Professor: Blinde økonomer skal spotte fremtidige kriser

Økonomiprofessor Christen Sørensen undrer sig over personsammensætningen i Krakas nye finanskrisekommission.
I sidste uge nedsatte tænketanken Kraka en finanskrisekommission. Kommissionen skal undersøge baggrunden for finanskrisen og udarbejde forslag til, hvordan nye kriser kan undgås i fremtiden.

"Med denne gruppes sammensætning vil såvel regeringens, finansministeriets og Nationalbankens ansvar og måske også bankernes ansvar blive forsøgt neddæmpet. Spørgsmålet er, om de sagkyndige professorer – især formanden - kan forhindre dette. Og tør". - Christen Sørensen

Netavisen Pio har spurgt Christen Sørensen, som er professor i økonomi ved Syddansk Universitet og tidligere overvismænd, hvad han synes om den finanskrisekommission, som Kraka har nedsat:
”Jeg kan hverken gøre det så kort, rammende eller elegant, som det Politikens bladtegner, Roald Als, gør i Politiken 15/12 (se satiretegningen her, red): At de, der var blinde forud for finanskrisens udbrud, nu skal være hovedpersoner i tænketanken Kraka’s undersøgelse af finanskrisens årsager og virkninger. Vi må håbe, de bliver seende. Grundlæggende synes jeg, at det er positivt, at den største krise siden den store depression i 1930’erne undersøges. Især hvis der ud over årsager til krisen fokuseres på, hvilke ændringer det er nødvendigt at gennemføre, såfremt en gentagelse skal forhindres. Men personkredsen bag undersøgelsen undrer mig virkelig.”
Christen Sørensen uddyber sin kritik af, at Torben M. Andersen, Peter Birch Sørensen og Krakas cheføkonom, Jakob Hald, står i spidsen for krisekommissionens arbejde:
”Såvel Peter Birch Sørensen som Torben M. Andersen kunne i hvert fald så sent som i november 2012 ikke se, at finanspolitikken i midt 00’erne – især i 2006 – var hel fejlagtigt ekspansiv. Hertil kommer, at direktøren for Kraka, Jakob Hald, var den ledende økonom i Finansministeriet i midt 00’erne, hvor den forkerte politik blev udformet. I den Økonomiske Redegørelse fra august 2008 - hvor Jakob Hald var i Finansministeriet - påstås, at Danmark skulle have tradition for en stabilitetsorienteret økonomisk politik. Det skrives efter 2006 og 2007, hvor der blev ført en historisk uansvarlig finanspolitik. Embedsmændene forsøger at tilsyneladende at feje for egen dør – og får tilsyneladende lov hertil”.

"Der blev ført en historisk uansvarlig økonomisk konjunkturpolitik op til krisens udbrud i især 2006 og 2007. Derudover tillod Nationalbanken, at private banker via udenlandske lån, der nåede over 600 mia. kr., kunne fortage en alt alt for stor og uansvarlig udlånsstigning til især boligområdet". - Christen Sørensen.

Dette kan få afgørende konsekvenser for kommissionens konklusioner, mener den tidligere overvismænd:
”Dette betyder, at vi næppe får en retvisende beskrivelse af den førte fejlagtige finanspolitik. Jakob Hald har efterfølgende måtte indrømme, at han dengang var med på det forkerte hold. Peter Birch Sørensen kommer også med delvise indrømmelser i sit indlæg til Det økonomiske Råds 50 års jubilæumsskrift. Men han er endnu kun nået frem til truget - han har endnu ikke drukket af det! Peter Birch Sørensen var overvismand, da den famøse fremsendelsesskrivelse blev udfærdiget. I den stod, at en finanspolitisk stramning ikke engang skulle diskuteres. Og dette blev skrevet, da dansk økonomi var mere end overophedet”.
Tidligere har Ole Sohn tidligere nedsat et ’Udvalg om finanskrisens årsager', som var sammensat af repræsentanter fra de økonomiske ministerier, nationalbanken og bankerne. På samme måde består Kraka’s Finanskrisekommission også af personer, der – med Peter Mogensen ord – ”befandt sig midt i stormen”. Vi spurgte Christen Sørensen, hvad han synes om, at de aktører, der var direkte involverede i krisen, skal undersøge sig selv:
”Det er helt klart, at med denne gruppes sammensætning vil såvel regeringens, finansministeriets og Nationalbankens ansvar og måske også bankernes ansvar blive forsøgt neddæmpet. Spørgsmålet er, om de sagkyndige professorer – især formanden - kan forhindre dette. Og tør”.
Christen Sørensen mener, at det er ret enkelt, hvad der var de tre afgørende årsager til, at finanskrisen slog så hårdt igennem i Danmark:
”Den vigtigste årsag var, at der blev ført en historisk uansvarlig økonomisk konjunkturpolitik op til krisens udbrud i især 2006 og 2007. Det var primært den daværende regerings ansvar. For det andet tillod Nationalbanken, at private banker via udenlandske lån, der nåede over 600 mia. kr., kunne fortage en alt alt for stor og uansvarlig udlånsstigning til især boligområdet, hvor bl.a. ejendomsudviklere kunne låne alt for meget. Det var således kun i Irland og Spanien blandt OECD-landene, at boligbyggeriet i forhold til BNP var større end i Danmark i midt 00’erne”.

"De pengeinstitutter, der er overtaget af Finansiel Stabilitet, var forblændet af vækstfantasier og dårlige ledelsesevner – og basale ting som styr på kreditterne var i flere tilfælde katastrofalt ringe". - Christen Sørensen.

Derudover tildeler han også den uansvarlige ledelse af en række danske pengeinstitutter en del af skylden:
”De pengeinstitutter, der er overtaget af Finansiel Stabilitet, var forblændet af vækstfantasier og dårlige ledelsesevner – og basale ting som styr på kreditterne var i flere tilfælde katastrofalt ringe. Dette og meget mere til fremgår meget tydeligt af den række af – i øvrigt meget dyre – advokatrapporter, som disse bankers endeligt er blevet fulgt op med”.
Christen Sørensen mener, at både Krakas finanskrisekommission og udvalget nedsat af Erhvervsministeriet skal inddrage flere vinkler og mere materiale, hvis analysearbejdet skal føre til et gunstigt resultat. Afslutningsvist siger han:
”Det, vi kan håbe på, er at der kommer forslag til forebyggelse af fremtidige kriser. Det er dette, der savnes. Spørgsmålet er, om den nedsatte gruppe evner og tør komme med tilstrækkelige forslag. Selvfølgelig skulle væsentlige årsager analyseres for at lede frem til de forslag, der evt. kan hindre gentagelser. Her mangler der en masse. Men der kan trækkes på mange udenlandske undersøgelser, blandt andet Liikanen-rapporten. Der burde kun være indsat fagkyndige i udvalget og derudover burde det have haft eget sekretariat med mulighed for at rekvirere notater fra ministerier og Nationalbank”.
Kraka's Finanskrisekommission forventes at igangsætte analysearbejdet i marts 2013 og derefter arbejde i 1-2 år frem mod den endelig afrapportering, som er planlagt til engang i 2014.


Flere artikler om emnet

Annonce