Punktoner fuld af galde, skønhed og selvransagelse
Punktoner fuld af galde, skønhed og selvransagelse
Virginie Despentes’ genudgivne manifest ‘King Kong og kvinden’ er vredt, vitalt og selvmodsigende. En fuckfinger til normerne, men også et spejl for en tid, hvor alle kæmper for at finde fodfæste i kønnets kampzone

En feministisk furies manifest, der mest af alt består af galde, en god portion sandhed, visse selvmodsigelser og ellers bare sådan en fuckfinger til alting generelt.
Læs også:Regeneration og oprydning for en hel generation - ny bog tager et dybt spadestik
Kort sagt: Forlaget Gyldendal har genudgivet Virginie Despentes’ bog ‘King Kong og kvinden’.
Da jeg første gang gik i lag med den franske forfatter Virginie Despentes’ forfatterskab med romanen ‘Kære Fuckhoved’, var jeg ret så begejstret.
Jeg måtte indrømme, at jeg var kommet for sent i gang med en af Frankrigs mest friske og tidssvarende forfatterstemmer, og at det også var en skam.
Der er tale om en sand syndflod af rasende udbrud, hvori der glimter utallige perler af klare og uvurderlige erfaringer
For ‘Kære Fuckhoved’ er en bog, der forsøger at rydde op i en hel generations forfærdelige miskmask af fejl og mangler.
Kort sagt var det i denne roman – fandt jeg ud af – at Despentes tog et reflekterende opgør med sig selv som vred, rasende forfatter og feminist.
Et rasende punkudbrud
Det er blot blevet endnu mere klart nu, efter at jeg har fået læst hendes feministiske punkmanifest ‘King Kong og kvinden’, der første gang udkom i 2007.
Der er tale om en sand syndflod af rasende udbrud, hvori der glimter utallige perler af klare og uvurderlige erfaringer, der gør den til en særligt skattet oplevelse at komme igennem.
At måtte tie om voldtægt er en del af samfundsstrukturens undertrykkelsesmekanisme
I ‘King Kong og kvinden’ beretter Virginie Despentes om dengang, hvor hun som ung teenager blev voldtaget af tre mænd.
Hun beretter også om, hvorledes hun, samtidig med at hun etablerede sig som forfatter og kunstner, prostituerede sig.
Alt sammen ret så krasse sager, men det er netop med hendes særlige twists, at det bliver til værdifuldt tankestof, der er værd at dykke ned i.
Undertrykkende samfundsstruktur
Virginie Despentes oplever den moderne tilværelse som et rum, hvor vi alle konstant udsættes for pirrende appeller til sex og erotik gennem reklamer og film, men hvor kvinden ofte lige skal dræbes, og hvor prostituerede skildres som faldne engle.
Hvor mændene opdrages til at skamme sig over, at de gerne vil have tilfredsstillet deres seksuelle behov på andre måder, end hvad borgerskabets ægteskabelige kontrakt byder på.
Læs også:Anmeldelse: Derfor skal du læse denne bog om incest
Det er for eksempel interessant, når hun skriver om, hvorledes det at måtte tie om voldtægt er en del af samfundsstrukturens undertrykkelsesmekanisme, der selvsagt er til gavn for manden, som hun mener styrer hele verden.
Det er interessant, kombineret med hendes erkendelser som prostitueret, hvor hun har måttet sande, at de fleste kunder er skamfulde mænd, der ikke føler sig tilfredse med deres egne kroppe, og at de ofte her udviser langt mere sympati og forsigtighed overfor luderen, end hvordan kvinder ellers behandles i hverdagens offentlige rum.
Teksten er fyrig og fremstår som punkmusik
Det er også interessant, at Virginie Despentes konstant hudfletter og raser over hvordan perfekthedskulturen gør mindre attraktive mennesker til tabere, men at hun selv, der er vokset op med punkkultur, finder taberne mest interessante.
Samtidig skriver hun, hvorledes hun nemt kunne transformere sig, da hun besluttede sig for at blive prostitueret, via lidt frækt tøj, og så ville alle mændene pludselig gerne have hende.
Offerkultur korrigeres
Teksten er fyrig og fremstår som punkmusik, men der er også kløfter og en hel række selvmodsigende udsagn, der skæmmer, mens man læser teksten.
Nogle gange er samfundet blot udelukkende til gavn for mændene, der alle mere eller mindre er nogle svin.
Andre gange er det både mændene og kvinderne, der ligger under for en sexistisk dominans, som ødelægger os alle.
Meget symptomatisk udtryk for den offerkultur, der nogle gange går over gevind
Andre gange, som sagt, holder hun med alle taberne uafhængig af køn. Og så ved hun ikke rigtig, om hun selv er vinder eller taber.
Læs også:Forlag anklages for at facilitere sex - tid til et opgør med sexisme
Det er forvirrende, og faktisk også et meget symptomatisk udtryk for den offerkultur, der nogle gange går over gevind.
Det er jo for søren derfor, at hendes bog ‘Kære Fuckhoved’ bare er så vigtig, fordi den korrigerer disse fejlslutninger.
Mænd og kvinder
‘King Kong og kvinden’ er klart underholdende læsning, og kvinder her og der vil angiveligt også opleve, at her er der tale om en powerwoman, der siger tingene, som de er.
Læs også:En sanselig spadseretur gennem sproget
Som mand synes jeg også, at jeg reelt bliver provokeret, netop fordi hun ind imellem glemmer, at der altså er tabere med det køn i vor tids moderne kultur.
I den forstand er ‘King Kong og kvinden’ et ret så egopræget manifest
Først og fremmest er intentionen bag ‘King Kong og kvinden’ at rive hele den borgerlige samfundsstruktur ned.
Det er derfor, at manifestet slet ikke indeholder eksempler på healing mellem to individer og da slet ikke en dyt om monogami mellem mand og kvinde.
For Virginie Despentes synes denne konstruktion at have udspillet sin rolle. Der er heller intet om børn, og hvad det betyder at skulle forsørge og passe på et barn.
Det er faktisk ret så afslørende og symptomatisk, at hun slet ikke skriver om netop sådanne forhold, der dog – trods alt – er vigtige faktorer i flertallets liv.
Det giver faktisk god mening at genlæse ‘King Kong og kvinden’ med netop de briller på
I den forstand er ‘King Kong og kvinden’ et ret så egopræget manifest, men det kan også noget.
Og det er det, som manifestet rent faktisk kan ved at korrigere og nuancere mangt og meget. Det gør det ganske glimrende.
Men, altså, kan voksne mennesker, feminister, virkelig nøjes med sådan en omgang galde?
Læs også:Lige dele naturvidenskabelig formidling og poesi
Virginie Despentes kan i hvert fald ikke, og det giver faktisk god mening at genlæse ‘King Kong og kvinden’ med netop de briller på.
Virginie Despentes: ‘King Kong og kvinden’. På dansk ved Mette Olesen. 171 sider. Forlaget Gyldendal, 2025.
Tilføj kommentar