I modsætning til flertallet, og i modsætning til den amerikanske grundidé om, at fattigdom er selvforskyldt, og at alle er sin egen lykkes smed, gik Jacob A. Riis mod strømmen og satte fokus på strukturel ulighed i New York, dengang det moderne gennembrud rystede hele verden.

Det var i begyndelsen af 1870’erne. Jacob A. Riis ankom til New York direkte fra Ribe, hvor han havde levet et tumultarisk og umuligt liv, der ikke skabte grobund for en succesrig fremtid. Og han havde hovedet fuld af håb og drømme.

Men det Amerika, som han mødte, stemte ikke overens med den forestilling om Den Ny Verden, som havde lokket ham til at tage afsted. Han endte i slummen, ligesom millioner af andre håbefulde migranter gjorde det.

Det var uhyrlige forhold, med ekstrem vold, druk, misrøgt af børnene og lig i floderne.

Han endte i Lower East Side. Her boede 500.000 fattige pr kvadratkilometer. Det svarer til, at 30 millioner mennesker skulle leve inden for murene i det gamle København. Det var uhyrlige forhold, med ekstrem vold, druk, misrøgt af børnene og lig i floderne.

Det er sådan, at Tom Buk-Swienty, der er med i DR’s program 'Jacob A. Riis der ændrede Amerika' forsøger at anskueliggøre hvor grelt det egentlig stod til dengang. Tom Buk-Swienty er også forfatter til bogen, 'Jacob A. Riis – danskeren, der gik i krig mod New Yorks slum' (2020), som dokumentaren trækker på.

Reddet af et job som journalist

Jacob A. Riis var lige ved at bukke under for fattigdommen, men landede et job som journalist på et ugeskrift. Hans første opgave var at dække en begivenhed, hvor nogle af byens rigeste mødtes til en storslået middag.

Hans tarme skreg af sult, men det lykkedes ham at skrive overbevisende, og siden tog hans journalistiske karriere fart.

Han skrev indlevende, og han skrev samtidig indigneret med

Samtidig blev hans hedeste ønske om at blive gift med Elisabeth, som han havde kendt siden barndommen i Ribe, opfyldt. Hun flyttede med ham til New York, og sammen fik de seks børn.

Jacob A. Riis blev kriminalreporter, og han blev berømt. Han skrev indlevende, og han skrev samtidig indigneret med lige dele statistik, fakta og indfølte beskrivelser af enkelte skæbner.

Jacob A. Riis satte fokus på fattigdommen, og hans våben var især kameraet. Han fotograferede gadens fattige. Han var en af verdens første pressefotografer, og hans gennemslagskraft var forårsaget af, at han var en af de første, der begyndte at bruge blitz.

Så kunne han afbilde de fattige, der boede i det mørkeste slum.

Venskab med præsident

I 1888 begyndte han at holde foredrag, og her fremviste han sine fotos på væggene. Det chokerede deltagerne voldsomt, og mange gav udtryk for, at de slet ikke kendte til armodens omfang.

Senere, i 1890, udgav han bogen, ’How The Other Half Lives’, der er solgt i millioner. Han fik kontakt til daværende politipræfekt, Theodore Roosevelt, der siden blev USA’s præsident.

De to blev venner, og Jacob A. Riis førte ham gennem slummen, hvilket fik ham til at indse, at de umenneskelige forhold var uacceptable.

det var tydeligt et tegn på, at man ændrede syn på de fattige

Og det er netop dette venskab med USAs præsident, der gør Jacob A. Riis til noget helt særligt, fordi hans arbejde for de fattigste rent faktisk førte til konkrete forandringer. Man nedlagde de herberger, der blev administreret af politiet med stor brutalitet.

De blev genetableret under hjælpeorganisationer, og det var tydeligt et tegn på, at man ændrede syn på de fattige, der i mindre grad blev betragtet som dovne og uhæderlige.

Man rev de mest ringe huse ned, og byggede mere hygiejniske i stedet, ligesom man byggede parker.

Bagsiden af den amerikanske drøm

Endnu i dag er Jacob A. Riis’ fotografier gribende og interessante. De er både rå og et stykke historisk dokument, der viser bagsiden af den amerikanske drøm.

Ikke fordi at resten af verden dengang ikke havde problemer med fattigdom. Tag for eksempel Knut Hamsuns debutroman, ’Sult’, fra 1890, der lige er blevet genudgivet på Forlaget Gyldendal.

Her er lige så grelle skildringer af armod og social ulighed. Hovedpersonens kamp for at slå igennem, minder om Jacob A. Riis første møde med New York.

Jacob A. Riis' værk er uforligneligt og værd at huske på

Og tænk sig, at fotografen Jacob Holdt hundrede år senere tog den samme tur til USA, og der skildrede under-Amerika, de sorte, der levede i armod med stofproblemer, prostitution, fattigdom og splittelse.

Bogen som Jacob Holdt udgav, bærer titlen, ’Amerikanske Billeder’ (1977) og den har også solgt ekstremt godt.

DR’s dokumentar fik premiere i december sidste år. Ribe fik sit museum om bysbarnet i 2019. I USA har man altid haft fokus på Jacob A. Riis.

Nu indhenter vi selv det forsømte, for Jacob A. Riis' værk er uforligneligt og værd at huske på.