Præsidentvalg 2020: 13 demokrater der kan udfordre Trump

En jura-professor, en tidligere vicepræsident og en erklæret demokratisk socialist. Hvem er Demokraternes bedste bud på USA's næste præsident?
Der er fortsat tre år til det næste amerikanske præsidentvalg, men processen med at finde partiernes næste kandidater er så småt gået i gang.

To kandidater har allerede meldt sig officielt ind i kampen. Den ene er præsident Trump, som allerede den dag han tiltrådte meddelte valgkommissionen, at han agter at stille op igen.

Givet at præsident Trump ikke bliver trukket ned af de mange skandaler og det almindelige kaos, som forfølger ham, så er Trump fortsat populær i det republikanske bagland og endnu regner ingen med, at han vil blive alvorligt udfordret af sine egne.

Den anden, der har meldt sig ind i kampen er det demokratiske kongresmedlem John Delaney fra Maryland, der allerede sidste sommer meddelte at han stiller op – uden at nogen dog tog større notits af det, for ingen regner med, at den ukendte politiker har en chance.

Demokraterne har ikke nogle helt oplagt kandidat og det vil formentlig betyde, at mange kigger rundt på de øvrige i feltet og tænker ”hvis han/hun kan stille op, så kan jeg også gøre det”.

Vi giver her vores bud på hvem, Demokraterne kan stille med. Her er de rangeret fra mindst til mest sandsynlig.

Outsiderne
Intet præsidentvalg uden rygter om en eller anden kendis, der opstiller. Det bliver sjældent til noget – altså bortset fra Donald Trump. Spørgsmålet er, om Trumps modstander skal være en uden for det etablerede politiske system.

Der er mange tegn på, at Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg har politiske interesser, der går ud over det sædvanlige. Han har hyret adskillige veteraner fra både Obama-administrationen og han var sidste år på en lytteturné rundt til alle 50 stater i USA, for at høre, hvad folk havde af forskellige udfordringer.

I modsætning til den nuværende præsident, hvis faktiske formues størrelse er til debat, så er der ingen tvivl om, at Zuckerberg vil have alle de penge til rådighed, som man har brug for. Han er god for omkring 400 milliarder kroner, og sammenligner man med Hillary Clinton, så brugte hun i alt omkring 4 milliarder kroner på den kampagne. Eller omkring en procent af Zuckerbergs formue.

Zuckerberg har også en anden fordel, som de færreste politikere kan matche. Zuckerberg har omkring 100 millioner følgere på Facebook.  Zuckerberg har ikke sagt meget politisk, men det han har udtalt sig om ligger langt til venstre på skalaen, ikke bare i amerikansk kontekst, hvor han har blandt andet talt for at indføre borgerløn.

33-årige Zuckerberg vil I 2020 kun lige opfylde alderskravet for præsidenter, som der bekendt skal være 35 år.

Talkshow-værten Oprah Winfrey gav i 2008 et kæmpe boost, da hun kastede sin støtte efter den unge senator Barack Obama og har siden flere gange været nævnt som en kandidat, dog mest af andre. Siden Oprah Winfrey Show stoppede i 2011 har hun mest gjort sig bemærket som filantrop, blandt andet i forbindelse med uddannelse i Afrika og nødhjælp til ofre for orkaner.

Action-skuespilleren Dwayne Johnson, som måske er bedst kendt under navnet The Rock, sagde forleden at han seriøst overvejer at stille op til præsident, hvorefter han trak lidt i land igen. Johnson var – som mange tidligere football-spillere i øvrigt er – Republikaner, men han fortæller, at han nu er registreret som uafhængig.

Det er vores tur
Hvert præsidentvalg har en række kandidater, hvis primære motivation til at stille op er, at de nu har været i amerikansk politik længe nok til, at det nu er blevet deres tur.

I dette lag finder man folk som senator Sherrod Brown fra Ohio, som ofte bliver nævnt, ikke mindst fordi Ohio er en vigtig svingstat. Brown har desuden gode forbindelser til den amerikanske fagbevægelse, som er en vigtig spiller i primærvalgene.

Her kan også nævnes New Yorks efterhånden mangeårige guvernør Andrew Cuomo, der dog først skal genvælges til en tredje fireårige-periode i 2018.

Andrew Cuomo, der er søn af en tidligere guvernør, har været nævnt som en kommende præsidentkandidat i snart 20 år og spørgsmålet er om det ikke skal til at være nu, hvis det nogensinde skal være for den snart 61-årige politiker, der har tætte kontakter til Clinton-familien.

Det samme kan siges om Terry McAuliffe, der sidste år stoppede som guvernør i svingstaten Virginia. McAuliffe startede den politiske karriere som fundraiser for Bill Clinton, og han spillede en aktiv rolle i både Bill Clintons genvalg i ’96 og stod i spidsen for Hillarys kampagne i 2008.

