Annonce

Præsidentvalg i USA: Sanders rykker tættere på sejren

Med sejren i Nevada er Bernie Sanders rykket klart i spidsen, og han er nu favorit til at vinde nomineringen.
Det begynder at se rigtigt fornuftigt ud for senator Bernie Sanders muligheder for at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Det står ganske klart efter weekendens afstemning i delstaten Nevada, som den selv-erklærede demokratiske socialist vandt Nevadas “caucus” - som afstemningen kaldes - stort.

Bernie Sanders fik 47 procent af stemmerne, mens tidligere vicepræsident Joe Biden blev nummer to med 20 procent. Tidligere borgmester Pete Buttigieg blev nummer tre med 14 procent af stemmerne. Ingen af de andre kandidater kom over 10 procent.

Dermed har Sanders fået flest stemmer ved alle tre primærvalg og caucus, som indtil videre har været afholdt.

Han har lagt sig pænt i spidsen, når det handler om delegerede til konventet, selvom det kun er et fåtal af de i alt godt 4000 delegerede, der endnu er blevet uddelt.

Sanders knuste loftet!

Der har blandt eksperter været en opfattelse af, at Bernie Sanders havde et loft på omkring 30 procent af stemmerne. Hvis de moderate vælgere fandt sammen om en enkelt kandidat, så ville vedkommende kunne slå Sanders.

Den teori led alvorligt skibbrud i Nevada. Afstemningen gik nemlig over to runder. Sanders fik omkring 35 procent i første runde, og 47 procent i anden afstemningsrunde fra de vælgere, hvis kandidater ikke nåede spærregrænsen på 15 procent.

Det viser, at vælgere som støtter en af de mere moderate kandidater, også kan finde på at støtte den mere venstreorienterede Sanders.

Det er også blevet bemærket hos bookmakerne, hvor Sanders nu vurderes til at være over 50 procents favorit til at vinde. Mike Bloombergs chancer vurderes kun til at være omkring 20 procent.

Haler ind på Biden

Valgkaravanen flytter nu videre til sydstaten South Carolina, som skal stemme på lørdag.

Derefter er der valg på “Super Tuesday” (der hedder sådan, fordi det er den dag, hvor flest stater stemmer) den 3. marts, hvor 14stater, inklusiv de to mest folkerige Californien og Texas, stemmer.

Der skal 1.991 delegerede til at vinde nomineringen. Californien alene sender 494 delegerede til konventet og her fører Sanders i meningsmålingerne. I Texas, som sender godt 200 delegerede, står det lige mellem Sanders og Biden.

South Carolina var længe anset for at være en solid stat for Joe Biden, men i de seneste meningsmålinger er den tidligere vicepræsidents forspring skrumpet ind til nogle få procentpoint.

Exit polls fra Nevada viser, at Sanders har meget bedre fat i minoritetsvælgerne end han havde i 2016, hvor Hillary Clinton i høj grad vandt nomineringen med massiv opbakning fra især de afroamerikanske og latinamerikanske vælgere.

Fakta: De stemmer “Super Tuesday”

Tirsdag den 3. marts er der primærvalg i følgende stater og territorier:

Alabama, Amerikansk Samoa (caucus), Arkansas, California, Colorado, Maine, Massachusetts, Minnesota, North Carolina, Oklahoma, Tennessee, Texas, Utah, Vermont og Virginia.

I flere stater har man kunne brevstemme tidligt.

Kilde: Wikipedia

Kan Bloomberg stoppe Sanders?

Super Tuesday bliver også der, hvor milliardæren Mike Bloomberg endelig træder officielt ind i valgkampen. Han har ikke været på stemmesedlen i de tre første afstemninger og vil heller ikke være det i South Carolina.

Hos de mere midtsøgende demokrater, der frygter at Sanders vinder nomineringen, ser mange nu den tidligere New York-borgmester, som det bedste bud på ham der kan stoppe Sanders.

Bloomberg, der er en af verdens rigeste mænd, har i de seneste måneder oversvømmet tv-stationerne i hele USA med reklamer, med et efter amerikansk politik helt uset reklamebudget.

Bloomberg-kampagnen har, ifølge hjemmesiden fivethirtyeight.com, brugt mere end 355 millioner dollars på tv-reklamer. Det er mere 200 millioner dollars end forretningsmanden Tom Steyer, som har brugt næstflest penge på TV-reklamer, nemlig 140 millioner dollars.

Bernie Sanders har til sammenligning brugt lige knap 20 millioner dollars på TV-reklamer.

Et åbent konvent

De mange tv-reklamer har givet Bloomberg et stort løft i de nationale målinger, hvor han lige nu ligger nummer tre. Bloombergs fremgang er dog mest kommet på bekostning af Joe Biden, hvilket bare har fået Sanders forspring til at vokse yderligere.

Der spekuleres lige nu i, om Bloomberg, Biden og de øvrige kandidater i fællesskab kan få nok delegerede til at blokere for, at Sanders kan vinde nomineringen i første afstemningsrunde på konventet. Det er dog et højst usandsynligt scenarie.

Det er ikke sket siden 1952, hvor senator Estes Kefauver (kendt fra de berømte mafia-høringer i Senatet) havde flest delegerede inden konventet, men som alligevel endte med at tabe nomineringen til Adlai Stevenson

Dengang var det dog de færreste stater, der havde primærvalg, så de delegerede skulle ikke på samme måde som i dag, tage hensyn til hvem vælgerne ønsker.

Graver i Sanders fortid

Det er i amerikansk politik en god tommelfingerregel, at den præsidentkandidat med mindst politisk erfaring oftest vinder.

Går man 40 år tilbage, så er tendensen klar: Nybegynder Trump slog veteranen Hillary Clinton, Obama slog veteranen McCain, George W. Bush slog både Al Gore og John Kerry, der begge havde siddet i senatet i årtier, Bill Clinton slog George H. W. Bush og Bob Dole og Ronald Reagan slog de mere erfarne Jimmy Carter og Walter Mondale.

Den lange erfaring kan også blive en udfordring for Sanders, hvis han vinder nomineringen.

Ikke alene er 78-årige Bernie Sanders virkelig gammel, han har også været politiker det meste af sit voksne liv. Han blev valgt til Repræsentanternes Hus tilbage i 1990 og blev ”forfremmet” til senatet i 2006.

Han har både en omfattende ”voting record”, som der kan graves i. Han har en lang liste af udtalelser, der kan graves i og udlægges kritisk. Den proces er i gang nu.

Trump vil ikke holde igen

De seneste dage er Sanders blevet kritiseret for at have sagt lidt for venlige ting om Fidel Castro, for at have været på bryllupsrejse i Sovjetunionen og skabt usikkerhed om hvem, der skal betale for Sanders forslag om at skabe et offentligt sundhedssystem ”Medicare for Alle” og gratis universitetsuddannelser for alle.

placeholder

Kritikken er selvfølgelig taget til, efter at Sanders har lagt sig i spidsen, men det er også vigtigt at Sanders tryktestes nu, mener fremtrædende klummeskribent.

Den Nobel-prisvindende økonom Paul Krugman, der er klummeskribent på New York Times, mener, at Sanders endnu ikke er blevet sat alvorligt under pres, fordi de øvrige demokratiske kandidater frygter at skubbe Sanders-tilhængerne fra sig. At Sanders-tilhængerne simpelthen vil blive hjemme på valgdagen, hvis en af de andre kandidater har været for hårde ved “Bernie”.

Han skal have gode svar parat, for præsident Trump vil nemlig ikke vise samme hensyn, hvis Sanders som ventet vinder nomineringen.

placeholder


 

 

 


David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet