Privatskolerne får flere penge – folkeskolen kæmper med færre

Der bliver ofte talt om folkeskolens krise. Om lærermangel, om stigende behov for inklusion, om faldende trivsel og faglige resultater. 

Men én faktor bliver alt for sjældent nævnt højt og ærligt: Den økonomiske skævhed, som folkeskolen lever under. 

I 2025 er det kommunale forbrug pr. elev i folkeskolens normalområde ca. 47.800 kr. Dette beløb dækker alt det, der skal til for at drive almindelig undervisning: 

Løn til lærere og pædagoger, undervisningsmaterialer, ledelse, drift af bygninger, it, administration og meget mere.

Det er den økonomiske ramme, som flertallet af danske skolebørn får deres skolegang inden for. Samtidig modtager de frie grundskoler – privatskolerne – et offentligt driftstilskud på 63.031 kr. pr. elev. 

Resultatet er, at mange frie og private skoler råder over væsentligt flere midler pr. elev end folkeskolerne

Alene her er forskellen 15.231 kr. mere pr. elev, end hvad vi som samfund bruger på børn i den almindelige folkeskole. 

Og det stopper ikke der. Privatskolerne får derudover et bygningstilskud på 2781 kr. samt yderligere statslige tilskud til SFO, befordring, fripladser og støtte til kostskoler.

Læs også:Hvad er det, privatskoleforældrene betaler for?

Det samlede offentlige tilskud pr. privatskoleelev overstiger altså reelt 66.000 kr. – og det uden at de har de samme forpligtelser som folkeskolen.

Dertil kommer, at privatskolerne også modtager forældrebetaling. Det giver dem et ekstra økonomisk løft oven i de offentlige tilskud. 

Ulighed skolerne imellem

Resultatet er, at mange frie og private skoler råder over væsentligt flere midler pr. elev end folkeskolerne – hvilket yderligere forstærker uligheden mellem skoleformerne.

På Kirstinebjergskolen har vi i dag 1196 elever. Havde vi som folkeskole fået samme offentlige støtte pr. elev, som de frie skoler får, ville det betyde et ekstra råderum på over 18 millioner kroner årligt. 

Det er en skævhed, der skader eleverne, lærerne og i sidste ende hele samfundet

Forestil jer, hvad det kunne betyde: Flere lærere i klasserne, bedre støtte til elever i vanskeligheder, styrkede fællesskaber, mere tid til faglig fordybelse og trivsel. 

I stedet må vi hver dag prioritere benhårdt i en økonomisk ramme, der ikke afspejler de reelle opgaver og ansvar, folkeskolen har.

Det er en skævhed, der skader eleverne, lærerne og i sidste ende hele samfundet. 

Understøt folkeskolen

Det er ikke en kritik af privatskoler. Mange af dem gør et godt arbejde. Men det er en appel om fairness og gennemsigtighed.

Hvorfor accepterer vi som samfund, at vi bruger markant flere skattekroner på elever i privatskoler end i folkeskolen – særligt når folkeskolen er den eneste skoleform, der har pligt til at rumme alle børn uanset baggrund, forudsætninger og behov? 

Det er tid til et opgør med den økonomiske skævhed

Hvis vi mener alvorligt, at folkeskolen skal være bærende i vores demokrati og velfærdssamfund, må vi også være villige til at investere i den.

Ikke kun med ord, men med ressourcer, der reelt svarer til det ansvar, vi beder folkeskolen løfte. 

Det er tid til et opgør med den økonomiske skævhed. Det er tid til at styrke folkeskolen – ikke bare i ord, men i handling.