Men den radikale udlændingeordfører, Andreas Steenberg, er en undtagelse. Han ønsker således ikke over for Netavisen Pio at forholde sig til forsker-rapporten. Eller den omfattende kritik af forskerrapporten, som er fremførst af minister, udlændingeordførere og forskere.

Steenberg svarer pr. sms således:

Jeg må indrømme, at jeg ikke har læst rapporten. Så det kan jeg desværre ikke svare på

“Jeg må indrømme, at jeg ikke har læst rapporten. Så det kan jeg desværre ikke svare på. Jeg vil også nødig være dommer på, hvad der er god forskning…”

Steenberg reagerer ikke på Netavisen Pio’s opfølgende spørgsmål.

Allerede tirsdag sendte Netavisen Pio to spørgsmål om sagen til Steenberg, men Steenberg vendte aldrig tilbage.

Heller ikke Enhedslistens Rosa Lund har reageret på Netavisen Pio's spørgsmål om den udskældte forsker-rapport.

Minister lader rapport ligge i skuffen

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har ikke tænkt sig at følge anbefalingerne i rapporten:

”Jeg har lagt det studie pænt nederst i bunken i nederste skuffe. Børn og unge, der vokser op i Danmark, skal læse H.C. Andersen eller måske Sara Omar. Opgaven er ikke, at det danske samfund skal støtte undervisning i arabisk,” siger han torsdag til  Kristeligt Dagblad. 

Opgaven er ikke, at det danske samfund skal støtte undervisning i arabisk      

Anbefalingerne i rapporten kommer på baggrund af 53 interviews med borgere med ikke-vestlig baggrund i Vollsmose og Slagelse. Nogle af de interviewede oplever, at de har haft glæde af ”koran- og arabiskundervisning”.

På den baggrund anbefaler forskerne, at politikere og professionelle aktører som integrationsmedarbejdere og socialrådgivere ikke ”per automatik bør dømme religion eller andre identitetsunderstøttende aspekter ude (...) i kampen for øget selvbestemmelse og ligeværd”.

Men Tesfaye køber ikke anbefalingerne:

”Jeg lytter til hvem som helst, men jeg tror på, at det er demokratiet, som frisætter folk. Så når vi skal slå den radikaliserede islam tilbage, så skal det ske med demokratiske argumenter – ikke ved at lade unge deltage i teologiske diskussioner om Koranen. De her børn har brug for opbakning til at blive demokratiske medborgere – ikke arabisk-undervisning,” siger Tesfaye til Kristeligt Dagblad.

Social kontrol alt for udbredt

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, er endnu hårdere i sin bedømmelse af forskningsrapporten:

Hvis man havde vist at denne rapport var blevet resultatet, så var den næppe blevet bestilt

”Hvis man havde vist at denne rapport var blevet resultatet, så var den næppe blevet bestilt, for desværre bekræfter den jo billedet af, at meget forskning på integrationsområdet muligvis er i overensstemmelse med teorien, men til gengæld ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Det er der ikke noget nyt i, men det gør ikke problemet mindre,” siger Stoklund til Netavisen Pio torsdag og fortsætter:

”Det er almen viden for folk, der blot følger en smule med på integrationsområdet, at social kontrol, æresbegreber og et kvindesyn, der ikke hører til i Danmark, desværre er alt for udbredt i blandt andet ghettoområder og muslimske miljøer. Det skal vi til livs, så de kvinder, homoseksuelle og børn der mærker volden, presset og kontrollen kan få deres frihed og leve deres liv som de ønsker det.”

Stoklund mener ikke, at integrationsmedarbejdere, socialrådgivere og andre, som arbejder med integration får redskaber de kan anvende i deres integrationsarbejde med forskningsrapporten "Magt og (m)ulighed":

”Nej, det formål egner rapporten sig ikke til. Rapporten negligerer og undervurderer totalt de udfordringer det giver, at alt for mange blandt andet har et kvindesyn fra Islam, som er uforeneligt med kønnenes ligestilling. Forskerne bag tegner et billede af, at det går meget bedre end det rent faktisk gør,” siger Stoklund.

Forskerne bag tegner et billede af, at det går meget bedre end det rent faktisk gør

Blå partier: Ubrugelig rapport

I Venstre betegner udlændingeordfører Mads Fuglede, over for Kristeligt Dagbladet det som ”indlysende”, at man ikke kan bruge studiets anbefalinger til noget.

Udlændingeordfører for De Konservative, Marcus Knuth, betegner over for avisen anbefalingerne som ”forrykte”.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, er rystet over rapportens konklusioner. Det kunne man høre i P1 Orientering torsdag.

Forleden blev forskningsrapporten også stærkt kritiseret af to integrationsforskere, Bo Wagner Sørensen og Sofie Danneskiold-Samsøe, i  Weekendavisen.

Forsker: Kritik bygger på forkert præmis

Forskningsrapporten ”Magt og (m)ulighed” som er forfattet af lektor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab/Interkulturelle Studier på RUC, Lise Paulsen Galal og gæsteforsker Louise Lund Liebmann.

Sidstnævnte skriver torsdag i en besked til Netavisen Pio, at kritikken af forskningsrapporten bygger på en ”falsk præmis”. Hun henviser Netavisen Pio til i stedet at nærlæse forskningsrapportens sammenfatning:

Det er ikke det, vi anbefaler

"Det er en falsk præmis opstillet af Kristeligt Dagblad. Det er ikke det, vi anbefaler. Jeg synes du skal kigge i rapporten. Dens sammenfatning inkl. anbefalinger finder du på s. 7-11," skriver Louise Lund Liebmann til Netavisen Pio.

Men også i rapportens sammenfatning side 11  står anført hvad politikere og andre forskere kritiserer: At undervisning i arabisk og koranen kan være en af de redskaber, der skal anvendes:

”I forhold til indsatserne er det nødvendigt at have fokus på konformitetspressets kompleksitet i det krydsfelt, som etniske minoritetsunge står i, og ikke tage for givet, at eksisterende former for uddannelse og fritidstilbud automatisk vil dække behovet for at understøtte etniske minoritetsunges ressourcer og strategier. Eksempelvis nævner flere af vores yngre, kvindelige informanter, at de har fundet styrke i – eller anvender andre redskaber hentet fra – Koran- og arabiskundervisning, når de forhandler i forhold til konformitet, autoritet og mobilitet med deres omgivelser.

En opmærksomhed på krydsfeltet betyder på den måde, at vi ikke per automatik bør dømme religion eller andre identitetsunder-støttende aspekter ude, men bør se på og inddrage dem som potentielle ressourcer, der kan styrkes og anvendes i kampen for øget selvbestemmelse og ligeværd.”

Opdateret 15.01.2022 som led i undersøgelse af citatpraksis