McAuliffes fire år som guvernør har generelt fået pæne karakterer og i november sagde han, at han ”seriøst overvejer at stille op”.

De unge håb
Mens feltet af kandidater i overvejende grad består af politikere, som nærmer sig – eller for længst har passeret – pensionsalderen, så er der i senatet fire yngre politikere, som kunne være et bud.

Senator Chris Murphy fra Connecticut er, med sine 44 år, en af de yngste politikere i det amerikanske senat og han har særligt gjort sig bemærket i debatten omkring stramninger af våbenloven. Som senator for staten, hvor Sandy Hook-massakren blev begået, har han haft emnet tæt på sig.

Murphy ligner dog mest af alt en, som kunne være et bud på en vicepræsident, for en af de lidt ældre kandidater.

48-årige Cory Booker fra New Jersey brød igennem på den nationale scene, da han blev valgt som borgmester i byen Newark og i mange år boede i en lejlighed i byens værste ghetto. Booker har siddet i senatet siden 2013 og politisk er han lidt flagrende og progressiv på sociale spørgsmål, men mere konservativ på økonomiske spørgsmål, hvor han blandt andet har forsvaret kapitalfonde.

Hvis der skulle laves en film om Booker, så ville Dwayne Johnson i øvrigt være et oplagt emne til hovedrollen.

Senator Kamala Harris fra Californien er drømmekandidaten for alle der elsker identitetspolitik. Den 53-årige politiker er kvinde, halvt inder, halvt jamaicansk og i øvrigt jødisk gift.

Harris, der er jurist og advokat, startede den politiske karriere som justitsminister i Californien, inden hun i 2016 blev valgt til senatet. Californien er Demokraternes vigtigste stat, når det kommer til fundraising, og det giver Harris en klar fordel, hvis hun stiller op.

Endelig er der Kirsten Gillibrand, den 51-årige senator fra New York, der virkelig har taget #metoo-kampagnen og kampen mod overgreb til sig.

Både i forhold til præsident Trump. Men det var også hende, der skubbede partifællen senator Al Franken ud. Gillibrand blev valgt til Repræsentanternes Hus i 2007 og startede som en moderat-konservativ politiker, men siden hun skiftede til senatet i 2009 er hun rykket længere mod venstre.

De aldrende favoritter
Endelig er der de tre favoritter, som alle har det til fælles, at de vil passere 70 inden næste præsidentvalg og for tos vedkommende, allerede har forsøgt at blive opstillet til præsidentvalget før.

Senator Elizabeth Warren er en af præsident Trumps yndlings-mobbeofre på Twitter, hvor han konsekvent omtaler den 71-årige Massachusetts-senator som Pocahontas. Warren afslår sig dog ikke for at give Trump tilbage med tilsvarende styrke.

Inden hun blev senator i 2013 var Warren jura-professor på Harvard med speciale i forbrugerret, hvilket gjorde, at præsident Obama gav hende en nøglerolle i forbindelse med finanskrisen og de efterfølgende økonomiske redningspakker.

I senatet har hun været en af fortalerne for at stramme grebet om Wall Street yderligere, hvilket har gjort hende meget populær på den amerikanske venstrefløj.

Den tidligere vicepræsident Joe Bidens kalender er fuldt booket med politisk aktivitet og han ligner i den grad en, der forsøger at blive kandidat i 2020. Han har (fået) skrevet en bog. Han har travlt med at hjælpe partifæller i valgkamp og han holder taler for universitetsstuderende. Alt det som præsidentkandidater gør tre år før et valg.

Joe Biden er dog ikke ligefrem nogen årsunge. Han fylder 78 umiddelbart efter valget i 2020.

Biden er populær i det demokratiske bagland og mange ser ham som det bedste bud på en, der kan stoppe nummer 1 på denne liste.

Nemlig senator Bernie Sanders fra Vermont. Efter at være lige ved og næsten i 2016, så regner de fleste med, at The Bern vil forsøge igen i 2020. 76-årige Sanders har stadigvæk en organisation kørende, som er bygget på hans kampagne, og et kæmpe netværk af entusiastiske tilhængere og donorer.

Ved primærvalget sidst vandt Hillary Clinton stort blandt partiets kernevælgere: sorte, latinoer og kvinder, mens Sanders især havde opbakning fra de unge og fra uafhængige vælgere til venstre for partiet. Spørgsmålet er om han denne gang kan gøre et større indhug i basen.

Der er endnu ikke sat dato på hvornår der skal være caucus i Iowa, men i 2016 var det 1. februar, mens det i 2008 allerede var 3. januar. Det ligger dog allerede fast, at præsidentvalget afholdes den 3. november 2020.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce