Henter indhold

6. september 2017

Opinion
Prins Charles elsker også almene boliger
Debatten om almene boliger bygger ofte på et solidt fundament af uvidenhed kombineret med et rutinemæssigt fokus på vedtagne og udokumenterede dogmer.

Da finanskrisen så småt gik på hæld, vendte mange blikkene imod Danmark. For der havde også været økonomisk krise her, men vi var på en lang række parametre sluppet billigt. Blandt andet var vores boligmarked ikke brudt sammen, som man så det i andre lande.

Mange steder i Østeuropa har man svært ved at finde boliger til de ældre generationer, mens man i Spanien slås med millioner af tomme og delvis ufærdige boliger, som strandede som konkursramte spekulations-monumenter, mens du unge spaniere bliver midaldrende, før de kan flytte ”hjemmefra”.

Prins Charles er vild med almene boliger
Boligmarkedet i Danmark viste sig at kunne noget, som resten af verden blev nysgerrige efter at lære noget af, og delegationer fra bogstaveligt hele verden begyndte at valfarte til Danmark for at se, hvordan vi egentlig gjorde, når det kommer til udbuddet af boliger til alle befolkningsgrupper.

Jeg havde selv fornøjelsen at tage imod forskere, lands- og lokalpolitikere, ministre og organisationsfolk fra mange lande

Et flertal af disse udenlandske besøg endte med at studere almene boliger. De kom på besøg hos boligorganisationerne, og jeg havde også selv fornøjelsen at tage imod forskere, lands- og lokalpolitikere, ministre og organisationsfolk fra mange lande – heriblandt så langt væk fra som Japan, Sydkorea og Kina. Det blev også til royal interesse, da den socialt engagerede og arkitektonisk vidende engelske Prins Charles meldte sin ankomst i 2012 og bad om at komme til at se det ny-renoverede Gyldenrisparken på Amager, som netop var undergået en stor forandring fra nedslidt boligområde til et kvarter med eftertragtede lejligheder, moderne plejehjem og nulenergi daginstitution.

Vi har stadig udenlandske delegationer på besøg, og den danske model for almene boliger er til stor inspiration i mange andre lande.

Opgør med den solide uvidenhed
Nu er dette ikke starten på en reklametekst om de almene boliger i Danmark, men det er et forsøg på at perspektivere den debat, vi har om almene boliger. Ofte kan debatten have en tendens til at bygge på et solidt fundament af uvidenhed kombineret med et rutinemæssigt fokus på vedtagne og udokumenterede dogmer om, hvad almene boliger egentlig er.

Debatten kan have en tendens til at bygge på et solidt fundament af uvidenhed

Og jeg lover, at jeg i kommende kommentarer vil komme ind på udfordringerne for de almene boliger i Danmark, men jeg tænker at lidt folkeoplysning i et politisk engageret organ som Netavisen Pio vil være på sin plads. Det kan være en fordel at tale politik på baggrund af viden og fakta. Så her kommer nogen af dem, som alle samfundsengagerede danskere bør vide (og som interesserer umådeligt i udlandet):

1. Almene boliger bygger på fællesskab
Sådan helt bogstaveligt. Via kommunal anvisning sikres, at folk, der anvises bolig af kommunen, kommer til at bo dør-om-dør med mennesker, som går på arbejde, studerer, er folkepensionister, nogle som ligner dem selv, og nogle som er anderledes. Dette er en stærk kontrast til, hvad man kan støde på i udlandet, hvor folk med udfordringer stuves sammen i trøstesløse boligkarréer. Tag til en forstad i Paris og oplev social housing og sig så lige ”ghetto” til Tåstrupgård igen.

2. Almene boliger bygger på den danske foreningstradition 
Boligforeningerne er til for at skabe gode betalelige boliger for beboerne, foreningerne er non-profit, og huslejerne er omkostningsbestemte. Og beboerne har afgørende indflydelse på deres boligområder via beboerdemokratiet. Det gælder ikke kun lokalt i boligafdelingerne men også i organisationsbestyrelserne og repræsentantskaberne – altså boligselskabernes øverste myndighed – har beboere flertal (især delegationer fra Kina virker noget blege ved et så vidtgående demokrati, skal jeg hilse at sige).

Alle renoveringer, også de store gennemgribende som for eksempel i Gellerup, finansieres af beboerne selv – og ikke af skattekroner.

3. Almene boliger bygger på økonomisk solidaritet
Via den kollektive opsparing i Landsbyggefonden, hvor pengene (til mange ellers vidende personers store overraskelse) kommer fra den almene sektor selv, så bygge den almene boligsektor på solidarisk finansiering. Alle renoveringer, også de store gennemgribende som for eksempel i Gellerup, finansieres af beboerne selv – og ikke af skattekroner. De mange boligsociale helhedsplaner over hele landet hviler også på beboernes egen finansiering, men her engagerer kommunerne sig typisk medspillere også med et medfinansieringsbidrag. Landsbyggefonden er den solidariske muskel i de almene boliger i Danmark, som gør det muligt at gennemføre projekter til glæde for hele samfundet.

4. Almene boliger betyder noget for rigtigt mange danskere
40 procent af alle i Danmark bor til leje. Knapt halvdelen af disse bor i en almen bolig. Tæt på en million mennesker, drejer det sig om. Fire ud af ti har på et eller andet tidspunkt i deres liv boet i en almen bolig.

40 procent af alle i Danmark bor til leje. Knapt halvdelen af disse bor i en almen bolig

5. Almene boliger leverer billige boliger for mennesker med almindelige indkomster
Der er cirka 580.000 almene boliger, næsten 500.000 af disse er familieboliger, og over 400.000 af disse koster under 6.500 kroner om måneden, og 224.000 af dem koster under 5.000 kroner om måneden. Kun 1.590 almene familie boliger står tomme i øjeblikke, og det er hovedsagelig udenfor de større byområder.

Dermed slut på folkeoplysningslektionen om almene boliger. Tilgiv mig mit behov for at viderebringe fakta. Jeg ser nu frem til at debattere vores sektors muligheder og udfordringer.

Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

 

SENESTE ARTIKLER
Kulturen tilhører folket
15:34 22. september 2017
Tidligt borgmesterskifte giver succes
15:33 22. september 2017
Fortællingen om et nederlag
13:12 22. september 2017
Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO