Radikal minister jubler over nye tal: “Fantastiske sommernyheder”

Unge med ikke-vestlig baggrund

Radikal minister jubler over nye tal: “Fantastiske sommernyheder”

Samira Nawa, klima-, energi- og forsyningsminister, (R) glæder sig over nye tal, der viser at flere unge med ikke-vestlig baggrund tager en uddannelse

Samira Nawa, (R)
Billedtekst
Samira Nawa er medlem af Folketinget for De Radikale og klima-, energi- og forsyningsminister
Foto: Folketinget/Marie Hald

“Fantastiske sommernyheder. Hvor er det skønt at læse dagens analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med overskriften ’Flere og flere unge med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse’.”

Sådan indleder klima-, energi- og forsyningsminister fra De Radikale, Samira Nawa, det glædesstrålende opslag, som hun lagde på sin facebookprofil torsdag.

Baggrunden for opslaget er, som det fremgår, den nye analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd(AE), som viser at flere og flere unge 25-årige med ikke-vestlig baggrund i 2025 havde afsluttet eller var i gang med en såkaldt erhvervskompetencegivende uddannelse.

Især de unge kvinder har rykket sig markant på 20 år, som omtalt i Netavisen Pio torsdag.

81,6 procent af de 25-årige kvindelige efterkommere i Danmark med ikke-vestlig baggrund havde i 2025 afsluttet eller var i gang med en såkaldt erhvervskompetencegivende uddannelse. 

Læs også:Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund fortsætter optur: "Det er en milepæl”

For de unge kvinder med ikke-vestlig baggrund lå andelen i 2005 på 55,4 procent.

"Det er en milepæl, at uddannelsesgabet mellem kvinder med dansk oprindelse og kvinder med ikke-vestlig baggrund er lukket," sagde Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i AE.

"Danmark er i sandhed mulighedernes land"

På tværs af køn var andelen for efterkommere med ikke-vestlig baggrund i 2025 73,3 procent mod 51,4 i 2005.

"Det er både godt for den enkelte, for integrationen og for samfundsøkonomien, at så relativt mange efterkommere får en uddannelse - og i høj grad uddannelser, som samfundet efterspørger,” lød det fra Rasmus Lindø Kaslund

Til sammenligning var det 77,1 procent af 25-årige med dansk oprindelse, der i 2025 havde afsluttet eller var i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 2005 var det 72,9 procent.

TAK til alle, der hver dag bidrager til vores dejlige land! Uddannelse er nøglen til flere muligheder

Samira Nawa oplister i sit opslag yderligere en række af analysens tal og konklusioner og afslutter sit opslag således:

“Det gør mig ærligt talt glad og opløftet at læse disse tal. TAK til alle, der hver dag bidrager til vores dejlige land! Uddannelse er nøglen til flere muligheder, og Danmark er i sandhed mulighedernes land.”

placeholder

Hvornår er man dansk?

Samira Nawa er født i Aalborg med afghanske forældre. Hun har en kandidat i økonomi fra Københavns Universitet.

Det var hendes afghanske baggrund, der kort efter folketingsvalget 2026 førte til en større diskussion om danskhed, da det kom frem, at daværende medlem af Borgernes Parti Nadja Natalie Isaksen i sommeren 2025 havde skrevet således om Samira Nawa på det sociale medie X.

Læs også:BP-profil beklager udtalelse om Samira Nawa: “Det ansvar tager jeg på mig”

“Samira har fået et dansk statsborgerskab i gave af den danske befolkning, men det gør hende ikke til dansker - kun juridisk. En kat bliver ikke til en hest, bare fordi den er født i en hestestald.”

Den kommentar, som Isaksen senere fortrød, var et forsvar for Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som få dage tidligere havde skrevet “rejs hjem” på et af Samira Nawas opslag.

