Prisen skal ikke være altafgørende: Endnu et våben mod social dumping på vej
Prisen skal ikke være altafgørende: Endnu et våben mod social dumping på vej
Beskæftigelsesudvalget i Europa-Parlamentet vil skærpe udbuds-kriterierne for at sikre bedre vilkår for arbejderne og modvirke social dumping
Prisen ikke det eneste, der skal skeles til, når offentlige myndigheder laver offentlige udbud.
Fremover skal der også være større fokus på løn- og arbejdsvilkår.
Det mener flertallet i EU-Parlamentets Beskæftigelsesudvalg.
Læs også:Billigst er ikke bedst – EU’s udbudsregler skal sikre fair konkurrence
I maj måned vedtog de et fælles standpunkt til ændringer af EU’s udbudsregler, der skal forhindre social dumping og underentreprenørers fusk med arbejdsgiverforpligtelser.
Forslagene inkluderer at begrænse underleverandører og ekskludere firmaer, der bryder regler om arbejdstagerrettigheder.
Beskæftigelsesudvalgets vigtigste pointer:
Opgør med “laveste pris”-kriteriet
Prisen skal ikke være det eneste, der skeles til, når europæiske myndigheder benytter sig af offentlige udbud. Fremover skal der også tages hensyn til, om de virksomheder, der byder på opgaverne, lever op til kvalifikationer, der minimerer risikoen for social dumping.
Styrkelse af den sociale klausul
Der skal være strammere regler om en bred vifte af krav, der omhandler forhold som løn- og ansættelsesforhold og overholdelse af menneskerettigheder.
Klare regler og muligheder for udelukkelse af virksomheder
Det skal være lettere at udelukke og på den måde sanktionere virksomheder, hvis ikke de lever op til EU’s krav.
Begrænsning af underleverandører
Der skal skeles mere til virksomhedernes antal af underleverandører. Virksomhederne med det færreste antal skal favoriseres, da det er lettere at gennemskue, om de underleverandørerne også lever op til kravene.
Arbejde for billioner
Ifølge Europa Kommissionens hjemmeside, bruger offentlige myndigheder i EU ca. 14 procent af BNP på diverse former for offentlige udbud hvert år.
Det svarer til omkring 15 billioner kroner - eller 15.000.000.000.000 kroner omskrevet til tal.
Alligevel er det ifølge Per Clausen fra Enhedslisten alt for svært at sikre, at der kan stilles ordentlige krav om respekt for lønmodtagerrettigheder, når offentlige kontrakter tildeles med de nuværende regler.
Læs også:Laveste pris er ikke godt nok: EU’s udbud skal sikre ordentlige arbejdsforhold
Han er medlem af Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg og glæder sig derfor over udvalgets nye officielle holdninger, udtaler han i et opslag på Enhedslisten.eu’s hjemmeside:
“Jeg er både glad og lettet over dagens resultat! Vi får sendt et klart signal om, at EU’s forældede udbudsregler skal ændres, OG at det bør være muligt at stille klare krav om at firmaer, der byder på offentlige udbud, skal spille efter reglerne.”
Han er ikke den eneste, der er glad. FH har budt ind med flere ændringsforslag, som er blevet en del af parlamentets endelige bud.
Der er stadig håb for social fremgang i Europa
Det ser næstformand i FH, Flemming H. Grønsund, det som en sejr:
”Det er første vigtige skridt på vejen mod bedre beskyttelse af lønmodtagere i offentlige udbud. Der er stadig håb for social fremgang i Europa,” skriver han i en artikel på FH hjemmeside.
Fremtidige skridt mod bedre udbudsregler
Før en endelig vedtagelse af de nye udbudsregler, skal der forhandles en aftale mellem EU-Parlamentet og Ministerrådet.
Dernæst skal Europa-Kommissionen fremlægge et revideret forslag til udbudsreglerne på baggrund af den aftale.
Det forventes at ske næste år.
Læs også:Efterlyste øget indsats mod social dumping på byggepladser - nu sker der noget
Kommentarer
Meget glædeligt og på høje…
Meget glædeligt og på høje tid, at der sker ændringer i EU-udbudsregler og kriterier - og det gælder inden for alle offentlige udbudskategorier og brancher - stort som småt.
Kriteriet Laveste Pris kan kun finde anvendelse på hyldeprodukter med nøjagtigt samme indhold og anvendelse.
Kriteriet Pris og Kvalitet kræver, at udbyder har indgående kendskab til det pågældende fagområde, hvilket yderst sjældent er tilfældet. Derfor skal der grundigt kunne underbygges med andre kriterier, og der skal følges op med kontrol af overholdelse af de listede kriterier - et desværre overset område - ikke mindst på de fagområder, hvor der mangler leverandører/leverandørbud.
Fint at man også tænker underleverandører ind, men hvorfor gør man ikke hovedleverandøren/kontraktholderen til eneansvarlig for sine underleverandører. Det må da alt andet lige betyde en forenkling af myndighedernes kontrol, at det fulde ansvar for såvel faglig udførelse som alle medarbejderforhold påhviler hovedentreprenøren, uanset hvem denne har valgt at bruge som underleverandør?
Det bør påhvile hovedleverandøren at sikre, at hans underleverandører lever op til alle krav, for ellers kommer han selv til at bøde.
Og naturligvis skal udbyderne have adgang en "EU-TrustPilot" kvalitetsevalueringsliste, hvor firmaer evalueres efter projekter og kan sortlistes ved dårlige erfaringer, så man som udbyder ikke gentager andres dumheder.
Er noget for billigt, er der nok ugler i mosen. Det ved vi vel alle, ik?
Tilføj kommentar