Præsident Trump forlader Det Hvide Hus

Den amerikanske præsident er nu på vej mod pensionisttilværelsen.
USA's 45. præsident Donald J. Trump forlod onsdag morgen - amerikansk tid - Det Hvide Hus for allersidste gang som præsident.

Præsidenten steg lidt over otte om bord på helikopteren Marine One og tog den korte flyvetur på knap fem minutter til militærlufthavnen i Joint Base Andrews lige uden for Washington D.C.

Her blev præsidenten, sammen med en smilende førstedame Melania Trump, mødt af en af 21-skuds kanonsalut og et militærorkester, der spillede "Hail to the chief".

En klassisk Trump-tale

Det var mest den nære familie, medarbejdere og nogle fans i fuldt Trump-kampgear, der var mødt op.

"We love you," råbte menneskeflokken til ham. Tilhængerne fik her en af de taler, som præsidenten har gjort til sit varemærke.

En tale uden en rød tråd, består af en stribe statements, henvisninger til meningsmålinger - tilsat typiske Trump-udtryk som "great", "amazing" og "fantastic".

placeholder

Efter at have takket familie, venner og medarbejdere - i den rækkefølge - begyndte en blot ni minutter lang tale med alt fra tårnhøj approval rating blandt veteraner, tårnhøje beskæftigelsestal, som Kina-virussen havde ødelagt. Om succesfulde dommerudnævnelser, oprettelsen af Space Force, en gren af militæret, som skal tage sig af rummet, og vedtagelsen af skattelettelser.

"Hav et godt liv. Vi ses snart," sluttede han, og så var det hele slut.

Donald Trump steg ombord på Air Force One. Til tonerne af Frank Sinatras "My Way" fløj han afsted mod Palm Beach i Florida, hvor hans golfklub med bolig ligger.

Biden tog i kirke

Samtidig med afgående præsident Trump sagde farvel til familie og tilhængere, var den tiltrædende præsident Biden i kirke sammen med blandt andet medlemmer af kongressen - både demokrater og republikanere.

Trump var inviteret med til at deltage i gudstjenesten, men valgte at sige nej. Han er den første præsident, der frivilligt ikke deltager i sin efterfølgers indsættelse i mere end 150 år.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

De sidste 4 år har USA ingen indflydelse haft på DK. I dag og nærmest den sidste uge. Ja der sender man nærmest i døgnet fra USA.
Jeg er målløs. Vi klarer os fint uden USA. Og ja mig, jeg kan slet ikke se vi skal se så meget i nyhederne om netop USA. Det er tosset. Der sker så meget i vores eget lille Euoropa. Det er meget mere vigtigt.
Men nyhederne, der netop brokker sig over politikerne ikke vil stille op. Jeg forstår godt politikerne. For medierne har deres eget lort, de fylder vores hoveder med. Og Ja Biden og Trump har grundlæggende ikke noget med os i Europa og gøre. Jeg vil gætte på, ja vi ikke oplever en forskel nogen steder, med deres præsidentskift.

Det ville da være herligt, hvis USA havde mindre indflydelse i Danmark og Europa, og det ville det også have været, hvis de stort set ingen indflydelse havde haft de seneste 4 år. Men det er bare ikke sandt, for hvor tror du, alle konspirationstosserierne og det antividenskabelige ævl f.eks. om virus og klima kommer fra? Jep, det kommer så godt som altid fra det grotesk splittede samfund, USA har skabt gennem ikke mindst de senere årtier, og det sker i kraft af den stadigt mere globaliserede verden, vi har fået med internettet og de sociale medier. Og sådan vil det også være fremover uanset præsidentens navn. Desværre.

Ingen vil savne Trump...

For mit syn var det en god dag, verden er ændret og vi står dog stærkere med et fornuftigt USA end alene. Parisaftalen, forholdet til Kina og Rusland og atomaftalen med Iran. Det lysner på sigt generelt

Annonce