En af mine kammerater sidder i kørestol, det har hun gjort rigtig længe. Men selvom hendes rutine som handicappet vokser støt, oplever hun, at hendes tålmodighed med det omkringliggende samfund svinder ind. For hun oplever ofte at folk enten råber til hende, som om hendes handicappede førlighed omfatter hendes ører, eller taler overdrevent langsomt, som var det hendes hjerne og ikke hendes ben der ikke fungerer.

Hun oplever ofte at folk råber til hende, som om hendes handicappede førlighed omfatter hendes ører

Samtidig oplever hun fortsat, at store dele af vores fælles samfund stadig er fysisk utilgængeligt for hende og andre kørestolsbrugere.

Tour On Wheels

Det er en stor kilde til frustration blandt danske kørestolsbrugere - også for Ulla. Men så fik hun en idé, Under paraplyorganisationen for aarhusianske græsrødder ved navn: Sager der Samler, har Ulla  lavet sit eget projekt 

“Tour On Wheels”. Det går helt enkelt ud på, at gøre det muligt for mennesker uden handicappet førlighed som mig selv, at få indblik i kørestolsbrugeres livsvilkår og udfordringer, i det fællesskab der er vores samfund. Det gør Tour On Wheels, ved efter aftale at stille kørestole til rådighed, og så trille en lille tur i det indre Aarhus sammen med en dygtig og erfaren guide, som ligeledes sidder i kørestol.   

Vi opdagede alle, at det er meget anstrengende at sidde i kørestol

Det prøvede jeg sammen med nogle af de frivillige i Sager der Samler, som Ulla havde inviteret. Vi opdagede alle, at det er meget anstrengende at sidde i kørestol, på mere end en måde. Det er hårdt at skubbe kørestolen med hænderne, selv de mindste kantstene var meget vanskelige at forcere, og så gør perspektivet et voldsomt indtryk: når de næste 100 meter er fyldt med uoverkommelige forhindringer, hvordan må et livslangt perspektiv så ikke være? 

Oplevelsen af at være usynlig var det værste

Der var overraskende meget jeg ikke kunne. En af de små, dejlige gader inde i Aarhus, som jeg plejer at elske, blev pludselig til forhindringsbane, med sine charmerende skæve brosten, og fuger der ikke var fyldte. Min kørestol sad fast igen og igen. Butikker med et enkelt trappetrin som indgang, og store varehuse med store tunge døre man skal igennem, det er virkelige eksklusioner - når man lever i kørestol.

Min kørestol sad fast igen og igen

Men det var ikke det værste. Oplevelsen af at være usynlig var slem, der var ingen øjenkontakt, ingen som sagde “hej” eller smilede. Ikke engang de unge mennesker som tilbyder medlemsskaber til diverse organisationer, gad at stoppe os.

Følelsen af isolation, samtidig med at være omgivet af mennesker, hvor mange mennesker i vores samfund kender den følelse?  

En virkelig øjenåbner

Tour On Wheels var helt vildt hårdt, en virkelig øjenåbner for hvor afgørende tilgængelighed er for handicappede i hele Danmark.

Der var ingen øjenkontakt, ingen som sagde “hej” eller smilede

Så min appel vil være - prøv at lægge mærke til din egen tilgang til mennesker som er anderledes. Prøv at se efter de mennesker med krykker, i kørestol eller som stikker lidt ud fra det almindelig gadebillede. Og kommer du til Aarhus - så tag fat i Ulla og prøv dine armkræfter af - du kan ikke andet end blive klogere.