Prækariatet er på vej: Lavere beløbsgrænse vil presse endnu flere

I flere vestlige lande vokser en ny underklasse af midlertidigt ansatte frem. En sænkning af beløbsgrænsen, vil skabe et egentligt ”prækariat” i Danmark
Foto: Colourbox
I november 2018 udnævnte Københavns Universitet Kathleen Thelen, som er professor i statskundskab på MIT i USA, til æresdoktor. Hun var også præsident for the American Political Science Association indtil for nylig.

Københavns universitet er ikke det første universitet, der viser Kathleen Thelen den ære - andre europæiske universiteter har gjort det samme.

I sin takketale i København og ved en samtale med mig senere, fortalte hun, at danskerne skal være meget glade for den indkomstfordeling, de har her i landet. Det allervigtigste er, at lavtlønnede mennesker ikke ender tæt på fattigdomsgrænsen, som de gør i USA.

Et nyt proletariat

Kathleen Thelen har skrevet mange bøger, og der er et begreb, som hun tit bruger, hvis hun skal forklare sin politiske teori. Begrebet hedder “prækariat”, som er en betegnelse for de millioner af mennesker - især i den vestlige verden - der lever et usikkert liv på trods af, at de har et arbejde.

Det betegner en voksende gruppe af mennesker, som har en kort kontrakt eller vikarstillinger

Ordet “prækariat” er en kombination af det engelske ord “precarious” og det franske ord “proletariat”.

Det betegner en voksende gruppe af mennesker, som har en kort kontrakt eller vikarstillinger; eller de har oftest et ufaglært job, der medfører, at de kan blive fyret når som helst.
 

Utryg tilværelse – og dårlig pension

Der er mange, der kan erstatte deres stilling, og derfor føler de sig aldrig sikre, selv når de har et arbejde. Det betyder at deres tilstand er “precarious”. Det engelske ord “precarious” indebærer et element af usikkerhed og utryghed. Og det er ikke nok med det, idet denne arbejdsgruppe også har ringere pensionsordninger.

Derfor er det dybt problematisk, når Venstre, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Konservative foreslår, at Danmark skal hente billig arbejdskraft udefra

I et land som USA får de ikke engang udbetalt penge, hvis de bliver syge: De er oftest kun provisionslønnede. Medlemmer af precariatet er oftest lavtlønnede; det er oftest tale om kvinder, der arbejder i sektorer som hjemmeplejen og lignende. Mange af dem er nødt til have flere jobs, for at de kan klare dagen og vejen.

Thelen sagde udtrykkeligt, at danskerne skal passe meget på deres arbejdsmarked, hvor alle får en ordentlig løn og kan klare tilværelsen, uden at de skal have flere jobs på en gang.

Lav beløbsgrænse åbner for socialdumping

Derfor er det dybt problematisk, når Venstre, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Konservative foreslår, at Danmark skal hente billig arbejdskraft udefra. De vil sænke beløbsgrænsen for minimumslønnen til 350.000 kroner om året. Dette beløb lægger sig i løn-intervallet mellem 330.000 kr. og 418.000 kr., som knap 400.000 danskere tjener årligt.

Forslaget kan presse løn- og jobsikkerheden for tusindvis af faglærte og ufaglærte danskere

Det er ikke, fordi de ikke har forsøgt at gennemtrumfe forslaget om at hente billig arbejdskraft i udlandet, mens de var i regering, men takket være Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er det ikke blevet til noget.

Forslaget kan presse løn- og jobsikkerheden for tusindvis af faglærte og ufaglærte danskere. Det viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I dag har mange faglært og ufaglært en årsløn, der er højere end forslaget om den nye beløbsgrænse.

Ikke kun ufaglærte

Der er i forvejen kæmpestore problemer med løndumping i Danmark. Og det er ikke kun for de ufaglærte. Rigtig mange danskere, herunder også akademikere, der er ansat på Københavns universitet, har en kortvarig kontrakt, som kan eller ikke kan blive forlænget.

Ud over de titusinder af danskere, der er ansat på kortvarige kontrakter eller i vikarstillinger

Hvis der er jobs, så må arbejdsgiverne prøve at ansætte dem først. Ud over de titusinder af danskere, der er ansat på kortvarige kontrakter eller i vikarstillinger, er der knap 10.000 unge, som står uden en læreplads og ikke får del i opsvinget.

Uforståeligt og usolidarisk

Med det beløb som Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Radikale Venstre foreslår, kan der foretages en kreativ lønberegning, det vil sige at knap halvdelen af månedslønnen altså kan udgøres af kost og logi med videre. Så medarbejderne får udbetalt cirka 170.000 eller mindre.

Det er ubegribeligt, at de ovennævnte partier åbenlyst vil føre sådan en usolidarisk politik, nu hvor det allerede er afsløret, at der foregår en menneskehandel med filippinske chauffører i Danmark.

Forestil jer, hvad der kommer til at ske, efter at beløbsgrænsen er blevet sat ned

Især i restaurantbranchen har jeg talt med personer, som er hentet til landet som billig arbejdskraft. De fortæller, at på papiret står der et lønbeløb, men de betaler en del af lønnen tilbage eller har allerede gjort det, inden de har fået deres opholds- og arbejdstilladelse.

Der foregår masser af fup og fiduser, og den reelle løn, de får, er meget mindre end den, der står på papiret. Alt dette sker allerede. Forestil jer, hvad der kommer til at ske, efter at beløbsgrænsen er blevet sat ned.

Snart virkeligheden i landbruget

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har allerede fra 1. juni, med en bekendtgørelse uden om flertallet i Folketinget, udvidet dansk landbrugs muligheder for at bruge billig udenlandsk arbejdskraft.

Det har integrationsministeren gennemført, selvom et flertal i Folketinget afviste dette forslag sidste år

Færdiguddannede udenlandske landmænd på op til 35 år kan fremover blive ansat i danske landbrug som praktikanter på elevløn i op til 18 måneder. Det har integrationsministeren gennemført, selvom et flertal i Folketinget afviste dette forslag sidste år.

Sig nej til løndumping

Jeg håber, at danskerne siger nej til løndumping og billig arbejdskraft fra udlandet. I forvejen har vi over 100.000 ledige i Danmark og knap 16 millioner ledige inden for EU's grænser, som virksomhederne frit kan ansætte uden om minimumsbeløbsordningen.

Danmark har det ry i verden, at alle bliver behandlet lige og på en fair måde. Dette ry risikerer at blive ødelagt

Danmark har det ry i verden, at alle bliver behandlet lige og på en fair måde. Dette ry risikerer at blive ødelagt, hvis Danmark også har en udsat gruppe på arbejdsmarkedet, som kaldes “precariat”, hvor alle kæmper mod alle, og hvor arbejdsgiverne tjener store summer af penge.

Kort sagt, så bør alle have ret til fair løn- og arbejdsvilkår, så de ikke ender som “precariet”, som Kathleen Thelen advarer imod. Alle fortjener en ordentlig løn, og det gør mennesker, der kommer til Danmark fra udlandet, også.  

Freelanceskribent og samfundsdebattør 


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Ethvert menneske har brug for at kunne BRUGE sig selv.Og have mulighed for at kunne erhverve sig et job og en indtægt. Disse muligheder er begrænset til få mennesker, ud af klodens samlede befolkningsgrupper. Der burde være JOB til alle.Og mulighed for indtægt til alle. Dermed mulighed for at kunne klare sig SELV.... Måske skulle der globalt tænkes i en omfattende omstrukturering af de job der er.Så JOB blev fordelt retfærdigt til gavn for alle.