Det bærer bogen præg af. Dens indhold er overvældende. Her bliver man oplyst om de smukke krystaller, der findes i ethvert snefnug.
Her får vi at vide, at de svenske vintre bliver kortere år for år.
Her fortælles om isboringer, der fungerer som vejrmeldinger gennem tusinder af år, om laviner, om små og store istider og meget mere.
Sneen har sin egen historie. Den første sne faldt for 2,5 milliarder år siden, da klodens temperatur sank og hensatte Jorden i en nedfrossen tilstand, som siden er blevet kaldt Sneboldjorden.
Sneen er også fysik, kemi, meteorologi, antropologi, økonomi, teknik, geografi og politik
Så gik der nogle millioner af år. Temperaturen steg. Kontinenter steg op af havet. Planter og dyr bredte sig. Menneskene kom til, og de fik et særligt forhold til sneen. Den var praktisk.
Den gjorde det muligt for fortidens mennesker at fragte varer og tømmer gennem vejløse områder, over søer og vandløb. Sneen skabte handel og velstand til fjerne egne.
Som læser får man også at vide, at sneen er meget mere end det hvide dække, vi ser ved vintertid.
Sneen er også fysik, kemi, meteorologi, antropologi, økonomi, teknik, geografi og politik.
Dertil kommer poesi, kunst og musik. Hver eneste af disse emner behandles med stor kompetence.
Et helt kapitel er viet til de beskrivelser af sne, der findes i litteratur og billedkunst fra antikken til vore dage.
Sverker Sörlin er så betaget af sneen i dens mange former, at han må hente udtryk fra poesiens og religionens verden for at beskrive sneens verden.
Sneen bør også forstås som en gave, der strømmer imod os
For ham bærer sneen et utopisk budskab, den rummer et ordløst løfte om en anden mulig tilstand, både inden i os og i den ufuldkomne verden, vi lever i.
Sneen bør også forstås som en gave, der strømmer imod os, og vi skal ikke gøre noget for at tage imod den, men den kan til gengæld hjælpe os med at få øje på klimakrisen og til at forstå, hvor farlig vores nuværende tilstand er.
Et helt kapitel kaldes snesorg, for sne er ikke længere en selvfølgelighed. Klodens opvarmning gør, at sneen forsvinder fra de bjergsider som den har dækket i årtusinder.
Smeltevandet fra gletsjere mindskes. Floderne svinder ind, og det har katastrofale følger for de mennesker, der bor i floddalene.
De kunstigt fremstillede ismasser i Himalaya har givet lidt bedre virkning, men de er alligevel marginale
Ingeniører og miljøteknikere forsøger godt nok at standse processerne, men virkningen er minimal. Tildækningen af nogle få procent af Rhonegletsjeren har muligvis formindsket afsmeltningen med et par promille, men mere bliver det ikke til.
De kunstigt fremstillede ismasser i Himalaya har givet lidt bedre virkning, men de er alligevel marginale.
Desværre fremstilles de tekniske løsninger ofte i et alt for optimistisk lys. Det håb som de afsætter, er uholdbart, for de grundlæggende problemer bliver der ikke grebet ind overfor.
Mediernes optimistiske fremtidsbeskrivelser trækker samtidig opmærksomheden væk fra lokalbefolkningerne og fra de enorme skadevirkninger på job og arbejdskraft, som klimaforandringerne får.
Sörlin skriver herom, at ”indsatserne bliver plastre på skader, der ikke er rifter, men vidt åbne sår. De politiske løsninger på klimakrisen, som er det eneste, der virkelig kan redde isen, havner langt ude i baggrunden.”
Hvert snefnug er faktisk et lille vidunder
Det er triste og meget alvorlige ord, men de må ikke skygge for Sörlins betagelse af sneens verden. De små seksarmede krystaller, der findes i ethvert snefnug er mirakler af skønhed.
Samtidig vidner de om nogle af de grundlæggende strukturer i den verden, vi lever i. Hvert snefnug er faktisk et lille vidunder, og læst på den måde er bogen om sne en vidunderlig bog.
Sverker Sörlin: ’Sne. En historie’. Oversat af Søren Vinterberg. Gad. 2025. Udkommer i dag.
Kommentarer
Om bare 100 år vil det være en stor joke, at svenskere og danskere engang havde deres egne lande.