Lørdag den 19. august er det igen tid til at gå Pride-optog og fejre mangfoldighed og ligestilling.  Men har vi virkelig stadig brug for en parade til fordel for LGBT-personer?

Jeg er selv en del af LGBT-miljøet, men i mange år var jeg ambivalent ift. Priden, og havde lidt svært ved at se formålet med den, ud over at holde en god fest. Jeg har altid set paraden når muligheden har været der, men indtil nu har jeg ikke selv gået med i den.

Det gør jeg i år for at repræsentere Socialdemokratiet og vise min opbakning til og mit ønske om mangfoldighed og ligestilling, både som borger og politiker.

Homoseksuelle forfølges stadig
I Danmark synes jeg stadig det går den rigtige vej i forhold til accept af minoriteter og ligestilling generelt.

Men gennem de sidste år har vi set flere eksempler og bevægelser i den forkerte retning i andre lande: Dødsstraf og fængselsstraf for homoseksuelle i flere afrikanske lande, åbenlys diskrimination af LGBT personer i Rusland, vold overfor homoseksuelle med døden til følge i Tjetjenien, i Mellemøsten hvor homoseksuelle bindes til stole og kastes ud fra toppen af høje bygninger, og senest USA’s forbud mod trans-personer i de væbnede styrker, bare for at nævne nogle af de eksempler vi hører om. Der er sandsynligvis også mange triste eksempler vi ikke hører om.

Bøsse er stadig et skældsord
Og hvis jeg skal nævne et eksempel herhjemme fra: Søren Krarups tonedøve udtalelse i Debatten tidligere på året om, at Frankrigs nyvalgte præsident var en ”pæn bøssedreng”. Ikke at hans holdning i sig selv er så skadelig eller overraskende. Men han taler på vegne af et helt parti, som man altid har kunnet regne med var imod, når der skulle ligestilles til fordel for LGBT-personer. Og at han får lov at udtrykke den holdning på direkte tv i 2017, og efterfølgende uddybe den i flere aviser (igen), illustrerer ret godt, at vi stadig har et behov for at kæmpe for LGBT-rettigheder herhjemme også.

Søren Krarup viser tydeligt, at han ikke forstår sin position som offentlig debattør med den slags udtalelser, og at han stadig kan være med til at gøre livet surt for fx unge LGBT-personer, som måske kæmper med at acceptere sig selv, i en tro om, at omverdenen heller ikke gør det.

Flere bakker sagen op
Der er heldigvis også mange positive ting, der er værd at fremhæve – stadig flere virksomheder og offentlige personer bakker op om Priden, og står nærmest i kø for at gå med og vise deres hyldest til mangfoldigheden. Vi har flere åbent homoseksuelle personer som bestrider topstillinger og er kendt i medierne.

Danmark gik forrest i 1989, hvor vi blev det første land i verden der tillod registreret partnerskab. Ægteskab kom desværre lidt senere end i andre lignende lande, men i den sammenhæng er det værd at nævne, at der op gennem 00’erne som bekendt var en borgerlig regering, der valgte ikke at tage skridtet, selvom tiden for længst var moden. Det blev der heldigvis lavet om på kort efter regeringsskiftet i november 2011, af en socialdemokratisk ledet regering.

Så ja, selvom det på mange måder ser godt ud her i Danmark for LGBT-miljøet, har vi også stadig brug for en Pride. Ikke mindst fordi det er vigtigt at vise andre nationer, at vi er et land, som kan rumme alle minoriteter. Og det ønsker jeg også for alle andre lande, at de opnår.

 

Rune Rummel er kandidat til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg (S) .