I er valgt til at varetage fællesskabets interesser. I er nationens vogtere på tinge og det er jer, der skal gå forrest for at beskytte vores fællesskab. Et stolt tillidshverv som flere af jer desværre ikke lever op til.

Afsløringen af massivt skattesnyd har fyldt aviser og tv – og forargelsen været stor. I hvert fald for nogle af jer. Resten har tiet, gemt jer på kontorerne og er listet ud af bagdøren, hvis tv-kameraet tilfældigvis var i nærheden for at få en kommentar.

Den forargelse, vrede – og handlekraft – som I udviste da flygtningestrømmen ramte den danske grænse har I ikke evnet at udvise, nu det viser sig at milliarder af fællesskabets værdier er stjålet. Danmarkshistoriens største svindelsag synes at skulle ties ihjel.

Det er sgu for ringe! Det vidner om, at I ikke er jeres ansvar voksent.

Forringede rettigheder
Jeg har gennem årene på sagt farvel til mange kollegaer, der har mistet arbejdet. Ofte på baggrund af arbejdsmangel. Mange af kollegaer er gået en utryg fremtid i møde, de er ufaglærte og har måske forladt skolebænken efter 9. klasse. Nogle har fået arbejde andetsteds, men desværre er mange blevet langvarigt arbejdsløse.

De fleste har siden de startede på arbejdsmarkedet betalt deres skat med glæde, ligesom de har forsikret sig mod ledighed ved at være medlem af en a-kasse. De har gladelig betalt til fællesskabs kasse, så de der har for lidt kan hjælpes af de, der har nok.

Gennem det sidste årti har de oplevet af deres rettigheder er blevet forringet af jer politikere, ofte med argumentationen om der ikke er råd til mere, at ”vi må sætte tæring efter næring”. Det er den samme melodi om nødvendighedens politik, der har lydt gennem mange år – og som nu synges, alt imens kontanthjælpsmodtagernes rettigheder undergraves.

Bag lås og slå
Folket flest skal spænde livremmen ind, når fællesskabets kasse er slunken. Alt imens de velhavende, i samarbejde med banker og dyre advokater, metodisk omgår skattesystemet og flytter milliarder til ”skattely”.

Bankerne har de sidste dage stået i kø for at forklare og ”undskylde”.

Men undskyld mig. De har hjulpet med at tage af kassen. De græder krokodilletårer, alt imens de har tjent millioner som skattesnyderes ydmyge tjenere. De burde betale hver en krone tilbage. Betale bøder så store,at de aldrig gør det igen – og så skal de chefer, der godkendte manøvren stilles for retten.

Jeg er vred!
Onsdag blev der på ”Borgen” debatteret, om der bør tilbydes amnesti til de, der har flyttet penge ud af landet. Helt ærligt. De har beriget sig på fællesskabets bekostning og bør straffes derefter. Straffen skal være så hård, at deres ”klagesang” kan høres til Panama.

De politikere, der i ønsket om at hjælpe deres venner i finansverdenen har gjort det her muligt, bør efter min mening ikke være i folketinget. De arbejder ikke for fællesskabet, men alene for en ekstremt velhavende elite, der ikke ønsker fællesskabet det bedste.

Jeg er sgu vred. Mine kollegaer er vrede. Vrede over, at I ikke viser handlekraft på vores alles vegne.

Tænk blot på, hvor meget godt de mange milliarder, der er smuglet ud af landet kunne gøre. Mine kollegaer, der har fået forringet deres dagpengeret kunne få disse tilbage. Det samme kunne uheldige, der i dag er på kontanthjælp. Det ville gi’ dem fornyet håb om, at vi har plads til alle ved vores nations bord. De penge kunne bruges på mere uddannelse, bedre hospitalspleje, bedre plejehjem – og meget mere.

Så rejs jer op.

Vis den samme handlekraft, vis jeres dybtfølte forargelse og stå vagt om fællesskabet, som i gjorde da flygtningene stod ved vores dør. I er valgt af os alle – ikke kun af finans-eliten.

Morten Søndergaard er faglig sekretær i fagforbundet 3F.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.