Poul Nyrup: Dyrk respekten for folks rødder

Interview: Mens Le Penne og Trump lurer i kulissen, så opfordrer en optimistisk Poul Nyrup tidens politikere til at tage kampen med bankerne, afvise den europæiske nedskæringspolitik og formulere en politik med afsæt i forbindelse til det sted, hvor fra folks verden går.  
Hvordan kunne det gå så galt for de socialdemokratiske partier, og hvorfor har de højrenationale partier vundet så stor fremgang?

Selvom udviklingen har fundet sted over de seneste 20 år, så synes svaret på den type af spørgsmål stadig at stå hen i det uvisse. Netop derfor skal Poul Nyrup Rasmussen, som tidligere statsminister, tidligere formand for de europæiske socialdemokrater og meget mere også har lov til at forsøge at give et svar.

Poul Nyrup har fundet tid til et interview i et mødelokale hos Det Sociale Netværk, en NGO for psykisk sårbare og et af de steder, hvor han lægger  mange af sine arbejdstimer. Selv efter en menneskealder i arbejderbevægelsens tjeneste, så er hverken de røde farver, ambitioner eller optimisme blegnet det mindste.

Den nyrup'ske analyse anno 2017
Poul Nyrup Rasmussen går metodisk og analytisk til værks i spørgsmålet om højrepopulisternes massive fremgang i det vestlige verden. Helt klassisk for den tidligere statsminister starter ham med tre konkrete nedslag.

”Jeg vil pege på tre ting. For det første, globaliseringen der rammer skævt og ikke kommer alle til gode. For det andet de store flygtninge- og immigrantstrømme, som accelererer og er et blivende fænomen. Og for tredje finanskrisen, som virkelig har skabt en afmægtighedsfølelse og uretfærdiggedsfølelse hos befolkningerne.”

De store flygtninge- og immigrantstrømme accelererer og udgør et blivende fænomen

Nyrups analyse kan altså opsummeres i tre grundlæggende problemer:

1. Den økonomiske globalisering, der skaber en skæv velstandsfordeling.
2. En accelereret flygtningestrøm fra verdens fattige lande.
3. En finansiel krise, som vi ikke havde redskaberne til at løse.

Den systematiske og gennemarbejdede analyse er udgangspunktet for Poul Nyrup Rasmussen. Men det betyder langtfra, at han stopper der. Tværtimod er han klar med både diagnose og behandling.

For ham handler det om at tage udgangspunkt i folks hverdag, gør op med den EU-dikterede sparepolitik, så det ikke er de svageste der betaler regningen, og stram tøjlerne over for finanssektoren, så den ikke igen kaster verden ud i omfattende kriser.

Vi skal reetablere forbindelse til det sted, hvor fra folks verden går
Men man skal ikke tage fejl af økonomen Nyrup, der kender både sin litteratur og sin historie. I sin udlægning af det politiske svar og sine ambitioner for fremtidens socialdemokratiske politik, så tager han afsæt i H.C, Andersens tekst til sangen ”I Danmark er jeg født”. En sang der handler om rødder, nærhed og udgangspunktet for den almindelige dansker.

”Vi skal ikke se ned på de mennesker, som starter der, hvor de er, der hvor de bor, der hvor de er født.

”Vi skal ikke se ned på de mennesker, som i svaret på frygten og presset fra den globale økonomi starter der, hvor de er, der hvor de bor, der hvor de er født og der hvor de er opvokset. Det er deres udgangspunkt. Det er herfra min verden går. Her skal vi som socialdemokrater igen sige; ’ja, det er her fra vi går’. Vi skal forstå den fejl, som vi begik engang for mange år siden, da vi tog fejl af Erhard Jakobsen og hans sympati for den lille familie, der havde fået en folkevogn som manden stod og rengjorde hver søndag ved siden af sit lille parcelhus.”

Herfra min verden’ får karakter af et slogan eller ledetråd, når man lytter på hvordan Nyrup drømmer sig varm om en større respekt for lokale, simple og nære. Han åbner op for en værdipolitisk tilgang, hvor den nationale- og lokaleidentitet får lov til at spille en større rolle i den socialdemokratiske fortælling.

”Vi skal reetablere forbindelse til de steder, hvorfra folks verden går. Det er uanset om det foregår i almennyttigt byggeri, parcel, studenterkollegier, på ældrehjem, sportshallerne eller hvor det nu kan være. Så skal vi sige: "I har os (Socialdemokratiet, red.) som makkere. Vi vil tage jeres bekymringer dybt alvorligt og vi vil gøre det sammen med dem, der skal træffes beslutninger i jeres kvarterer boligområder, kommunerne og i landet som helhed.”

Drop nedskæringspolitikken og gør op med bankerne
Når respekt for de nære relationer, folks tilhørsforhold, de frivillige foreninger og den personlige identitet er genskabt i Socialdemokratiet, så vender Poul Nyrup blikket tilbage mod økonomien.

