Politikere vil have opgør med karaktersystemets nulfejlskultur

Et politisk flertal vil have justeret den nuværende karakterskala, så der bliver mindre fokus på at finde fejl.
Syv-trins karakterskalaen, der blev indført på skoler, gymnasier og videregående uddannelser for 12 år siden, har medført karakterinflation med for mange 10 og 12-taller og et alt for stort fokus på fejl og mangler, og derfor vil regeringen nu ændre den.

I 2006 besluttede et flertal i Folketinget at ændre karakterskalaen fra 13-skalaen til 7-trinsskalaen. Et af hovedargumenterne var at man skulle kunne ”oversætte” de danske karakterer til udenlandske karakterer.

Danmarks Evalueringsinstitut har af regeringen fået til opgave at lave en evaluering af 7-trins-skalaen for at undersøge, om karakterskalaen bliver brugt efter hensigten.

Den samlede evaluering er nu afsluttet og den viser, at selvom skalaen på flere områder fungerer godt, så er der udfordringer med fokus på mangler, de store spring midt på skalaen, muligheden for at belønne de dygtigste og karakterinflation, som særligt er et problem på de videregående uddannelser, skriver regeringen i en pressemeddelelse.

Bedre anerkendelse af den særlige præstation

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) hæfter sig ved, at evalueringen slår fast, at der er flere styrker ved karakterskalaen, men også at der skal ske nogle forbedringer.

”En karakterskala skal kunne rumme og anerkende de virkelig dygtige elever. Sådan er det desværre ikke med den nuværende skala. Det er hverken realistisk eller forventningen, at så stor en andel som i dag får den højeste karakter. Det vil en bedre mulighed for at anerkende den helt særlige præstation kunne ændre på,” siger hun.

Det er bekymrende, at de studerende på de videregående uddannelser har et meget snævert fokus på at undgå at lave fejl

Undervisningsministeren følges op af uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) som gerne vil gøre op med fejlfindingskulturen:

”Det er bekymrende, at de studerende på de videregående uddannelser har et meget snævert fokus på at undgå at lave fejl. Og at de store spring mellem trinene driver karaktererne op, så det er blevet normen, at alle skal have 12. Vi har brug for, at de unge, vi uddanner, bliver så dygtige som muligt, og at de tør tage chancer og udfordre sig selv gennem deres uddannelse, siger han.

Middelkarakterer rammer for bredt

Evalueringen peger på, at karaktererne 4, 7 og 10 på midten af skalaen er sværere at bruge end resten af skalaen.

Karaktererne er så brede, at de skal rumme for forskellige niveauer i præstationerne. Og hvis bedømmerne er i tvivl, er der tendens til, at mange vælger den høje af to karakterer for ikke at ”straffe” elever eller studerende.

Samtidig gør den brede midte i karakterskalaen det svært for lærerne i grundskolen og på ungdomsuddannelserne at tydeliggøre en løbende faglig udvikling over for eleverne.

Tallene viser også, at karaktererne er steget. Det er især en udfordring på de videregående uddannelser, hvor der gives højere karakterer end ventet i især de afsluttende opgaver. Tallene viser, at i 2016 var lige knap 30 procent af alle afsluttende karakterer et 12-tal.

Enhedslisten vil hellere have feedback

Regeringens udmelding om at ændre karakterskalaen får bred politisk opbakning fra de øvrige partier på Christiansborg, blandt andet fra Dansk Folkeparti og SF.

Socialdemokratiet er enige i, at der skal tages et opgør med præstationspres og nulfejlskulturen i uddannelsessektoren, men det kræver at der er de nødvendige ressourcer tilstede, skriver forskningsordfører Mette Reissmann på Twitter:

Man bliver ikke dygtigere af at få et tal. Man bliver dygtigere af at få feedback

Hos Enhedslisten vil man dog gå endnu længere og fuldstændig skrotte karakterskalaen. I stedet skal de studerende have evaluering og feedback.

”Man bliver ikke dygtigere af at få et tal. Man bliver dygtigere af at få feedback, så man ved hvad man skal gøre bedre. Vi skal have meget mindre fokus på at måle og veje studerende, og meget mere på hvordan vi faktisk bliver dygtigere,” siger partiets uddannelsesordfører Rosa Lund til Ritzau.

Regeringen vil nu arbejde videre med, hvordan en justering af karakterskalaen kan gribes an. Justeringen vil ske inden for rammen af den eksisterende skala, og det er et vigtigt hensyn, at den danske karakterskala fortsat skal kunne ”oversættes” internationalt.

Fakta om karakterskalaen

Syv-trins-skalaen afløste den hidtidige karakterskala, 13-skalaen, som havde været i brug i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser siden 1963 og på de videregående uddannelser siden 1971.


Før det benyttede man sig af Ørsted-skalaen, som er opkaldt efter fysikeren H.C. Ørsted. Den blev indført helt tilbage i 1805. Det var den skala, hvor topkarakateren var "Ug" eller "udmærket godt" .

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook