Praktikpladser: Arbejdsgiverne må ind i kampen

13.000 unge mangler en praktikplads. Arbejdsgiverne må tage et ansvar for at der også bliver uddannet kvalificeret arbejdskraft.
I stedet for den evindelige sang om skatter og afgifter, som en barriere for de danske virksomheder, burde arbejdsgiverne selv tage ansvar for, at man kan drive virksomhed i Danmark i fremtiden.

Politikens forsidehistorie fortæller en frygtelig historie om de danske virksomheder. En historie om virksomheder, der ikke længere tager et samfundsansvar. En historie om virksomheder, der tænker så kortsigtet, at de er ved save det ben af de selv står på.

13.000 unge mangler i dag en praktikplads i en virksomhed. Det er en regulær katastrofe for fremtidens arbejdsmarked, hvor prognoser spår, at vi om få år vil mangle op mod 30.000 faglærte. Og det er samtidig en katastrofe for de tusinder af unge, der ender uden uddannelse og dermed har markant færre muligheder på arbejdsmarkedet i fremtiden.

Analysen fra AE-rådet viser, at der kun er hver fjerde danske virksomhed, der opretter praktikpladser. Det er jo himmelråbende dumt, når de selvsamme virksomheder om få år vil have svært ved at rekruttere faglært arbejdskraft. Mangel på uddannet arbejdskraft må – alt andet lige – være en markant større udfordring for at kunne drive virksomhed, end niveauet på skatter og afgifter.

Hvem ville starte i gymnasiet uden en garanti for at kunne gå der i tre år?

I Europa berømmes Danmark for vores vekseluddannelsesprincip i vores erhvervsuddannelser (se video nederst), hvor eleverne skiftevis er i lære i en virksomhed og på skolebænken. Den konstante kombination af praksis og teori, er en nøglerne til, at Danmark kan bryste sig af nogle af verdens dygtigste faglærte. Hvis vi også skal have det i fremtiden, kræver det, at arbejdsgiverne tager ansvar for at oprette flere praktikpladser, så vi kan uddanne de tusinder af unge, der i dag venter på at kunne gennemføre deres erhvervsuddannelse.

I februar indgik regeringen og en række partier på Christiansborg en aftale om ’bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser’. En god reform, der styrker det faglige niveau, gør strukturen mere gennemskuelig, efteruddanner lærerne og meget mere. Men en god reform får ikke flere til at vælge en erhvervsuddannelse, hvis ikke de ved med sikkerhed, at de kan gennemføre deres uddannelse. Hvem ville starte i gymnasiet uden en garanti for at kunne gå der i tre år?

Arbejdsgiverne har rost reformen – nu er det deres tur til at tage ansvar for, at erhvervsuddannelserne bliver bedre og mere attraktive. Kom nu arbejdsgivere – tag ansvar!

Kasper Sand Kjær er ungdomskonsulent i LO


Flere artikler om emnet

Annonce