Racisme i nattelivet: Regeringen truer med at inddrage alkoholbevilling

Kaare Dybvad

Racisme i nattelivet: Regeringen truer med at inddrage alkoholbevilling

Det skal kunne koste alkoholbevillingen at afvise gæster på grund af hudfarve eller etnicitet. Det er en af indsatserne i regeringens nye handlingsplan mod racisme

Kaare Dybvad Bek (S), Udlændinge- og integrationsminister
Billedtekst

Kaare Dybvad Bek (S), Udlændinge- og integrationsminister

Foto: Indenrigs- og Boligministeriet/Claus Bech

Regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne har i sidste uge fremlagt en handlingsplan mod racisme med i alt 36 indsatser.

”Racismens grimme ansigt viser sig desværre stadig i Danmark. Det skader sammenhængskraften og undergraver fundamentet for vores velfærdssamfund,” siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) ifølge en pressemeddelelse, og tilføjer:

”Jeg er derfor glad for, at vi nu har en samlet handlingsplan med en masse gode initiativer. Jeg er sikker på, at planen vil have en positiv indvirkning i kampen mod racisme og udgøre et solidt fundament for indsatsen de næste år.”

Racisme er dog ikke et problem, der bare kan løses fra centralt hold.

”Samtidig må jeg også være ærlig og sige, at racisme ikke kan afskaffes med et pennestrøg fra Christiansborg. Det er også et spørgsmål om en kulturændring og et personligt ansvar, som vi alle skal tage på os,” lyder det fra ministeren.

Nattelivet

At indsatsen mod racisme kræver en kulturændring, kan man blandt andet læse i indsats nummer 22 i handlingsplanen, som handler om diskrimination i nattelivet.

Hvis en restauratør har fået en afgørelse imod sig i Ligebehandlingsnævnet, så skal den afgørelse sendes til bevillingsmyndighederne.

Det er vigtigt, at bevillingsmyndighederne er bekendte med afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet

På den måde kan det indgå i den samlede vurdering om, hvorvidt en bar, restaurant eller diskotek skal have tildelt eller fornyet alkoholbevilling.

”Det er vigtigt, at bevillingsmyndighederne er bekendte med afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet, og derfor skal afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet vedrørende forskelsbehandling i restaurations- miljøet sendes til orientering til den relevante bevillingsmyndighed,” lyder det i handlingsplanen.

Det skal sende et klart signal til restauratørerne om aktivt at gøre op med diskrimination.

”Risikoen for ikke at kunne få fornyet en alkoholbevilling vil understrege samfundets forventning om, at diskrimination i nattelivet er uacceptabelt.” 

 

Fakta:

  • Der er i alt afsat 18,2 millioner kroner i 2025 og 2026 til handlingsplanen mod racisme.

  • Der indgår i alt 36 initiativer i handlingsplanen, der er delvist finansieret af de afsatte midler og delvist fra andre finansieringskilder, herunder rammen på i alt 35 millioner kroner i 2025-2028, som regeringen i januar afsatte til at bekæmpe racisme og diskrimination mod herboende grønlændere.

    Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet

Emil Vendelbo Johansen

Souschef på Netavisen Pio. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Peter Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 24.02.2025 - 17:28

Hvorfor vil unge muslimske mænd, der ikke drikker alkohol, på bar? Og får de muslimske piger også lov til at deltage i nattelivet på natklubber og barer? Måske ville det være bedre, hvis Kaare Dybvad Bek begyndte at inddrage kebabbevillinger, vandpibebevillinger og kioskbevillinger indtil de muslimske kvinder er ligestillet.

Indsendt af Ole (ikke efterprøvet) den Mandag den 24.02.2025 - 19:57

Skulle vi udvise samme rettidige omhu overfor ministre, ville Kåre Dybvad Bek være forhenværende. Og Frederik Vad kunne stoppe sine hadprædikener og forsøge at formidle den politik, han står for. Kom dog hjem, socialdemokrater!

Indsendt af Gert (ikke efterprøvet) den Mandag den 24.02.2025 - 23:28

Som svar til af Ole (ikke efterprøvet)

Jeg er socialdemokrat,Ole. Hvad er det jeg skal komme hjem til. Er det de åbne grænser? Er det udlændingepolitiken fra 1980,erne? Er det Thorning regeringens videreførsel af den blå økonomiske politik i 2011?

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Mandag den 24.02.2025 - 23:48

Som svar til af Gert (ikke efterprøvet)

Ole har til gengæld aldrig været socialdemokrat. Han har bare nået den erkendelse, at vælgerne aldrig nogensinde vil stemme for den politik, han ønsker sig, så han har i stedet kastet sig ud i en kamp for at få socialdemokratiet til at forråde deres vælgere og vende tilbage til 80ernes udlændingepolitik. Naturligvis samtidig med at han prøver at bilde os alle ind, at han har arbejderklassens interesser på sinde 😂

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Fortsætter kampen mod negativ social kontrol

Dansk Folkeparti 2.0.