Polsk socialdemokrat: ’Vi tog fejl, vi har ikke kæmpet nok for de svageste’

Det er hårde tider for venstrefløjen i Polen, som end ikke er repræsenteret i parlamentet. Vi har spurgt socialdemokraten K. Golota, hvad der sker.
Højrefløjen står usædvanligt stærkt i Polen.

Det berygtede højrenationalistiske parti Lov og Retfærdighed (PiS), som har gjort Polen til det sorte får i EU, fik godt 37 procent af stemmerne til valget i 2015, hvilket gav dem et absolut flertal i Parlamentet.

”PiS læste meget klogt samfundet i 2015. For på trods af, at der var stærk økonomisk vækst, var der stadig en stor gruppe mennesker, som følte sig ekskluderede. PiS lovede at bringe dem værdigheden tilbage,” siger Konrad Golota, polsk socialdemokrat, og tilføjer:

”Og hele oppositionen må være ærlige: Vi tog fejl. Vi har ikke kæmpet nok for alle dem, der føler sig ekskluderede i samfundet.”

Nogle frygter, at Polen vil blive det næste land, der melder sig ud af det europæiske samarbejde. Polen fremstår i disse år kontroversiel i EU-sammenhænge, men også når man kigger på landets egen parlamentariske sammensætning, skiller landet sig ud; venstrefløjen er slet ikke repræsenteret i det polske parlament.

Børnecheck gav vælgerbonus
Konrad Golota har været medlem af det socialdemokratiske parti SLD i Polen siden 2001. Han har været generalsekretær for deres ungdomsorganisation, international sekretær og medlem af SLD’s hovedbestyrelse. Siden 2016 har han arbejdet for de europæiske socialdemokrater (PES), som rådgiver i østeuropæiske politiske forhold.

For første gang kunne også de fattige familier begynde at spare op til at tage på ferie og turde begynde at sige nej til job, der var for dårligt betalt.

Når han skal forklare, hvorfor PiS står så stærkt, henviser han til deres sociale politik. Partiet lovede under valgkampen at indføre en børnecheck til en værdi af cirka 1.000 kroner per familie per barn. ”Det gav folk en reel ekstra-indkomst og hermed en god grad værdighed. For første gang kunne også de fattige familier begynde at spare op til at tage på ferie og turde begynde at sige nej til job, der var for dårligt betalt.”

Børnechecken skulle have været til alle familier fra deres første børn, men gives i dag først fra barn nummer to. Lektor i østeuropæiske studier, Svend Gottschalk Rasmussen, er enig i Konrad Golotas pointe om den symbolske vigtighed af børnechecken: ”Befolkningen har virkelig taget børnechecken til sig, og i dag kunne oppositionspartierne heller ikke drømme om at rulle den tilbage. Venstrefløjen burde jo have set for længst, at der var nogle i samfundet, der ikke havde det så godt.”

Korruption og mislykket koalition
SLD sad på regeringsmagten fra 2001-05 og var dermed primus motor i forhandlingerne om optagelse i EU i 2004: ”SLD stod stærkt, men faldt med et brag, fordi der var alt for meget kammerateri og indspisthed i partiet. Det lignede nærmest korruption, som man var vant til fra kommunisttiden og som reaktion herimod opstod Borgerplatformen i 2003, som et nyt centrumparti med Donald Tusk i spidsen, og så gik vælgerne herover”, siger Svend Gottschalk Rasmussen.

Da PiS kom til magten, havde Borgerplatformen haft magten i 8 år, og mange var sultne på fornyelse. Men derudover er det polske valgsystem skruet sammen på en måde, så man belønner de største partier. SLD kunne muligvis være blevet valgt ind i parlamentet, hvis ikke de havde valgt at indgå i en koalition med en række øvrige venstrefløjspartier. For spærregrænsen hæves fra 5 til 8 procent af stemmerne, når man indgår i en koalition og det lykkedes lige præcis ikke for Venstrefløjskoalitionen, som derfor ikke kom i parlamentet.
Efter Konrad Golotas vurdering indgik venstrefløjen formentlig denne koalition for sent til, at den nogensinde fremstod troværdig hos vælgerne, da flere af partierne havde ligget i indbyrdes stridigheder de tre foregående år.

EU kan blive PiS' akilleshæl
Men fra et socialdemokratisk synspunkt er PiS’ magt et problem: ”PiS reformerer ikke alene systemet til egen fordel, de ødelægger også dele af det og landet vil formentlig være uigenkendeligt efter fire år. Men mange støtter dem alligevel, da de ikke endnu kan mærke de konkrete ændringer på deres eget liv,” siger Konrad Golota.

PiS reformerer ikke alene systemet til egen fordel, de ødelægger også dele af det og landet vil formentlig være uigenkendeligt efter fire år.

Han ser dog netop PiS’ manglende vilje til det europæiske samarbejde som en mulig akilleshæl for partiet. I Bruxelles har man rettet en række anklager imod den polske regering, da man ikke mener, at regeringen overholder minimumskravene til et demokrati. For første gang i unionens historie har Kommissionen aktiveret den såkaldte artikel 7-procedure, som er EU’s tungeste våben imod et medlemsland, og som kan medføre en række sanktioner – herunder at de kan miste deres stemmeret i ministerrådet.

”I SLD har vi et helt andet syn på EU og det internationale samarbejde. Den polske situation i EU er blevet ufatteligt svækket igennem de sidste to år og vi har forspildt mange muligheder: Med den fortsatte integration i EU, Brexit og de mange udfordringer som EU står overfor burde Polen have stået centralt i den politiske proces.”

Der er et kæmpe potentiale
PiS står meget stærkt med godt 40 procents opbakning i meningsmålingerne. Til gengæld står Socialdemokraterne til at få 6-8 procent, hvilket betyder, at de formentlig ville blive valgt ind i Parlamentet, hvis der var valg i morgen. Derudover sidder de med et væsentligt antal af borgmesterposter og de har loyale vælgere bag sig. SLD, som er et tidligere kommunistparti, er stærkt økonomisk, har et velforankret lokalt netværk og er et gennemorganiseret parti, forklarer Svend Gottschalk Rasmussen.

Det store spørgsmålet bliver, hvordan venstrefløjen kan begynde at samarbejde.

Men uvober SLD findes også en række andre partier på den polske venstrefløj, som måske vil kunne samle flere støtter i befolkningen. Det gælder blandt andet Det Polske Initiativ, som lige nu snarere er en bevægelse end et parti, men som ledes af den karismatiske forkvinde Barbara Nowacka.

”Initiativet appellerer primært til kvinder og her er et kæmpe potentiale, fordi kvinderne behandles ikke synderligt godt under den siddende regering. I 2016 var der store demonstrationer for kvindernes rettigheder, jeg tror der er en ulmende bevidsthed om, at der skal gøres mere for dem. Det kan udnyttes politisk, så denne bevægelse kunne udvikle sig,” siger Svend Gottschalk Rasmussen og henviser derudover til Razem, som et interessant centrumvenstreparti. ”Det er et parti, der vil gøre en masse for arbejdsmarkedet og sikre ordentlige ansættelsesvilkår, og man ser rigtig mange atypiske ansættelser i Polen. Det er et parti, der appellerer til de unge, men lige nu vil de ikke rigtig samarbejde med SLD, siger Gottschalk Rasmussen og tilføjer:

”Det store spørgsmålet bliver, hvordan venstrefløjen kan begynde at samarbejde. Lige nu tror jeg ikke på en løsning, men det skal nok komme, der er et kæmpe potentiale.”


placeholder

Annonce