Emil Vendelbo Johansen

Souschef på Netavisen Pio. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Kommentarer

Indsendt af Nicholas Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 24.07.2026 - 15:10

Folk fra Asien har altid været flitige, det er der ikke noget nyt i.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Fredag den 24.07.2026 - 21:02

Jo jo, fint at folk uddanner sig. Med med det sagt vil jeg nu stadig 100 ud af 100 gange foretrække en ufaglært, sekulær rengøringsdame eller gadefejer frem for en af de mange nok så veluddannede religionstosser fra Hizb-ut-Tahrir eller det muslimske broderskab.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 25.07.2026 - 15:12

Der er mange ting man som minister kan glæde sig over:

Hvor stor en procentdel af mændene uden for storbyerne havde en uddannelse som 25-årige i henholdsvis 2015 og 2025?

Det præcise landsdækkende tal for specifik geografisk opdeling af 25-årige mænd uden for byerne findes ikke direkte i de offentliggjorte hovedtal fra Danmarks Statistik. På landsplan (inklt. både by og land) var andelen af 25-årige med en ungdomsuddannelse 79 pct. i 2015 og 85 pct. i 2025

Til gengæld ved Danmarks statistik:

81,6 procent af de 25-årige kvindelige efterkommere i Danmark med ikke-vestlig baggrund havde i 2025 afsluttet eller var i gang med en såkaldt erhvervskompetencegivende uddannelse.
For de unge kvinder med ikke-vestlig baggrund lå andelen i 2005 på 55,4 procent.

Samira Nawa er født i Aalborg med afghanske forældre. Hun har en kandidat i økonomi fra Københavns Universitet.

Uddannelsesandele på landsplan2015: Ca. 75 % af de 25-årige mænd på landsplan havde gennemført en ungdomsuddannelse.2025: Ca. 82 % af de 25-årige mænd på landsplan havde gennemført en ungdomsuddannelse.Lokale variationer: Aalborg Kommune følger tæt det generelle regionale mønster for Region Nordjylland, som historisk ligger tæt på eller svagt under gennemsnittet for de store ungemiljøer, men med en stigende kurve.

En stadig større andel af de unge har gennemført en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, når de er fyldt 25 år.
Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som er udkommet mandag.
I 2025 var det 85 procent af de 25-årige, der havde taget en ungdomsuddannelse.
Til sammenligning var det tilfældet for 79 procent ti år forinden.
Blandt dem, der var 25 år i 2025 og havde gennemført en ungdomsuddannelse, havde hver femte valgt at tage en erhvervsuddannelse.
Ti år tidligere lød den tilsvarende andel på 31 procent.
Omvendt er de gymnasiale uddannelser vokset i popularitet i perioden.
I 2025 havde 67 procent af de 25-årige gennemført en studentereksamen, hvilket er en stigning på otte procentpoint siden 2015.

Kommer Danmark i fremtiden til at mangle håndværkere?

Kommer AI til at overtage alle de nye højtuddannedes jobs?

Brandmænd og flypiloter bliver udtagelsen…

Spørgsmålet er hvor meget vi har at glædes over ud over cykelryttere og professionelle sportsfolk.

Stor mangel på sosu’er:
Årsager til manglenHårdt arbejde: Fysisk og psykisk slid i en travl hverdag.Mange ældre: Flere ældre mennesker kræver mere pleje, end der er folk til.Frafald: Mange stopper i faget, og færre søger ind på uddannelsen

Tja, hvad har vi egentlig at glædes over? Når det drejer sig om Danmarks behov og danske unges uddannelsesvalg…

Nu må ikke engang ukrainere udfylde de jobs som vi mangler…

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 28.07.2026 - 09:45

"flere unge med ikke-vestlig baggrund tager en uddannelse"

Fint - ellers find et ufaglært arbejde...

Indsendt af August (ikke efterprøvet) den Onsdag den 29.07.2026 - 20:05

Ja, det er en god nyhed, men det er vel primært de dygtige og flittige unge kvinder.
Jeg har læst et sted, at muslimske kvinder af den type, der risikerer arrangerede ægteskab, slipper ved at uddanne sig. Gad vide hvor meget det betyder?

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Fortsætter kampen mod negativ social kontrol

Dansk Folkeparti 2.0.