Radikal solidaritet: Højere pensionsalder og lavere topskat

Zenia Stampe angriber igen Socialdemokratiet for at være usolidariske. Et kig på de radikales opfattelse af solidaritet afslører dog, at de to partier nok har ret forskelligt syn på solidaritet.
Zenia Stampe, værdiordfører for Radikale Venstre, anklager i lørdagens udgave af Politiken Socialdemokratiet for at have glemt solidariteten:

”Den socialdemokratiske bevægelse plejede at være en positiv forandrende kraft i samfundet. En bevægelse for menneskelige fremskridt gennem generationers lange seje træk i fællesskab. Gennem solidaritet. Lokalt, nationalt og globalt. Ønsker Socialdemokratiet fortsat at være det? Det virker ikke sådan.” skriver Stampe som reaktion på, at Socialdemokratiet ønsker et stop for kvoteflygtninge.

Der er ikke første gang, at Zenia Stampe kaster sig ud i at belære socialdemokrater om, hvad der burde være ægte socialdemokratisk politik. Sidste år kastede hun sig som nyudnævnt værdiordfører ud i angreb på Socialdemokratiet for at svigte arven efter nyligt afdøde Anker Jørgensen.

Men selvom Zenia Stampe åbenbart er meget optaget af, hvad socialdemokrater bør mene, så dækker hendes angreb måske reelt over en dyb uenighed mellem socialdemokrater og radikale når det kommer til spørgsmålet om solidaritet? Netavisen Pio har her fundet fem eksempler på, at Socialdemokratiet og Radikale Venstre ser noget forskelligt på solidaritet:

1. Radikale krævede efterlønnen afskaffet
Det var Radikale Venstres formand Margrethe Vestager, som gennem flere år krævede efterlønnen afskaffet. Da Løkke så spillede ud med netop det forslag i sin nytårstale, kaldte Vestager det et "godt og modigt forslag". Socialdemokratiet var imod forslaget, men Vestager indgik forlig med Løkke og Thulesen Dahl, og under den efterfølgende socialdemokratisk ledede regering blokerede hun for en tilbagerulning af aftalen. Det betyder, at vi i de kommende år vil se en markant stigning i tilbagetrækningsalderen, og meget få ældre vil få mulighed for at gå på efterløn, selvom kroppen siger fra før de rammer pensionsalderen. Hvordan den udfordring skal håndteres, er der endnu ikke fundet noget svar på.

2. Højere pensionsalder er en ”generationsgave”
Står det til Radikale Venstre, skal pensionsalderen hæves til 68 år i 2025, frem for de 67 år, den vil være med de nuværende regler. Dermed overhaler De Radikale faktisk den tidligere Løkke-regering højre om, idet den kun ønskede at hæve pensionsalderen med et halvt år. Den højere pensionsalder er ifølge Radikale Venstre en ’generationsgave’ til de yngre generationer, fordi de penge, der spares når danskerne arbejder længere, kan bruges på bedre daginstitutioner. Prisen er til gengæld, at de danskere, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, og nu ikke længere kan gå på efterløn, skal arbejde endnu længere. Socialdemokratiet har afvist at medvirke til at hæve pensionsalderen.

3. Dagpengene skulle forringes – sådan var det jo
Radikale Venstre støttede i 2010 Løkke-regeringens forslag om at skære dagpengeperioden ned fra fire til to år, og samtidig halvere genoptjeningskravet. Socialdemokratiet var imod. Forventningen var dengang, at 2.000-4.000 årligt ville miste dagpengene – men det første år mistede 34.000 dagpengene – altså ti gange så mange som forventet. Alligevel ville Radikale Venstre ikke være med til at lempe på dagpengereglerne, og Margrethe Vestager udtalte de berømte ord om, at ”Sådan er det jo”. Først efter Thorning-regerings fald lykkes det Socialdemokratiet at lave en dagpengeaftale med Venstre og Dansk Folkeparti, som retter lidt op på 2010-aftalen.

4. Radikale ønsker lavere topskat
De Radikale har af flere omgange talt for at sænke eller helt afskaffe topskatten. Det vil ifølge partiet skabe mere vækst og beskæftigelse, fordi de rige vil arbejde endnu mere, hvis de får lavere skat. Kort tid forud for det seneste folketingsvalg i 2015 spillede Radikale Venstre ud med et forslag om at sænke topskatten med fem milliarder kroner. Til sammenligning kostede Liberal Alliances krav i de netop overstående 2025-forhandlnger 2,6 milliarder kroner. I sit seneste udspil har Radikale Venstre da også sænket kravet om lavere topskat til nu kun at være på 1,6 milliarder kroner. Radikale Venstre kalder det selv ”socialt afbalanceret”. Socialdemokratiet har afvist at sænke topskatten, fordi partiet hellere vil bruge pengene på velfærd.

5. Radikale afviser europæisk finansskat
De Radikale har i årevis blokeret for, at Danmark kunne tilslutte sig en europæisk skat på finansielle transaktioner. Formålet med skatten er dels at undgå kortsigtede spekulationshandler, de såkaldte højfrekvente handler, og dels at lade den finansielle sektor betale tilbage til de europæiske befolkninger, efter en finanskrise, der førte til omfattende arbejdsløshed og nedskæringer. Socialdemokratiet meddelte i starten af december, at partiet nu er tilhænger af, at Danmark tilslutter sig de ti EU-lande, der ønsker at gå foran med en skat på finansielle transaktioner, men De Radikale er fortsat imod, og der er derfor udsigt til, at de kan blokere beslutningen i en kommende socialdemokratisk ledet regering.


Kommentarer fra Facebook

Annonce