubby Boys Barbeque. Spareribs og stegt kylling. Det er virkelig lækkert. ”Og det er bedre end en tarvelig hotdog fra en tankstation,” siger kandidaten. Efter måltidet forsøger han at dele lidt flere pjecer ud.

Klokken 15.00: Dør-til-dør i Æblevang
”Goddag, jeg hedder Kaare og jeg stiller op til folketinget,” præsenterer kandidaten sig da vi, efter et kort pitstop i de meget ydmyge partilokaler hos AOF i Holbæk, er taget ud for at banke på døre i en andelsboligforening i udkanten af byen.

Allerede inden vi er gået i gang har han og hans kampagnehold fået åbnet døren hos 2500 vælgere, fortæller lederen af kampagneholdet, det lokale byrådsmedlem Christina Krzyrosiak.

”SKRUB AF!” er den første menneskelige reaktion vi mødes med. En ældre mand er ikke umiddelbart begejstret ved udsigten til, at den lokale folketingskandidat sådan vil i kontakt med ham. Hvis det er den reaktion man mødes med, så bliver det en lang eftermiddag. Det er ikke for sjov, at kampagneformen med at gå fra dør til dør, blandt socialdemokraterne kaldes ”død-til-død”.

Kaare dør til dør

Kaare Dybvad på dør-til-dør kampagne i Æblevang.

Der er ikke mange mennesker hjemme sådan en lørdag eftermiddag, men det er heldigvis de færreste, der er ligesom den første vi møder. Mange tager pænt imod pjecen og der er mange, der kan huske kandidaten fra sidste valgkamp. ”Du gav mig en rose nede i gågaden,” siger en ældre dame. ”Jeg skal nok stemme på dig.”

Der er, måske lidt overraskende for mig, meget få mennesker som bruger lejligheden til at diskutere politik med den lokale kandidat, når han nu står der. På de sociale medier kører historien om asylansøgere og væltede gravsten i Brøndby, men folk vil hellere skynde sig tilbage til kaffen på terrassen.

Klokken 18.00: Medieoverblik i campingvognen
Efter dør-til-dør-kampagnen tager vi tilbage til AOF. Kampagnegruppen med unge socialdemokrater skal holde midtvejsfest og der er inviteret til grillmad og øl. Inden det arrangement går i gang, er der lige tid for kandidaten til at kigge aviser og de sociale medier igennem i Socialdemokraternes lille campingvogn, der fungerer som valgkampskontor.

I den lille campingvogn er vi langt fra strømlinede københavnske reklamebureauer og de dyrt betalte spindoktorer, som man ellers kunne få indtrykket af, styrede rundt med alle politikerne, nu om stunder. Vi taler om hans chancer for at blive valgt. Kan han slå partifællerne Ole Hækkerup og Mette Gjerskov, så er der en god chance for, at han denne gang kommer ind, lyder vurderingen.

”Kommer I med ind, der er mad,” siger en af de unge DSUere. Der er samlet 15 unge mennesker. De er i meget højt humør.

Mens vi andre spiser mere grillmad, holder Kaare Dybvad en kort tale, hvor han siger tak til alle for deres store indsats. Festen er med børnefødselsdagstema og der er både ballondans og flødebollespisning på tid. Det er ti år siden jeg selv stoppede med at være aktiv i DSU, men det er sjovt nok ikke meget der har ændret sig siden.

Efter konkurrencerne takker vi. Kaare Dybvad skal hjem til København og sove, inden han skal i radioen søndag morgen. Kandidaten skal selv køre bilen, så det er måske heller ikke den mest oplagte plan at blive og drikke øl med de unge, formoder jeg.

Det er svært at sige, at jeg er blevet klogere på ”stemningen i folkedybet” efter sådan en dag, for selv om kandidaten har været i kontakt med op imod 100 mennesker, så er det de færreste som rigtig har villet diskutere konkret politik med ham. Eller skælde ham ud over noget som regeringen har gjort. Det sidste er han sikkert meget tilfreds med, tænker jeg, mens vi ruller ud af Holbækmotorvejen.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce