Pris for lavere topskat: 32 millioner per person i arbejde

Kun 50 personer forventes at komme i arbejde som følge af regeringens ønske om at sætte topskatten ned. Dermed er der tale om et meget dyrt værktøj til at flytte folk fra aktiv til passiv forsørgelse.
Flere mennesker skal flyttes fra offentlig forsørgelse til arbejde. Det var et af de succeskriterier, som Lars Løkke Rasmussen opstillede umiddelbart efter, at han i sommeren 2015 dannede regeringen. Derfor bebudede regeringen blandt andet en jobreform med skattelettelser, som skulle gøre det mere attraktivt at arbejde.

Men ser man på det mest omdiskuterede element i regeringens oplæg til jobreform, nemlig nedsættelsen af topskatten med fem procentpoint for op til én million kroner, så står det klart, at initiativet kun i meget begrænset omfang bidrager til at få folk uden for arbejdsmarkedet i beskæftigelse.

Faktisk viser regeringens egne tal, at kun 50 ekstra personer vil komme ud på arbejdsmarkedet som følge af den topskattenedsættelse, regeringen har spillet ud med. Med en samlet pris på 1,6 milliarder kroner betyder det, at prisen per person er på 32 millioner kroner.

Deltagelse vokser kun med 50 personer
Det fremgår af et svar fra Skatteminister Karsten Lauritzen, at regeringen forventer, at den såkaldte deltagelseseffekt, altså antallet af personer, som kommer ud på arbejdsmarkedet, ventes at vokse med blot 50 personer.

Regeringen forventer ganske vist, at lavere topskat samlet set vil få arbejdsudbuddet til at vokse med 2.900 personer. Men langt hovedparten, nemlig 2.850 personer, er ikke ”nye” personer der kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er derimod udtryk for en såkaldte timeeffekt, hvor det forventes, at personer som allerede er i arbejde vil ønske at arbejde mere, svarerende til at 2.850 kommer ud på arbejdsmarkedet.

Regeringens beregninger af øget arbejdsudbud bygger på antagelser som såkaldte dynamiske effekter, der igen bygger på en 20 år gammel stikprøve blandt et begrænset udvalg af danskere. Finansminister Claus Hjort Frederiksen har derfor også over for Folketinget måttet erkende, at beregningerne usikre.

personiarbejde

Langt dyrere værktøj end beskæftigelsesfradrag
Selv hvis Finansministeriets beregninger tages for gode varer, er der imidlertid tale om en meget høj pris for at få flere personer ud på arbejdsmarkedet.

Til sammenligning forventes det beskæftigelsesfradrag, der som konsekvens af skattereformen fra 2012 nu indfases frem mod 2022, at øge arbejdsudbuddet med 5.700 personer til en forventet pris på 14,4 milliarder kroner, efter der er taget højde for tilbageløb og øget arbejdsudbud. Det giver, hvis ministeriets beregninger står til troende, en pris på 2,5 millioner kroner per person.

Det nye jobfradrag og den tilhørende pensionsbonus, som regeringen også har foreslået i forbindelse med skattereformen, koster 6,6 milliarder kroner og forventes at øge arbejdsudbuddet, målt på deltagelse, med 2.400 personer. Det giver en pris på 2,75 millioner per person.

Skal man tro regeringens egne beregninger, så er topskatten altså et ekstremt dyrt værktøj til at få folk uden for arbejdsmarkedet i beskæftigelse.


Kommentarer fra Facebook