Politikens chefredaktørs useriøse brug af krigens retorik
Politikens chefredaktørs useriøse brug af krigens retorik
Politikens chefredaktør tilslutter sig den voksende skare af mediechefer, der benytter krigens og modstandsbevægelsens retorik for at få opmærksomhed
Er Mette Frederiksen terrorist og udøver hun hybridkrig, altså en kombination af konventionel og ikke-konventionel krig, mod os alle sammen?
Det argumenterer Politikens chefredaktør Christian Jensen for i en klumme i Politiken.
Hvordan ser det egentligt ud, når en regeringsleder udfører hybridkrig?
Det oplagte eksempel er Ruslands præsident Putin. Han knyttes af flere uafhængige efterforskere til bombningen af et lejlighedskompleks i 1999, der udløste den anden krig mod Tjetjenien.
Det mener Christian Jensen selvfølgelig ikke. Anklagerne skal ikke forstås bogstaveligt.
Politikens chefredaktør tilslutter sig blot den voksende skare af mediechefer, der benytter krigens og modstandsbevægelsens retorik for at få opmærksomhed.
En chefredaktionel genre, der er vundet frem siden Corona-krisen.
Dengang forudså Frihedsbrevets chefredaktør Mads Brügger Socialdemokratiets snarlige afskaffelse af ytringsfriheden og demokratiet:
“Fascismen er her allerede, men den venter lidt endnu, før den træder helt i karakter. Eller som man siger det i computerspillets verden: Den er ved at spawne.”
Læs også:Debat: Politikens chefredaktør går Putins ærinde
Maskinbladets chefredaktør Rasmus Dalsgaard kaldte Mette Frederiksen “forbandede uværdige diktator”.
Berlingskes chefredaktør Tom Jensen spurgte: “Er Magnus (Heunicke) fra Næstved blevet diktator i Danmark?”
Jyllands-Postens daværende chefredaktør Marchen Neel Gjertsen skrev, at vi lever i en bananstat.
Ekstra Bladets daværende chefredaktør Asger Juhl, mente at vide at “inde i bøtten på Mette Frederiksen, er jo ikke nogen ting, som er anderledes end inde i bøtten på en diktator i Nicaragua eller Congo eller sådan noget”.
Problemet med at smide krigs- og diktatorkortet i tide og utide er, at det mister sin kraft
Man kan trække på skuldrene af den slags bragesnak. Men som de gamle romere var bevidste om: man kan ikke påkalde sig krigsguden Mars, uden også at skylde ham et offer.
I dag kan man sige, at efter krigens retorik følger krigens logik.
Anti-vaccineaktivisterne er mere ærlige
Problemet med at smide krigs- og diktatorkortet i tide og utide er, at det mister sin kraft. Hvis vi en dag fik en dansk Putin, hvad er så problemet? Han er jo ikke værre end Mette Frederiksen.
I virkeligheden udstiller chefredaktørerne, der bruger krigs- og diktatorretorikken, deres egen forlorenhed, for hvis Danmark var ledet af en terrorist, der planlagde at afskaffe demokratiet, ville repræsentanterne for den fjerde statsmagt bare skrive klummer om det?
Læs også:Berlingske falder pladask for Krifas tal-fusk
Ville det ikke være mere oplagt at følge opfordringen fra de tre anti-vaccineaktivister, der fik dom for at hænge en mannequindukke med et billede af Mette Frederiksen ledsaget af teksten: "Hun må og skal aflives!"?
På den måde er anti-vaccineaktivisterne mere ærlige end Politikens Christian Jensen. De handler efter deres overbevisning.
Han snakker bare og håber, at ingen tager ham alvorligt.

Kommentarer
Christian Jensen sku skamme…
Christian Jensen sku skamme sig med de retorik. Den har ingen gang på jord. Hvis vi ikke havde haft Mette Frederiksen i spidsen i disse svære år, havde vi ikke haft den beskæftigelse, økonomi, og udenrigspolitik. SVM har gjort det godt. Det er sket nu er utopi, der kan ikke dannes en blå regering. R vil ikke med DF og M ej heller og omvendt. Det er spild af tid.
Der er to muligheder Centrum venstre eller SVMRK regering. Og her kan S blive klemt af blå. Og der er kun en statsministerkandidat og det er MF. Løkke vil så gerne, men vi andre ønsker ham ikke
Tak for vigtig analyse…
Tak for vigtig analyse. Hadefuld tale avler hadefulde handlinger. Medierne burde nuancere forståelsen og skabe refleksion og saglig debat, men bidrager i stedet alt for ofte med forenkling, propaganda, brutalisering og “uhæmmet følelsesporno”. Gimmicks der bare fordummer samtalen og hælder benzin på et anti-demokratisk bål.
Der er mange kloge tidligere…
Der er mange kloge tidligere soldater. Du hører kke til dem.
Jeg bliver desværre ikke…
Jeg bliver desværre ikke klogere af at læse din kommentar!!!!
Hvem mener du?
Hvis de kære chef??…
Hvis de kære chef??-redaktører ikke har det danske sprog i deres magt, er de jo nødt til at bruge "bandeord"
Tilføj kommentar