”Det skal kunne betale sig at arbejde”. På baggrund af den slidte parole kan vi nu se frem til en skattelettelse til lavtlønnede på 80 kroner om måneden. Bagsiden af den lille medalje er rekordmange børn i fattigdom. Et helt urimeligt bytte.

Slagnummeret, det forsvandt 
Det skal kunne betale sig at arbejde. Sådan har budskabet lydt igen og igen siden Lars Løkke Rasmussen tiltrådte som statsminister i 2015. Her flere år efter er status på regeringens store slagnummer, at skattelettelserne til de lavtlønnede bliver minimale.

I øjeblikket kan regeringen kun lette skatten for de lavtlønnede med 1 milliarder kroner

I sit oprindelige udspil lagde regeringen op til at indføre et særligt jobfradrag til de lavtlønnede til en pris på knap 5 milliarder kroner. Regeringen har dog som bekendt måttet opgive sin planer om at give danskerne historiske store skattelettelser. I øjeblikket kan regeringen kun lette skatten for de lavtlønnede med 1 milliarder kroner. Det er det provenu, som indførelsen af kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timersreglen har tilvejebragt statskassen, og som regeringen har øremærket til at lette skatten for de lavtlønnede.

Bruges pengene på at indføre et målrettet jobfradrag, som regeringen hidtil har lagt op til, vil det give en årlig skattelettelse på ca. 940 kroner eller 78 kroner  pr. måned for personer med en indkomst på omkring 220.000 kroner - 400.000 kroner.  For personer med en lønindkomst over 400.000 kroner. bliver jobfradraget aftrappet.

Et par poser kaffe mere om måneden i Netto. Det er hvad det kan blive til.

Et par poser kaffe mere om måneden i Netto. Det er hvad det kan blive til. Det er belønningen for kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, som ifølge regeringens egne skøn kun har en meget begrænset effekt på beskæftigelsen. Bagsiden af medaljen er, at antallet af fattige børn allerede er steget markant og udsigt til yderligere stigninger de kommende år.

Antallet af børn fra familier t under fattigdomsgrænsen er  10.500
Antallet af børn fra familier, som er faldet under fattigdomsgrænsen, er fra 2015 til 2016 vokset med 10.500. Det er en rekordhøj stigning. Vi har nu næsten 50.000 børn, som lever under fattigdomsgrænsen i Danmark. Allerede den første tid, hvor vi har haft et kontanthjælpsloft kan vi altså dokumentere tydelige og markante effekter på børnefattigdommen i Danmark.

Under valgkampen i 2015 lovede Venstre ellers, at ”Lars Løkke har sat to streger under, at vi ikke kommer til at føre en politik, der bringer børn under regeringens fattigdomsgrænse”. Det er altså sket og endda med så meget fart, at vi ikke har set så store stigninger i børnefattigdommen tidligere.

Rekordmange børn i fattigdom er en meget høj pris at betale for skattelettelser i størrelsesorden et par poser kaffe i Netto

Rekordmange børn i fattigdom er en meget høj pris at betale for skattelettelser i størrelsesorden et par poser kaffe i netto. Jobfradraget i sig selv gavner heller ikke beskæftigelsen. Tværtimod forventer Finansministeriet faktisk, at det særlige jobfradrag til de lavtlønnede isoleret set vil reducere beskæftigelsen.

Samlet står vi altså tilbage med en lille justering af skattesystemet med meget store omkostninger: Der er råd til en meget begrænset skattelettelse, der er næsten ingen effekt på arbejdsudbuddet og rekordstore stigninger i børnefattigdommen

Tak for kaffe.

Erik Bjørsted er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med speciale i konjunkturvurderinger og konsekvensberegninger af økonomisk politik.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.