”Vi skal genskrive reglerne for hvordan for den europæiske økonomis måde at fungere på. Jeg har set, hvordan ledende socialdemokrater som Mette Frederiksen og Henrik Sass har påpeget nogle af svaghederne i den måde, det europæiske samarbejde fungerer på. Jeg ville stille forslag om, at vi tager et opgør med det, der på engelsk hedder ’austerity’ eller på danske ’nedskæringspolitk’. Og så ville jeg formulere en ny økonomisk politik for Europa.”

Poul Nyrup fremhæver finanskrisen i 2008 som et eksempel på, hvad der sker, når man vælger den forkerte økonomiske politik.

Dem, der kom til at betale regningen, var igen dem, der blev arbejdsløse og kæmpede for deres job.

”Finanskrisen i 2008 var det uhyggelige crescendo på en lang udvikling, som viste, at systemet ikke fungerer. Problemet var, at der ikke kom et politisk svar, som stillede de skyldige til ansvar.Staterne brugte i stedet deres penge på at redde bankerne. Dem, der kom til at betale regningen, var igen dem, der blev arbejdsløse og kæmpede for at beholde deres job. Og vi hoppede som socialdemokrater med på bølgen, fordi vi fik at vide, at bankerne skulle reddes for at undgå det totale kollaps.”

Vi brugte ikke tiden godt nok
Finanskrisen bliver, for Poul Nyrup, billedet på, hvor galt det det kan gå, når man når slipper grådigheden fri på et marked, der i hans optik er både ansigts- og hjerteløst. Og samtidig udstillede krisen nationalstaternes svaghed. I frygten for kreditvurderingsinstitutternes dom agerede staterne i panik. De handlede ud fra formlen ”red hvad der reddes kan”. Netop den form for ’hver mand for sig selv’-logik blev afgørende.

”Vi havde ikke en fælles og sammenfattende analyse af problemerne. Hverken i Europa eller sammen med vores progressive venner i USA havde vi en egentlig analyse. Det var det ulykkelige. Vi havde ikke nogen fælles måde at handle på. Alle lande skulle ordne deres affærer selv. Man glemte, at vi jo havde skabt den europæiske union, for at kunne få gavn af en fælles aktion. I Europa er det jo netop sådan, at én plus én kan give tre, hvis vi agerer i fællesskab. Men det skete ikke.”

nyrup akasser
Billedtekst: Poul Nyrup er endnu engang ude som oplægsholder. Her er det for Danske A-kasser.  

Samtidig må Poul Nyrup også erkende, at de svar, som han selv og andre formulerede forblev utilstrækkelige. De havde ingen gennemslagskraft overfor de pressede nationalstater. 

Vores problem var dengang med Tony Blair og Bill Clinton, at vi ikke brugte tiden godt nok

”Vores problem var dengang med Tony Blair og Bill Clinton, at vi ikke brugte tiden godt nok. Den tid som vi havde blev ikke brugt til at finde en fælles vej, som vi alle sammen var engageret i. Det var det, der ramte os. Vi var ikke klar i det øjeblik, hvor maksimum af den økonomiske globaliserings værste sider slog igennem.”

Og endelig slutter manden, der har været forfatter til flere bøger om kapitalfonde, spekulanter og grådighed, hjemmevant af på en scene, som han har betrådt tusindvis af gange, nemlig den finansielle sektors negative indvirkning på samfundsøkonomien:

”Jeg vil formulere tre krav til finansmarkedets reformering, som vi kunne gøre i fællesskab i Europa og dernæst sammen med de progressive amerikanere. Donald Trump vil nok ikke være med, men det er jo heller inden for de næste fire år at, at vi kan gøre alting. Det første krav er at indføre en fælles skat på finansielle transaktioner, det andet at opstille nogle grundlæggende spilleregler for den rådgivning som almindelige kunder får af deres banker og det tredje er en forenkle de tilbud som banker tilbyder og stille større krav til hvordan de gebærder sig på finansmarkederne.”

Jeg har set masser af tilbageslag for arbejderbevægelsen før
Som en afslutning på den slags interviews, man føler kunne vare for evigt, så falder det sidste spørgsmål på den ukuelig optimisme, som har præget Poul Nyrups talestrøm den sidste halvanden time. Netavisens mindre optimistisk udsendte må derfor vide, hvorfor den politiske veteran, efter alt hvad har prøvet, stadig tror så meget på det. 

Jeg tror på det, fordi jeg i mit lange liv har set nedtur før

”Jeg tror på det, fordi jeg i mit lange liv har set nedtur før. Jeg vokset ud af Esbjergs arbejdsløshed helt tilbage i de første år efter krigen.  Jeg har set masser af tilbageslag for arbejderbevægelsen igennem de mange år, der gået, men jeg har også set hvordan vi er kommet op igen. En af mine gennemgående livserfaringer, er at næsten uanset hvad mennesker bliver slæbt igennem, så er der altid et håb tilbage. Håbet er drivkraften for din overlevelse. Og hvis vi forstår det som socialdemokrater, så er der ingen grund til at slå kasketten ned," slutter han.

 

Dette er del 2 af Netavisen Pios interview med Poul Nyrup Rasmussen. Det første kan læses her.

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook