Politiske fodboldklubber: Nationalismens frontkæmpere Beitar Jerusalem

Nogle gange handler fodbold om mere og andet end at score mål. En række fodboldklubber er nemlig dybt politiske. Tredje del af Netavisen Pios artikelserie om politiske fodboldklubber tager os til den hellige stad Jerusalem, hvor Beitar holder den nationalistiske fane højt – og er i evig strid med socialdemokraterne fra Hapoel Tel Aviv.
Få steder i verden er der så store politiske spændinger som i Israel. Både den evige konflikt om den jødiske stat, forholdet til (eller forsvaret mod, afhængigt af, hvem du spørger) nabolandene, etniske rødder og den interne indenrigspolitik opdeler det israelske folk i en stor politisk salatskål.

Uenighederne og opsplitningen bliver gemt i dagligdagen, men israelerne lader den få frit løb, når de går til fodbold. Og intet sted er det så tydeligt som hos Beitar Jerusalem – højrefløjens, revitionsiternes og nationalisternes klub. Netanyahus klub. Menachem Bekims klub.

Som så mange andre israelske fodboldklubber, udspringer Beitar Jerusalem af de folkelige bevægelser. I Jerusalems tilfælde af Beitar-bevægelsen (eller Betar alt efter, hvordan du oversætter de hebraiske bogstaver til latinske bogstaver). Beitar-bevægelsen er en slags højreorienteret KFUM-lignende organisation, der i sin storhedstid organiserede jøder verden over og havde tætte bånd til det højrenationale Herot-parti, der i dag er fusioneret med regeringspartiet Likud.

I dag er Beitar-bevægelsen på retræte – overhalet højre om dels af de ortodokse religiøse organisationer, dels af højreradikale, nationalistiske grupper. Men på fodboldbanen lever Beitar Jerusalem videre i bedste velgående. Og særligt blandt de mest højlydte og ekstreme Beitar-fans organiseret i fangruppen ”La Familia” er den højrenationale arv meget fremtrædende.

Beitar Jerusalem er det eneste hold i den israelske liga, der aldrig har haft en arabisk spiller på holdkortet. Til fansenes store fornøjelse – Beitars fans er kendte for at starte deres hjemmekampe med en sang, hvor de hylder sig selv for at være de mest racistiske fans i verden.

Det fik nigerianske Ndala Ibrahim at føle, da han i 2005 spillede i Beitar på lån fra Maccabi Tel Aviv. Den sorte muslim nåede kun fire kampe for Jerusalem-klubben, før han tog tilbage til Tel Aviv – mobbet ud af klubbens fans. Da klubben i 2011 havde nigeriansk-fødte Toto Tamuz på holdet, var fansene ikke mere forsonlige. Han blev mødt med hånende tilråb - "giv Toto en banan", lød det fra tribunerne.

Helt galt gik det, da Beitar Jerusalems russisk-israelske ejer i 2013 indkøbte de to tjetjenske muslimer Sadayev og Kadiyev til det jødiske hold. Fansene var i oprør, der var vilde optøjer på stadion, flere fans blev arresteret, og klubhuset blev sat i brand. Men det, der stødte det omkringliggende samfund mest var et banner på stadion til de to muslimers første kamp. ”Beitar – for evigt ren” stod der som protest mod at have muslimer på holdet. Det fik selv Beitar-fansene i den højreorienterede Likud-regering til at sige fra. At kalde til kamp for racerenhed er ikke noget, man spøger med i den jødiske stat, hvor historiens tragedier står mejslet i sten.

Da Sadayev scorede sit første mål for Beitar, udvandrede fansene fra stadion i protest.

Beitar-fansenes politiske optøjer har af og til kostet klubben dyrt, og Beitar er flere gange blevet idømt poinstraf for fansenes opførsel. For eksempel, da man i 2007 afbrød et minuts stilhed til minde om den dræbte israelske premierminister Yitzhak Rabin. Rabin var midtersøgende venstreorienteret, og det falder ikke i Beitar-fansens smag. Rabins morder, Yigal Amir, bliver hyldet i klubbens slagsang af de mest hårdkogte fans.

I stærk kontrast til Beitars nationalistiske udtryk står Hapoel Tel Aviv. Hapoel-bevægelsen er den israelske fagbevægelses idrætsorganisation – lidt som vi kender det fra DAI herhjemme. Til Hapoels hjemmekampe holder fansene et stort banner op med Marx-citatet ”Arbejdere i verden, forén jer!”, og tilknytningen til den israelske fagbevægelse er en del af klubbens DNA.

De to klubber er indædte konkurrenter - især på grund af de politiske undertoner, og der er ofte voldsomme kampe mellem de to fangrupperinger. Så sent som i oktober blev to Beitar-fans anholdt for at hakke en økse i hovedet på en Hapoel-fan.

Og nå ja. På lørdag klokken 19.15 kan de nationalistiske holdninger igen bliver luftet hos Beitar-fansene, når de skal til udekamp. Mod Hapoel. I Tel Aviv.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og debattør.


Kommentarer fra Facebook