Men nu siger De Radikale, at Danmark alligevel kun bør gå med, hvis alle lande i EU deltager – og det er der ikke udsigt til. Det skriver mediet FinansWatch.
"Vi forudsætter en hel, samlet europæisk løsning," siger partiets finansordfører Martin Lidegaard til FinansWatch og afdramatisere den nye melding ved at kalde den for en "præcisering.
Martin Lidegaard har tidligere udtalt, at De Radikale foretrak en fælles løsning, men var "åben" for at se på en model med kun ti lande.
Det synspunkt har nu ændret sig.
"Jeg kan ikke se en model for mig, hvor man har et indre marked for finansielle ydelser og tjenester, hvor den ene halvdel har en finansskat, og den anden halvdel ikke har. Det er jo som varmt og koldt vand fra den samme hane, og det kan jeg ikke se kan fungere," siger Martin Lidegaard og henviser til, at handlen ved en sådan model bare ville flytte sig over i den del af landene, som ikke har en finansskat.
Med Det Radikale Venstre udmelding er partiet igen det eneste af centrumvenstre partierne, der ikke støtter en europæisk finansskat.
Det ærgrer og skuffer SF, der længe har kæmpet for en finansskat i EU:
"Det er typisk De Radikale, de svinger frem og tilbage," udtaler erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen til FinansWatch.
"De ved udmærket, at vejen frem er et forstærket samarbejde blandt de lande, der vil. Deres nye udmelding er det samme som at sige, at Danmark ikke skal tage ansvar for, at finansskatten bliver til noget. Det er meget skuffende."
Spørgsmålet om finansskat har længe været en kilde til uenighed mellem De Radikale og de øvrige partier i rød blok.
Den tidligere SRSF-regering var på grund af modstanden fra De Radikale imod en finansskat, da EU-Kommissionen foreslog skatten i 2011, og da kommissionen senere justerede modellen i 2013.
De Radikale har tidligere ment, at finansskatten skulle indføres globalt, før partiet ville være med, og derfor modsatte man sig både en national eller europæisk løsning.
Ifølge FinansWatch så vil det udkast, der pt. forhandles om i EU kunne give et skatteprovenu på omkring 3,5 milliarder euro eller 26 milliarder kroner om året for de deltagende EU-lande. Det primære formål med forslaget er dog at dæmme op for aggressiv spekulation og de såkaldte højfrekvenshandler, som ikke tjener andet formål end at skabe profit for spekulanter.