Det går godt for de danske privathospitaler og klinikker. Trods en stagneret omsætning, så er overskudet steget markant de seneste år.

Særligt de største spiller på markedet - Privathospitalet Mølholm, Aleris-Hamlet Hospitaler og Carpio CFR - har vendt underskud til millionoverskud.

Over de seneste tre år er privathospitalerne gået fra et samlet underskud på knap fire millioner kroner til et samlet overskud på knap 50 millioner i 2018.

Det viser en gennemgang af regnskaberne foretaget af Finans.  

Behandlingsgaranti afgørende

Behandlingsgarantien - som under Løkke-regeringen blev udvidet med støtte fra Socialdemokratiet - er en væsentlig del af forklaringen på privathospitalernes økonomiske succes. Det mener Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

“Behandlingsgarantien er helt sikkert en del af forklaringen, for nogle af regionerne har haft ret svært ved at leve op til det, og så tyr man til privatsektoren,” siger han til Finans.

Socialdemokratiet er ikke sat i verden for at drive privathospitaler og understøtte privathospitaler

Regeringen holder øje med udviklingen

Ifølge Socialdemokratiets nye gruppeformand og tidligere sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, skal der holdes skarpt øje med udvikling.

“Socialdemokratiet er ikke sat i verden for at drive privathospitaler og understøtte privathospitaler,” siger han til Netavisen Pio og fortsætter: 

“Men i det omfang regionerne synes, at det er fornuftigt at brug den kapacitet, man har på privathospitaler - og man kan få ydelserne til de rigtige pris - så synes vi, det er fornuftigt at udnytte al den kapacitet, man har i Danmark.”
 

Stigende udgifter til privathospitaler

Samtidig med at de store privathospitaler har flotte grønne tal på bundlinjen, så stiger det offentliges betaling til de private hospitaler.

I 2018 var den offentlige betaling til privathospitalerne på det højeste niveau i syv år. Sidste år lagde det offentlige over 1,5 milliarder kroner hos de danske privathospitaler.

Mellem 2013 og 2016 steg andelen af privathospitalernes omsætning, som tjenes på patienter henvist fra det offentlige

Faktisk skal man helt tilbage til 2010, og årene op til, for at finde højere offentlige betalinger til privathospitalerne. Dengang fik den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kritik fra oppositionen og Rigsrevisionen for i sin tid som sundhedsminister at have forgylde de private hospitaler ved at betale for høje takster for deres ydelser, samtidig med at man indførte det såkaldte frie sygehusvalg.

Branchens egne tal fra 2016 viser, at et stigende antal patienter kommer fra det offentlige. Mellem 2013 og 2016 steg andelen af privathospitalernes omsætning, som tjenes på patienter henvist fra det offentlige, fra 24 til 36 procent.

Venstrefløjen: “En ond spiral”

Hos Enhedslisten ser man med bekymring på privathospitalernes stigende overskud. Partiet ønsker derfor at ændre behandlingsgarantien fra 2016, ved at forlænge tidsfristen for ikke-livstruende sygdomme.

“Vi ved, at når der er en behandlingsgaranti, så profiterer privathospitalerne på de såkaldte lette operationer, altså knæ-, hofte- og fedmeoperationer, mens det komplicerede overlades til det offentlige sundhedsvæsen,” siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, til Netavisen Pio.

Det er jo et paradoks, fordi det faktisk er dyre, når det offentlige skal sende patienter til privathospitalerne

Også SF går ind for en såkaldt differentieret behandlingsgaranti - om ikke andet så for en midlertidig periode. Ifølge sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (SF) ender man i en “ond spiral”, når man har en udvidet behandlingsgaranti, samtidig med at det offentlige sundhedsvæsen er presset.  

“Det er jo et paradoks, fordi det faktisk er dyrere, når det offentlige skal sende patienter til privathospitalerne,” siger hun til Netavisen Pio.